Én kommune skiller sig ud: Her går færrest børn til sport i fritiden

På en fodboldbane i Albertslund løber 21 spillere rundt til dagens U12-træning i klubben BS72. 

Men det har taget de frivillige trænerne to år at samle spillere til holdet. For mange børn på Vestegnen er nemlig ikke med i foreningslivet.

- Vi kæmper lidt for at få børnene ud. Vi har blandt andet været ude og sætte sedler på skolerne for at få fat i de her børn for at starte holdet. Og det har været en lidt hård kamp, siger Lea Terney Darré, som er frivillig træner for holdet.

Blandt spillerne er 11-årige Malthe Elias Nielsen, som har spillet på holdet i et år.

- Jeg elsker at spille fodbold, jeg bliver helt vildt glad, når jeg spiller det, siger han. 

Førhen gik han ikke til sport. Så alternativet til fodboldbanen er, at han blev derhjemme.

- Så tror jeg bare, at jeg havde dovnet den derhjemme og kigget på mobil og spillet hele dagen. Og det er jo ikke så godt for kondien, hvis man ikke laver så meget, siger han.

Børn klarer sig dårligere uden bevægelse

I Albertslund er der rigtig mange børn, som bliver hjemme og ikke er en del af et idrætsfællesskab.

De nyeste tal fra DGI og DIF viser, at kun seks ud af ti børn mellem syv og 12 år i Albertslund Kommune er medlem af en idrætsforening. Og det er et problem, lyder det fra DGI Midt- og Vestsjælland.

- Jeg synes, det er alvorligt, at der ikke er flere børn i Albertslund, der er en del af vores gode idrætsfællesskaber, siger Hediye Temiz, som er bestyrelsesmedlem i DGI Midt- og Vestsjælland.

Hediye Temiz er selv vokset op i Albertslund. I dag er hun også medlem af kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre og formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg. Hun er især bekymret for børnenes sundhed.

- Helt centralt er sundhedsaspektet i det. Vi ved, at børn og unge, der bevæger sig mindre, også klarer sig dårligere. De bliver meget hurtigere overvægtige, siger hun.

Børnenes hjem betyder en del for deltagelsen

De lave medlemstal gælder ikke kun i Albertslund. Flere kommuner på Vestegnen herunder Ishøj, Høje-Taastrup, Rødovre og Brøndby oplever også, at langt færre børn går til idræt end andre steder i landet. Ifølge lokalpolitikeren kan en del af forklaringen være kulturelle forskelle i befolkningen.

- Jeg tror, det har noget at gøre med børnenes og de unges socioøkonomiske forhold, i forhold til hvilke hjem de kommer fra. Og det har også noget at gøre med, hvilken kultur man har, i forhold til forståelsen af hvor vigtigt det egentlig er at bevæge sig, og hvor vigtigt det er at komme til idræt og komme ud og lave noget sammen med nogle andre, siger Hediye Temiz.

Store forskelle i landsdelen

Hvis man derimod tager en tur til Nordsjælland, så tegner der sig et helt andet billede, når man kigger på medlemstallene.

I kommuner som Furesø og Gentofte er der langt flere medlemmer end på Vestegnen. Mest aktive er de i Hørsholm, hvor medlemstallet er landets højeste på 175 procent. Det betyder, at alle børn statistisk går til mindst én sport, men i de fleste tilfælde også flere sportsgrene.

Den store interesse mærker de tydeligt, når man besøger den Hørsholms floorballklub. Her træner børnene flere gange om ugen og går samtidig også til andre sportsgrene.

– Det er klart, at vi bor i et område, hvor vi har forældre, som prioriterer det højt, at deres børn og unge skal gå til sport. Vi oplever også en interesse for, at børnene oftest går til flere sportsgrene. Det er ikke usædvanligt. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, at børnene typisk går til to sportsgrene, siger Stephan Grey, som er træner- og formand i Rungsted-Hørsholm Floorball Klub.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

De seneste år har Rungsted-Hørsholm Floorball Klub oplevet stor fremgang af medlemmer. Og det giver kommunen en anden hovedopgave end på Vestegnen.

- Det, vi skal gøre, er at sørge for, at faciliteterne er der, og at de udvikler sig i takt med befolkningens ønsker og behov for forskellige sportsgrene, siger Jan Dehn, som er velfærds- og kulturdirektør i Hørsholm Kommune.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Vestegnen får hjælp – men det er ikke nok

De seneste år har Albertslund Kommune fået hjælp fra både DGI og DIF til at få flere børn med i idrætsklubberne. Blandt andet via projektet Get2Sport, som skal hjælpe med at skabe en bro mellem institutioner, skoler og foreningerne.

- Det, vi helt konkret har gjort i fodboldklubben BS72, er at understøtte dem administrativt. Det kan være med forskellige puljer, det kan være med tilskud, det kan være med fodboldskoler, hvor vi understøtter dem. Skaber billigere kontingent for børnene, så de, der ikke har så mange penge, også har mulighed for at komme på fodboldskole. Vi har også, ligesom i mange andre kommuner, et slags fripas, siger Theodor Nielsen, som er DIF get2sport-koordinator i Albertslund.

Men selvom man allerede gør en stor indsats, så mener Hediye Temiz , at der ikke bliver gjort nok.

- Jeg tror egentlig, at vi i rigtig mange år, også politisk her i Albertslund og rundt om andre steder i landet, har haft en forståelse af, at vi gør det rigtig godt, fordi vi har mange foreninger. Men tallene viser også, at vi ikke har gjort det godt nok, siger hun.

Hun håber derfor på, at der på Christianborg også kommer et større fokus på, hvor vigtigt det er, at flere børn på Vestegnen bliver en del af forenings- og idrætslivet.

- Jeg tror også, at der er behov for, at der fra højere sted kommer nogle midler, hvor man målrettet går ind og arbejder med at få flere børn og unge til at bevæge sig og blive en del af idrætsfællesskaberne, siger Hediye Temiz.