Oversigt

Seneste nyt

Stå vagt til valget: Se her, hvad du kan tjene

Københavns Kommune har et godt tilbud til dig, der er har fri den 9. juni og som vil tjene lidt ekstra i demokratiets tjeneste.

Københavns Kommune mangler nemlig valgtilforordnede til Europaparlamentsvalget, og lokker med en løn på 1464 kroner for at være valgtilforordnet på valgdagen. 

- Som valgtilforordnet giver man en hånd til demokratiet, og forhåbentlig vil mange være med til at tage godt imod vælgerne og give de københavnske borgere en god oplevelse, når de skal afgive deres stemme på valgdagen, siger Mia Nyegaard, der er formand for valgbestyrelsen og kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Man kan dog se frem til en halvlang "arbejdsdag". Som valgtilforordnet møder man ind klokken 7 og er med helt indtil de sidste stemmer er talt op. Man får fuld forplejning hele dagen og diæt på 1.320 kroner, skriver Københavns Kommune. 

Du kan melde dig fra klokken 12 mandag.