Video: Maskerede mænd fjerner blomster ved Israels ambassade i København
Iført trøjer i Palæstinas farver og med Palæstina-flag i hånden fjernede de blomster og beskeder til minde for angrebet fra Hamas. Den ene mand kastede med blomsterne.
- Vi er rystede over, at sådan noget kan lade sig gøre. Vi er i Danmark, og det er en tilkendegivelse fra folk i forbindelse med sorg og lidelse, og folk viser respekt for de døde i Israel. Vi er dybt rystet over, at man kan fjerne sådan noget, siger talsmand for ambassaden David Jano.
Han oplyser videre, at det for dansk-israelere og jøder i øvrigt ikke er en "sjov hverdag" lige nu.
- Men vi føler os ikke utrygge. Vi har fuld tillid til det danske politi og PET, der hver eneste dag holder øje med Israels ambassade og andre jødiske institutioner i Danmark, siger David Jano.
Den israelske ambassade i København skriver på det sociale medie X, at den har haft besøg af maskerede mænd.Dybt rystende at se hvordan nogle mennesker behandler andres sorg og lidelser så respektløst. Vi kom på arbejde i dag og fandt blomster og personlige beskeder spredt ud over det hele. Foruroligende! #dkpol #dkmedier pic.twitter.com/iho5k7ZTo0
— Israel in Denmark (@IsraelinDenmark) October 9, 2023