Politiet efterforsker muligt drab: Fem anholdt efter ligfund i Albertslund
Københavns Vestegns Politi oplyser, at der er i fuld gang med at undersøge omstændighederne omkring et dødsfald på Holsbjergvej i Albertslund.
Politiet har været til stede på adressen siden klokken 06 fredag morgen.
I samme forbindelse skriver politiet, at fem personer er anholdt i sagen, og at deres mulige rolle i forbindelse med dødsfaldet nu skal undersøges.
Ifølge Københavns Vestegns Politi er den afdøde en polsk mand i 30´erne, og man er nu i gang med at underrette hans pårørende i hjemlandet.