PTSD-ramt fængselsbetjent: "Jeg blev nedbrudt systematisk"

- Det her kommer da til at koste mig nattesøvn i de kommende nætter, fortæller 47-årige Martin Esberg.

Han står foran Statsfængslet i Vridsløselille, hvor han arbejdede i ni år, inden en skæbnesvanger oplevelse fik bægeret til at flyde over.

- Jeg glemmer aldrig den dag. Det skete så pludseligt og så voldsomt.

På en rutinemæssig fangetransport af en banderelateret indsat blev Martin nemlig overfaldet.

Episoden var blot én af en lang række af voldsomme situationer, som den ellers hærdede fængselsbetjent havde oplevet gennem årene.

Det er dyrt for samfundet, når fængselsbetjente kommer til skade i tjenesten og mister deres erhvervsevne. I 2022 kostede erstatninger til skadesramte fængselsbetjente hele 179 millioner kroner, hvilket er rekord.

Til sammenligning er hele det årlige lønbudget til fængselsbetjente ifølge Fængselsforbundet på 650 millioner kroner. Det betyder at for hver gang Kriminalforsorgen udbetaler 100 kroner i løn til en fængselsbetjent, så udbetales der samtidig 27 kroner i erstatning til en anden fængselsbetjent.

- Jeg tror ikke, man gør sig klart over, hvad en fængselsbetjent udsættes for. Det kan være indsatte, der angriber dig med våben. Det kan være psykisk syge, der smører cellen ind i lort. Der kan være indsatte, som har begået selvskade, så man bliver smurt ind i et andet menneskes blod. Man skal være parat til at møde alt det, når man møder ind på en tjeneste, siger Martin Esberg.

Skalle og trusler blev dråben

Britt Østergaard Larsen er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, der for få år siden lavede en rapport om belastningsreaktioner hos fængselsbetjente. 

Hun fortæller, at betjentene oplever en række episoder med vold og trusler. 

- Nogle får PTSD. Det vil ofte være folk, hvis liv har været truet, eller folk der i en årrække har oplevet mange forskellige voldsomme hændelser, og som til sidst oplever den hændelse, der får bægret til at flyde over.

Og netop sådan var det for Martin Esberg. 

- Det var en fangetransport som alle andre. Men efter transporten gik det op for mig, at det faktisk ikke var en transport som alle andre.

- For den indsatte angreb mig. Han nikkede mig nogle skaller, inden vi fik ham sat ned. Og derefter fremsatte han nogle trusler mod mine børn og min familie. Det var det, der fik det til at flyde over. Jeg har håndteret alt muligt andet rigtig godt. Men lige præcis det kunne jeg bare ikke håndtere.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

TV 2 Kosmopol møder Martin på en særlig dag. Han skal for første gang tilbage til det nu tidligere fængsel, hvorfra han blev sygemeldt.

- Jeg skal tilbage og se bjørnen i øjnene. Jeg har ikke tænkt tanken siden, fordi jeg har PTSD. Og Vridsløse har jo været det sted, der har været med til at udløse det.

I dag er Martin Esberg en af de skadede fængselsbetjente, som koster millioner i erstatningsomkostninger, fordi jobbet med tiden ødelage dem. 

- Man hærdes i fængslet. Hvis man udsættes for trusler, så skriver man ikke engang en rapport, for det er en del af hverdagen at blive truet. Det med at folk siger "Jeg smadrer dig" eller "Jeg slår dig ihjel", det bliver bare sådan…. ja ja – og så er det videre. Men så hober det sig op.

Erstatningssag ikke afgjort 

Statsfængslet i Vridsløselille er i dag fortid. Men det er Martins erstatningssag endnu ikke.

Som mange andre skadede fængselsbetjente oplever han, at hans sag trækker i langdrag. 

Efter cirka otte et halvt år siden hans sygemelding, er der ikke faldet en endelig afgørelse om, hvordan han skal kompenseres.  

Martins sag er således ikke en af dem, der trækker op i erstatningsbeløbet for rekordåret 2022. Men der er en god chance for, at den ender med en såkaldt tilskadekomstpension som rækker helt frem til hans folkepensionsalder. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Mette Frets Nielsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet, forklarer til TV 2 Kosmopol, at netop tilskadekomstpensionerne til fængselsbetjentene er den allerdyreste erstatningspost. Den udgør hele 112 af de sammenlagt 179 millioner kroner, der i 2022 blev givet i erstatninger.

- Der er flere forskellige årsager til, at vi lander på en rekord i 2022. En af dem er desværre, at der er rigtig mange af vores medlemmer, som kommer til skade, som ikke er særlig gamle. Og når de udbetalte erstatninger løber helt frem til deres pensionsalder, så bliver det meget dyrt for samfundet. 

- Sagerne er udtryk for et mangeårigt pres i kriminalforsorgen med fyldte fængselspladser og stor personalemangel, forklarer seniorforsker ved VIVE, Britt Østergaard Larsen.

Forbud: Ubalance giver problemet

Som følge af personalemanglen - og det deraf øgede pres - er fængslerne i højere grad  blevet konfliktzoner, forklarer Mette Frets Nielsen, som begrundelse for, at man ser så mange skader på fængselsbetjentene.

- Der er sket en forråelse i fængslerne. Det er en anden type klientel, vi har, og vi er for lidt personale til at tage os af dem i det daglige.

Martin Esberg bekræfter, at der findes et meget råt miljø i fængslerne.

- Når du går ind og tager uniformen på, så er du i krig. Det er sammenligneligt med en soldat i Afghanistan eller Irak.

Martins 'krig' endte dog brat efter voldsepisoden og truslerne under fangetransporten.

- Jeg begyndte at få så meget paranoia, at jeg kørte andre veje hjem. Hvis jeg holdt i et lyskryds, så scannede jeg de andre biler og tænkte over, hvor folk kunne komme fra. Eller på hvordan jeg hurtigst kunne slippe væk.

- To dage efter episoden skulle jeg på et kursus i fængslet. Jeg blev syg i det øjeblik, jeg gik ind af porten. Og så måtte jeg sige, at jeg ikke kunne deltage, og så tog jeg hjem. Og derfra var jeg sygemeldt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Martin Esberg mener, at det pressede fængselssystem, er endt i en negativ spiral: Fængselsbetjentene presses af de forråede indsatte; de indsatte presses af de belastede fængselsbetjente. 

- Det er jo systematisk nedbrydning, siger Martin Esberg. 

Det er ifølge både VIVE og Fængselsforbundet afgørende at få ansat flere fængselsbetjente, hvis man vil rette op på det pressede fængselssystem.  

- Det er svært at sige, hvordan erstatningssagerne udvikler sig over tid, men det er i hvert fald brug for at løse personaleudfordringen for at skabe et godt arbejdsmiljø, forklarer Britt Østergaard Larsen fra VIVE.

Mette Frets Nielsen fra Fængselsforbundet er enig. 

- Vi kan kun håbe på, at vi kan få antallet af indsatte ned, og antallet af fængselsbetjente lidt op, så vi kan komme ud af den onde spiral.

Ifølge Mette Frets Nielsen ville det i længden skabe et bedre miljø for ansatte og indsatte i fængslerne, og dermed koste væsentligt færre af samfundets penge til erstatninger. 

- De penge burde ligge i fængslerne, i stedet for i erstatninger til skadede fængselsbetjente. 

Ny aftale skal skaffe flere betjente 

For få dage siden indgik regeringen, sammen med DF, SF og Det Konservative Folkeparti, en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Til TV2 Kosmopol anerkender Justitsminister Peter Hummelgaard (S) problemet.

- Der er ingen tvivl om, at vores fængselsbetjente og hele vores fængselsvæsenet står i en meget alvorlig situation.

Ministeren mener, at den nye flerårsaftale rummer en del initiativer, som kan skaffe flere fængselsbetjente. 

- Vi har skruet op for uddannelsen af nye fængselsbetjente, og uddanner nu flere forskellige steder i landet.

I Fængselsforbundet byder man den nye aftale velkommen. 

- Alle tiltag i den nye aftale er faktisk gode tiltag, men det kræver en ting: Det kræver flere fængselsbetjente, siger forbundssekretær Mette Frets Nielsen.

Uklart hvornår problemet kan være løst

Martin Esberg har nu besøgt sin gamle afdeling, de forladte fængselsceller og gården, hvor fangerne ofte testede fængselsbetjentenes grænser. 

- Det har været rart at være tilbage. Nu er ringen sluttet. Nu er jeg klar til at sige farvel. 

Martin kan i dag leve et relativt almindeligt liv med sin familie, men han kommer aldrig til at arbejde som fængselsbetjent igen. Det er han for skadet til.

Han er skeptisk i forhold til, om den nye flerårsaftale kan ændre dét, han ser som fængselssystemets systematiske nedbrydning af fængselsbetjentene.

- Da jeg blev syg, var det den samme problematik. Og den problematik tror jeg ikke bliver ændret. Jeg har svært ved at se, hvordan de skulle gøre det. 

Justitsminister Peter Hummelgaard medgiver da også, at der kommer til at tage tid, at rette op på fængselssystemets udfordringer. 

Så hvornår skal kan vi forvente, at vores fængselsbetjente ikke længere ødelægges af at gå på arbejde?

- Det kommer til at tage en masse knofedt politisk at få rettet op på. Der er  ikke nogen tvivl om, at det er en meget hård situation, som vores fængselsvæsen står i. Så vi vender ikke udviklingen fra den ene dag til den anden.