Landsret stadfæster dom for skyderi i Field's

Landsret er enig med byretten om dommen i sagen om skyderiet i Field's.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
(Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand til anbringelse på Sikringsafdelingen - også kaldet Sikringen - for skyderiet i indkøbscenteret Field's i juli 2022.

- Det betyder, at vi er nået frem til det samme resultat som byretten, siger retsformanden henvendt til den 23-årige.

Anbringelsen er uden længste tid. Det vil sige, at han skal være indlagt, indtil en dommer afgør noget andet.

Forsvarsadvokat Luise Høj har i landsretten lagt vægt på den 23-åriges sygdomsforløb.

Hun understregede, at to sagkyndige fra Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at den 23-årige mand havde en forkert diagnose og var undermedicineret.

Den 23-årige har også haft gavn af sin behandling, da han fik den rette diagnose efter skyderiet.

Men landsretten finder ikke, at det kan føre til et andet resultat.

Anklager: Den rigtige afgørelse

Ifølge specialanklager Nana Kryger La Cour fra Statsadvokaten i København er det den rigtige afgørelse for retssikkerheden. Det siger hun til Ritzau.

- Det var det resultat, som anklagemyndigheden havde påstået, så på den måde er vi tilfredse med resultatet. Men det er jo en meget tragisk og grusom sag, siger hun.

Det er ikke glæde, man føler ved afgørelsen, lyder det fra specialanklageren.

Hun tilføjer, at den 23-årige mand skal forblive varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling, indtil der er plads på den topsikrede afdeling, som ligger i Slagelse.

Erstatninger til efterladte forhøjes

Landsrettens eneste ændring af dommen er, at retten forhøjer flere af erstatningerne, som de efterladte for de tre dræbte fik i byretten.

Østre Landsret afgør, at børnene af en 46-årig russisk mand, som så deres far blive skudt, skal have erstatning på 150.000 kroner hver.

En søster til en 17-årig dreng, som blev dræbt, får også forhøjet sin erstatning til 130.000 kroner.

23-årig ville blive på psykiatrisk afdeling

Den 23-årige mand ville gerne blive på den psykiatriske afdeling, hvor han har været indlagt, siden han blev varetægtsfængslet umiddelbart efter skyderiet.

Det kunne han være blevet, hvis han var blevet idømt en anbringelse på en almindelig psykiatrisk afdeling og ikke på Sikringen.

Derfor ankede han sin dom. Men i landsretten har han ikke bestridt byrettens udlægning af, at det er ham, som er skyldig i skyderiet.

Da han er vurderet sindssyg, kan han ikke straffes.

En dom til anbringelse er derfor noget, som træder i stedet for den straf, som man normalvis ville kunne få for kriminalitet.

Link kopieret!

Seneste nyt

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Politi og beredskab rykket ud til mulig drukneulykke

Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi rykkede kl. 09:19 lørdag morgen ud til meldingen om en mulig drukneulykke ved Skodsborg Strandvej i Skodsborg.

Det oplyser vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Efter mere end en times eftersøgning med blandt andet helikopter, blev aktionen afblæst.

- Det viste sig, at det bare var et paddelboard, der drev rundt i vandet. Så man kan sige, at aktionen var vellykket, siger Flemming Hansen.

Politi og beredskab forlod stranden igen omkring kl. 10:35.

Link kopieret!

Efter 13 år er det slut: Kendt restaurant konkurs

- Vi har valgt at udfase alle ikke danske ingredienser med undtagelse af gær, fordi det ikke findes dansk og økologisk, fortalte Christer Bredgaard til Sascha Yang til i marts , da OPLEV lagde vejen forbi.
Foto: Andreas Hentze Madsen, TV 2 Kosmopol

Il Buco på Islands Brygge i København ville være den mest bæredygtige restaurant i verden. Nu er drømmen brast. Det fremgår af stedet hjemmeside.

- Vi har lukket dørene for sidste gang. Jeg vil for altid være taknemmelig for de sidste 13 år, skriver Il Bucos ejer, Christer Bredgaard og fortsætter:

- Jeg håber, du vil se dette som en dvale i stedet for en lukning, og jeg tror på, at vi vil mødes igen i nye rammer.

Avisen Amagerliv har set nærmere på restaurantens seneste regnskab, der viser, at steder har kæmpet med et stort økonomisk underskud.

- Regnskabet viser, at virksomheden trådte ind i 2024 med et resultat før skat på minus 2,3 millioner kroner, skriver Amagerliv.

Link kopieret!

Efter røveri: Cyklende mand efterlyses

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En person er fredag aften, kort før midnat, blevet udsat for en røveri på Industrivej i Solrød.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I den forbindelse bringer politiet en efterlysning.

- Vi søger en mand, ca. 60 år, som kom cyklende forbi samtidig og kortvarigt talte med forurettede. Ring 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Lidt lunere vejr i vente i dag

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Er du allerede ved at være lidt træt af sne og frost, der er gode - okay bedre - nyheder på vej.

DMI oplyser til Ritzau, at lørdagen kommer til at byde på nogen til en del sol og mest tørt, men ud på eftermiddagen bliver det mere skyet.

Temperaturen vil mellem frysepunktet og 4 graders varme,

I aften og nat bliver det først skyet, men efterhånden tager et regnvejr over - og dermed bliver den sidste rest sne skyllet bord.

Link kopieret!

FCN besejrer topholdet AGF hjemme i Farum

Superligaens tophold AGF satte tre point til, da holdet fredag aften var på besøg på Right To Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen og er kun ét point efter den førende trio bestående AGF,FC København og FC Midtjylland.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google