Professor om letbane-koks: Burde have været forudset
Hovedstadens Letbane kan blive over en milliard kroner dyrere. Den mulige ekstraregning skyldes blandt andet problemer med forsyninger og leverancer. En professor i transportøkonomi påpeger dog, at allerede kendte faktorer burde have været forudset.
Foto: Hovedstadens Letbane
Problemer med forsyninger og leverancer samt manglende erfaring og forflyttelse af ledninger i jorden.
Det er nogle af grundene til, at Hovedstadens Letbane nu kan ende med at blive over en milliard kroner dyrere end forventet.
Professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau retter i den forbindelse kritik mod nogle af de faktorer, der er skyld i, at projektet kan ende med at blive dyrere.
- Økonomisk konjunktur og energikriser kan man ikke rigtig forudse, men hvad der lå nede i jorden, da man planlagde projektet, bør ikke være så overraskende, siger Mogens Fosgerau til TV 2 Lorry.
Ifølge Hovedstadens Letbane skrider milliardprojektet grundet mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende priser på råvarer, komponenter og jorddeponering.
Direktøren for Hovedstadens Letbane, Erik Skotting, erkender også, at der er blevet begået fejl i processen, og at de i realiteten ”ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes blandt andet vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang.”
Netop den manglende erfaring og forflytningen af de eksisterende ledninger i jorden, retter Mogens Fosgerau kritik af.
- Det, at der er vand-, gas- og elledninger i vejene, som skal flyttes, burde man have forudset. Det er der ikke noget nyt i. Det var kendt, at der lå ledninger, og at de skulle flyttes, siger Mogens Fosgerau og påpeger, at Hovedstadens Letbane skulle have taget fat i nogen, som havde erfaring med ledninger og vandrør, der skulle forflyttes.
En usædvanlig kompleks opgave
Ifølge Hovedstadens Letbane var de store mængder af installationer i vejene kendt i forvejen, men arbejdet med at fjerne installationerne blev mere komplekse end forventet.
Kompleksiteten i forflyttelsen af installationerne er derfor en medvirkende årsag til, at projektet er blevet dyrere. Det fortæller direktøren for Hovedstadens Letbane, Erik Skotting, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.
"Der var selvsagt kendt viden, at der var store mængder installationer i vejene. Det usædvanlige ligger i, at cirka 50 ledningsejere hver især har skullet arrangere flytning af sine installationer, og at disse arbejder skulle foregå samtidigt med, at vores entreprenører skulle anlægge letbane," siger Erik Skotting og fortsætter:
"Det er således omfanget af, at så mange uafhængige parter skulle arbejde samtidigt, der har gjort opgaven usædvanligt kompleks. Dette forhold blev kun forstærket af de mange følgevirkninger af covid-19, som også har udfordret letbaneprojektet," siger Erik Skotting.
Den manglende erfaring med at anlægge en letbane retter professor Mogens Fosgerau også kritik imod. Til det forklarer Erik Skotting, at man normalt ved store anlægsprojekter rydder for installationer i jorden forud for igangsætning af de egentlige anlægsarbejder.
"Denne mulighed var ikke til stede på letbaneprojektet, hvorfor lednings- og anlægsarbejdet i vidt omfang skulle foregå parallelt mellem mange uafhængige parter," lyder det fra Erik Skotting i det skriftlige svar.
Det er ikke første gang, at et stort anlægsprojekt synes at blive dyrere end først antaget.
Eksempelvis blev Cityringen i København dyrere end forventet, og det samme gjorde byggeriet af Niels Bohr-bygningen.
At anlægsprojekter generelt bliver dyrere end først antaget, kan der være forskellige forklaringer på. Det fortæller økonomiprofessor Mogens Fosgerau.
- En vigtig grund til at store anlægsprojekter generelt bliver dyrere, det er, at man har været for optimistiske – og så kan man ende med at blive overrasket, siger Mogens Fosgerau og forklarer yderligere:
- Hvis man eksempelvis skal se på et hus, så vil dem, der køber huset, måske blot tænke, at der bare skal males. De kan derfor undervejs ende med at blive overrasket, fordi der skulle laves flere ting end blot at male, siger Mogens Fosgerau.
Han påpeger også på, at det kan være svært at sætte kroner og ører på det, man ikke kan forudsige, når man laver budgetter til anlægsprojekter. Der er dog også endnu en forklaring på budgetoverskridelserne.
- Nogle projekter kan også ende med at blive dyrere, fordi der er nogle, der vil sælge de her projekter. Der sidder eksempelvis nogle positive entreprenører og konsulenter, der siger, at det bliver rigtig godt og rigtig billigt. Det giver medvind til politikerne, og det kan give en overoptimisme, siger Mogens Fosgerau.
Hovedstadens Letbane kan først vurdere, hvor meget det samlede budget vil stige, når økonomien er blevet gennemgået nærmere.
Prisen på Hovedstadens Letbane kan komme til at stige med 10 til 15 procent, hvorfor projektet kan ende med at blive 1,2 milliarder dyrere.
