Toft Madsens forsøg er dog rykket nogle hundrede kilometer nordpå til byen Aguascalientes og dennes nyere, indendørs cykelbane.
Skulle det lykkedes cykelenigmaet at slå rekorden, så kan det få stor betydning for rytterens arbejdsgiver.
- Slår han rekorden, så kommer han i et meget fint selskab. Som hold kommer vi også på verdenskortet, mere end vi er i forvejen. Forhåbentligt kan eksponeringen, han giver os, være med til at vi kan få invitationer til større løb i fremtiden, siger BHS Almeborg Bornholm-sportsdirektøren Christian Juul Andreasen.
Når Martin Toft Madsen har tilbagelagt de forhåbentlig lidt mere end 54,5 kilometer, går turen tilbage til Danmark. Han skal nemlig køre etapeløbet PostNord Danmark Rundt for sit danske cykelhold to dage efter hans fly lander i Kastrup. Her er planen, at han vinder løbets enkeltstartsetape.
Ugen efter skal han repræsentere Danmark ved EM i enkeltstart i Glasgow.
Timerekordforsøget forventes at blive sat i gang mellem klokken 18.00 og 18.30 torsdag aften. TV 2 SPORT transmitterer løbet.