Flere asylbørn mistrives og anbringes: - Jeg er bekymret for dem
Mens antallet af asylsøgende børn i Danmark er styrtdykket de senere år, bliver flere og flere af de børn, der ankommer til asylmodtagecentret i Allerød Kommune, anbragt på grund af alvorlig mistrivsel. Udviklingen vækker bekymring hos både forsker og politikere.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol
x
Der kommer ikke nær så mange af dem som for få år siden. Men dem, der kommer, har det dårligere.
Asylsøgende mindreårige børn og unge, der kommer til Danmark med et håb om at skabe sig et nyt liv.
De bliver indlogeret på Center Sandholm og har ofte traumer og psykiske skader med i baggagen.
Men en del har også et misbrug og fortsætter deres gadeliv i Danmark - med stoffer og kriminalitet.
Vækker bekymring
- Det vækker masser af bekymringer, for det er børn, der har det rigtig skidt og rigtig svært, siger Karsten Längerich, der er borgmester i Allerød Kommune.
Kommunen huser Center Sandholm, der driver modtagecenter for mindreårige asylsøgere, og det er kommunens opgave at træffe sociale foranstaltninger for de mindreårige asylsøgere, der mistrives i bekymrende grad.
Flygtet fra tvangsægteskab i hjemlandet. Overværet mange alvorlige hændelser, bl.a. at hendes mor blev stenet til døde. Massive psykiske vanskeligheder og meget skrøbelig følelsesmæssigt og socialt
I de tilfælde laver personalet en underretning til kommunen. Præcis som kommuner skal med danske børn.
Hvis barnet, der søger asyl, har det særligt skidt, kan kommunen vælge at anbringe det på en institution.
Flere underretninger og flere anbringelser
Det sker oftere og oftere.
I 2018 lavede Røde Kors, der driver asylmodtagecentrene for mindreårige , 19 underretninger på asylsøgende børn og unge. Et af disse børn blev efterfølgende anbragt.
Blot to år senere i 2020 steg antallet af underretninger til 233, og 25 asylsøgende børn og unge blev anbragt på en institution.
Tallene for 2021 er endnu ikke gjort endeligt op. Men de foreløbige tal peger på et billede der ligner 2020.
Alene i årets første tre måneder lavede Røde Kors 160 underretninger vedrørende asylsøgende børn og unge. I alt blev der anbragt 18 børn og unge.
Det viser aktindsigter, TV 2 Lorry har fået hos Allerød Kommune og Gribskov Kommune, hvor modtagecentret for mindreårige asylsøgere lå indtil 2018.
- Værgerne til de uledsagede mindreårige møder flere, der har det dårligt, og som har udfordringer med at klare sig og har brug for støtte, siger Maja Mørch, leder af Repræsentantkontoret hos Røde Kors.
Der er flere flygtninge, der har haft værre oplevelser på vejen til Europa. Vi ved, at rejsen til Europa er blevet farligere og mere vanskelig, fordi man forsøger at forsegle Europas ydre grænser
Repræsentanterne er de uledsagede asylbørns værger og skal sikre, at asylsagerne behandles korrekt.
Christopher Montgomery, der er adjunkt på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, forsker i flygtningebørns udvikling, og han reagerer prompte på tallene:
- Jeg er bekymret for de børn, siger han.
Han ser flere mulige forklaringer på, at flere asylbørn og unge mistrives i alvorlig grad.
- Der er flere flygtninge, der har haft værre oplevelser på vejen til Europa. Vi ved, at rejsen til Europa er blevet farligere og mere vanskelig, fordi man forsøger at forsegle Europas ydre grænser, siger han.
Nedbrydende ventetid
Det danske asylsystem spiller muligvis også en rolle, mener han.
- Et af de nedbrydende aspekter ved asylprocessen er midlertidigheden og usikkerheden. Både for børn og voksne. Lige nu er der fokus på at hjemsende flygtninge, og det fastholder dem i den her usikkerhed, siger Christopher Montgomery.
Langt de fleste asylsøgende børn og unge, som udviser bekymrende mistrivsel, ankommer til Danmark uden deres forældre.
Kun i fem ud af de 28 anbringelsessager, Allerød Kommune behandlede i 2020, ankom børnene med deres mødre, oplyser kommunen.
Børnene, der ankommer alene og anbringes, er typisk mellem 15 og 17 år.
I 2020 søgte i alt 161 uledsagede børn asyl i Danmark, og de kommer fra især tre lande. 63 fra Marokko, 21 fra Syrien og 19 børn fra Algeriet.
De har levet et liv med omsorgssvigt. Et liv på gaden forskellige steder i Europa. De er ofte misbrugere og har i det hele taget levet et meget hårdt liv
Værst står det til med de børn og unge der kommer fra det nordlige Afrika.
De flygter typisk ikke fra krig, men er gadebørn og ofre for menneskehandel, og bliver opsamlet af kriminelle netværk og sendt til Europa.
Hårdt gadeliv
- De har levet et liv med omsorgssvigt. Et liv på gaden forskellige steder i Europa. De er ofte misbrugere og har i det hele taget levet et meget hårdt liv, siger Maja Mørch.
- Det er et liv, som er præget af stofmisbrug, overgreb, kriminalitet og prostitution, siger Christopher Montgomery.
Ofte forlader de Center Sandholm om aftenen, er væk hele natten og kommer hjem tidligt om morgenen.
Andre gange forsvinder de helt fra centret i nogle dage, og når de så kommer tilbage til centret, er de typisk påvirkede af stoffer.
Udsat for overgreb
I Allerød Kommunes sagsakter beskrives de uledsagede mindreårige børn og unge med "gadeorienteret adfærd" - de såkaldte UMI'er - sådan her:
"Menneskehandlet, kriminalitet, misbrug, psykiske og sociale vanskeligheder. Udsat for seksuelle overgreb over flere år på turen op igennem Europa og i DK".
Det er især de børn og unge, der giver de danske myndigheder hovedpine, fordi de ofte er så medtagede, når de kommer hertil, og fordi de reelt ikke hører til i asylsystemet.
Derfor skal de problemstillinger, der følger med dem, løses både i Allerød og på europæisk plan, mener Christopher Montgomery:
- Det er et enormt sørgeligt fænomen, som kræver en fælles europæisk løsning, så landene får en køreplan for, hvad man skal gøre, når de her unge dukker op i et land. En køreplan, som handler om, hvordan de børn kan få en fremtid, siger han.
Allerød Kommune oplyser, at kommunen i flere tilfælde har valgt at anbringe børn og unge under ni år fra netop den gruppe på sikrede institutioner.
I 2021 blev fire af disse børn og unge anbragt i et såkaldt varetægtssurrogat på grund af kriminalitet på den sikrede institution Sølager, der drives af Region Hovedstaden.
Mindre gruppe er på flugt fra krig
Den anden gruppe blandt de uledsagede asylbørn er dem, der reelt er på flugt fra krigs- og konfliktplagede lande. Og som typisk får asyl i Danmark.
- Mange af dem har været lang tid undervejs. De har været ude for alvorlige hændelser i deres hjemland, inden de flygtede, og mange af dem har været udsat for traumatiserende oplevelser under flugten, siger Maja Mørch.
Et par af disse børns skæbner beskrives sådan her i Allerød Kommunes sagsakter.
"Flygtet fra tvangsægteskab i hjemlandet. Overværet mange alvorlige hændelser, bl.a. at hendes mor blev stenet til døde. Massive psykiske vanskeligheder og meget skrøbelig følelsesmæssigt og socialt."
"Ved indskrivning på Center Sandholm er mor gravid ved voldtægt i hjemlandet. Ønskede at bortadoptere barnet ved fødslen."
Kan være nyttesløst
På Allerød Rådhus erkender borgmester Karsten Längerich, at anbringelserne af de mest udsatte asylbørn i sidste ende kan være nyttesløse.
- Det er ikke altid, at disse børn og deres bagmænd ønsker hjælp, men vi kan se, at børnene har det skidt, og derfor er det ofte i barnets bedste, at der sker en anbringelse, siger han.
Vi prøver at få dem ud af deres miljø, og det lykkes ikke altid, men hvis det bare lykkes én gang, er det en stor succes
- Vi prøver at få dem ud af deres miljø, og det lykkes ikke altid, men hvis det bare lykkes én gang, er det en stor succes, siger borgmesteren.
Christopher Montgomery mener, at de mange underretninger og anbringelser kalder på en undersøgelse.
- Det er værd at finde ud af, om man kunne gøre noget for, at gruppen der har det så dårligt, at de skal anbringes, kan blive mindre, siger han.
Enighed om hjælp
På Christiansborg er der enighed om, at de uledsagede asylbørn skal have hjælp, når de har brug for det.
- Hvis børn har brug for hjælp, skal de have hjælp, siger Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S).
Og den linje er regeringens støtteparti SF helt enig i.
- Jeg har ikke noget problem med at hjælpe nogle børn, som ikke nødvendigvis har en fremtid i Danmark. For dem er det hjælp, uanset om de skal være her eller i et andet land, siger Carl Valentin, der er SF´s udlændingeordfører.
Behov for servicetjek
Hos Venstre vil man også gerne hjælpe børnene, men partiet mener dog, der er behov for at give de nuværende indsatser et servicetjek.
- Det kan godt være, man skal skrue op for indsatsen overfor børnene og finde ud af, om der findes en måde at håndtere dem på, som virker bedre, siger Mads Fuglede, udlændingeordfører hos Venstre.
Men oppositionspartiet vil også gå skridtet videre og forsøge at løse problemet med lokale indsatser i børnenes hjemlande. Det skal ifølge Mads Fuglede forhindre dem i overhovedet at søge til Danmark.
- Så det ikke er attraktivt for dem at søge mod Europa, men i stedet er attraktivt at gå i skole og få et bedre børneliv, der hvor de kommer fra.
Det er vel lettere sagt end gjort, når vi snakker om lande som Marokko?
- Ja, det er bestemt lettere sagt end gjort, siger Mads Fuglede.
Mattias Tesfaye og regeringen går med lignende tanker om lokale løsninger langt fra Danmark.
Udlændinge- og integrationsministeren foreslår, at en løsning på problemet med at mindreårige asylansøgere kommer til Danmark uden et egentligt asylmotiv kunne være at oprette lokale asylcentre i asylsøgende børn og unges hjemlande.
Hvis man skal gå ned af den vej, skal man have en meget stærk forsikring om, at forholdene i centrene er i orden, og det synes vi ikke , regeringen har givet indtil videre
- Det kan man gøre ved, at hvis man søger asyl i Danmark, får man behandlet sin asylansøgning udenfor Europas grænser. Det vil også være med til at løse problemet, vi taler om her, siger udlændinge- og integrationsministeren.
De børn har jo masser af incitamenter til at tage afsted og ingen til at blive. Hvordan vil man løse det med et nyt asylsystem?
- Det er en større diskussion, men hele regeringens asylpolitik handler om at bryde incitamentet til at sætte sig i en af menneskesmuglernes både, siger Mattias Tesfaye.
Idéen får dog en lunken modtagelse hos støttepartiet SF.
- Hvis man skal gå ned af den vej, skal man have en meget stærk forsikring om, at forholdene i centrene er i orden, og det synes vi ikke, regeringen har givet indtil videre, siger Carl Valentin.
