Oversigt

Seneste nyt

Seks store havvindparker er sendt i udbud

Den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning har nået en lille milepæl mandag, hvor Energistyrelsen har sendt seks nye havvindparker i udbud.

Havvindparkerne, der skal placeres seks forskellige stedet i Nordsøen, Østersøen og Kattegat, får hver en minimumkapacitet på én megawatt.

Dermed vil de seks parker tilsammen få en minimumskapacitet på 6 gigawatt, hvilket er mere end dobbelt så meget som de nuværende danske havvindparker.

Samtidig er udbuddene skruet sådan sammen, at vinderne får mulighed for at opføre endnu flere vindmøller, så der samlet kan blive tale om mere end 10 gigawatt ekstra havvind.

- Når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm, og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly. Det er projekter i den her skala, der kan gøre en stor grøn forskel for klimaet og for vores sikkerhed. Ikke bare for Danmark, men for hele Europa, siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Den ene af havvindparkerne placeres ud for kysten på Stevns, det såkaldte Krigers Flak II, mens en anden placeres i Kattegat nord for kysten ved Halsnæs og Gribskov.