Regnen siler ned, mens jeg passerer Lynge grusgrav.
Lige nu tvivler jeg lidt på fornuften i mit projekt.
Normalt pendler jeg i bil fra mit hus i Lynæs i Halsnæs Kommune, hvor jeg i 2020 flyttede til med min familie efter 20 år i København.
Men nu har jeg besluttet mig for at gå på arbejde for at opleve nogle af alle de ting, jeg normalt bare passerer med 80 kilometer i timen.
Det er anden dag på min vandretur. Jeg skal gå over 75 kilometer på tre dage.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Jeg har vandret siden klokken halv otte i morges gennem slud, vind, regn.
Nu har klokken passeret 14:00, og jeg kan tælle antallet af folk, jeg har mødt på min vej, på en enkelt hånd.
Måske er det derfor, jeg bliver så glad, da jeg får øje på dem.
Oppe fra vejen kan jeg se to golden retrievere løbe rundt i en stor have sammen med tre mennesker. Leger de? Og hvorfor er de egentlig ude i det her vejr, der har fået de fleste fornuftige mennesker til at holde sig inde?
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Jeg går ned af en stejl skrænt og kommer frem til et hegn. På et grønt plastskilt står der 'låge'. Beboerne har ikke opdaget mig, så jeg råber.
- Heeeejjjj!
Regnen drypper fra min hætte, der er trukket godt sammen om min knold. Jeg forsøger at se venlig ud.
Jeg bliver hørt. En kvinde kommer hen. Undrer sig over, hvad jeg laver der.
Jeg forklarer, at jeg er ved at gå fra Lynæs til min arbejdsplads på Frederiksberg. At jeg laver tv med en selfiestick og en efterhånden druknet iPhone.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Den dag jeg gik på arbejde
Siden 2002 er antallet af pendlere, der dagligt rejser mere end 100 kilometer, steget med 64 procent.
Jeg er en af dem - der mod egen forventning – er blevet pendler. Jeg er ikke vild med at køre bil. Bliver stresset af kø og frygter uheld.
Men sådan er det - så nu kører jeg en time hver vej - hvis trafikken arter sig.
En dag tog jeg rygsækken på og gik på arbejde for at opleve alle de ting, som jeg ellers overser.
Det blev til serien 'Fra pendler til eventyrer'.
Kilde: Dansk Industri
Hun åbner lågen, og jeg træder ind i haven.
- Kan de lide gæster, spørger jeg.
Hun tøver.
- Jo, altså, de bliver lidt vilde, siger hun.
En golden retriever kommer spænende og springer op ad mig.
Hopper, løber, vender tilbage. Smører snuden mod den telefon, som jeg filmer med. Alt i højt fart.
Vi nærmer os de to kvinder i bunden af den store have.
- Det her er et bindegalt menneske, der har tænkt sig at gå fra Hundested til Frederiksberg, siger kvinden, der hedder Kate Olsen, som en ret præcis introduktion af mig.
- I det her vejr, fortsætter hun som for at sætte en streg under det meningsløse i projektet.
- Det var godt vejr i går, siger jeg. For jeg hælder til at give hende ret. Det er ikke en oplagt vandredag.
Faktisk har det vist sig, at netop denne torsdag den 16. november, var den vådeste novemberdag nogensinde målt herhjemme.
Historisk. Og historisk god timing.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den dansende hund
- Tag lige den her en gang, Trine, siger hun og rækker en hundesele til en af de andre.
- Stormy, kom her, kalder Kate Olsen.
Begge hunde kommer ivrigt løbene.
- Nu skal du se, Stormy er nemlig en trickhund, siger hun og tager en rulle tov af, som hun har båret over skulderen.
- Hvad er en trækhund? spørger jeg og tænker i hundeslæder.
- En TRICK-hund, retter hun.
Hun får hunden til at lave ottetaller ind og ud mellem hendes ben. Først den ene retning, så den anden.
Så får hun ham til at danse på bagbenene. Roser ham.
- Hvor er han god, jubler jeg, begejstret over den drejning, min dag har taget.
Tænk, hvis jeg bare var gået forbi.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Du kan Google det
Hunden får en velfortjent belønning.
Det føler jeg også lidt, at jeg har fået. Det har været en grå og meget våd dag. Min uldtrøje under jakken er gennemblødt foran. Mine sko svupper en smule.
Men lige nu tænker jeg kun på, at jeg har fået lov til at møde en dansende hund med navnet Stormy og så selvfølgelig også hans ejer, Kate Olsen. Først nu får jeg spurgt om hendes navn.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Pendlere: En befolkningsgruppe i vækst
Der er mange af os. Selvom tallene viser, at vi pendlere i hovedstadsområdet rejser markant kortere end i resten af landet.
I Halsnæs, hvor jeg bor, rejser en pendler i gennemsnit 25,5 kilometer om dagen.
I København rejser en pendler i gennemsnit 12,9 kilometer om dagen.
67 procent af alle pendlere rejser, ligesom jeg, med bil.
Jeg har også taget toget - men det tager omkring to timer hver vej, fra jeg forlader mit hus på cykel, tager Lokalbanen til Hillerød, S-toget videre. Så metroen. Det er ikke så ofte.
Kilder: Dansk Industri, Danmarks Statistik, DTU og Dansk Infrastruktur
Hun lader Stormy få fri.
- Han er ung, så der er meget, han ikke kan endnu, siger Kate Olsen.
Hun viser mig sin bordeauxrøde jakke. Team Danmark - Kate, står der på brystet. Hun har endnu en hund, der ikke er med i haven i dag.
- Og har har faktisk være til internationale mesterskaber nogle gange, det kan man måske se her, siger Kate Olsen og vender ryggen til, så jeg kan se den broderede skrift på ryggen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Ej, hvor sejt, siger jeg og fortsætter:
- Så jeg er kommet på besøg hos en showhund?
Her rammer jeg ikke plet. Igen.
- Hos Dog Dancere, siger Kate Olsen.
Det har jeg aldrig hørt om før i dag.
- Men det kan du bare google, så finder du ud af det, smiler Kate Olsen.
Og det har jeg gjort. Dog Dancing er en hundesport, hvor hund og ejer udfører en koreografi til musik.
Det vidste jeg ikke før den her dag i november, hvor jeg satte farten ned og oplevede noget på min tur til arbejde.
