"Jeg ville ønske, at jeg bare kunne kalde ham tilbage i fem minutter"
Michael Mørkøv kører sit sidste løb lørdag, når det gælder DBC's nytårsstævne i Ballerup Super Arena.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er så mange øjeblikke at tage af. Men der er alligevel ét, der står meget tydeligt frem for ham.
Dansk banecykling havde været mere eller mindre fraværende. Skuden skulle vendes, og det skulle være med få midler. Så få midler, at Michael Mørkøv var deltidsmekaniker. Han fik 2000 kroner ekstra om måneden af Danmarks Cykle Union for at stå for cyklerne i det daglige.
Helt sensationelt kørte de sig til VM bronze på Mallorca i 2007 i fire kilometer holdforfølgelsesløb. Det blev begyndelsen på det hele. Men for Michael Mørkøv personligt rummede det mere.
- Det var den sidste gang, at min far var ude at se mig. Han var på Mallorca sammen med min mor, og han så os vinde den bronzemedalje, da han var allermest syg af kræft.
Lørdag kører Michael Mørkøv sit sidste løb og afslutter dermed en lang karriere som professionel cykelrytter.
- Jeg kunne på mange måder godt tænke mig at kalde ham tilbage i fem minutter og fortælle, hvad jeg har fået ud af min cykelkarriere, siger Michael Mørkøv om sin far.
I en dokumentar på TV 2 Play siger danskeren farvel til livet som professionel cykelrytter og fortæller om nogle af de mennesker, der var med til at forme den lange karriere.
Ærgerrigheden i blodet
Michael Mørkøvs far var på mange måder en af dem. Da Michael Mørkøv for mange år siden spurgte efter sin første racercykel, endte han med at give sin far et løfte i retur.
- Pengene hang ikke på træerne, men jeg fik at vide, at han gerne ville købe den til mig, men så skulle jeg også love, at det var noget, som jeg ikke stoppede med lige foreløbig.
Faderen ejede en radiobutik, og Michael Mørkøv husker tydeligt, hvordan han aldrig kørte hjem, før kunderne var serviceret færdig. Nogle gange kom han først sent hjem om aftenen, fordi han skulle hjælpe Fru Jensen med at indstille sine kanaler.
- Så sad han derude og indstillede kanaler.
- Dén flittighed, ærgerrighed og stædighed ser jeg rigtig meget i mig selv, fortæller Michael Mørkøv.
Jeg håber, at jeg bliver husket for at være et ordentligt menneske. Det er det flotteste, som man overhovedet kan opnå
Faderen gik bort i en ung alder, før Mørkøv blev professionel, og inden de kørte OL i 2008. Men på mange måder føles det som om, at han har været med på hele rejsen. For det var ham, der inspirerede Michael Mørkøv til at begynde med, og det var ham, der på sit dødsleje sagde en sætning, som Michael Mørkøv lige siden har forsøgt at leve op til.
- Han sagde, at hvis jeg var flittig og ærlig, så ville jeg nå langt i mit liv.
Et ordentligt menneske
Michael Mørkøv har været hele vejen rundt og vist en alsidighed som få. Lørdag bliver det sidste løb i rækken.
- Mest af alt kommer jeg ikke til at savne al den træning, der skal til for at køre på højeste niveau. Al den mad som skal spises for at kunne gennemføre sådan en træning. Al den disciplin, som det kræver at være professionel cykelrytter, og som jeg har elsket, men som også har været utrolig svært at få til at gå op med livet som familiefar.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_
Selvom han kommer til at savne konkurrencerne, føles beslutningen rigtig.
- Da vi tog beslutningen, om at det her skulle være det sidste år, mærkede jeg en kæmpe lettelse. På mange måder har det gjort 2024 til et helt fantastisk år.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når løbet er overstået lørdag, og når andre vil tænke tilbage på ham og hans karriere, er det ikke meritterne, som han håber på vil fylde mest:
- Jeg håber, at jeg bliver husket for at være et ordentligt menneske. Det er det flotteste, som man overhovedet kan opnå. Det betyder meget mere end pokaler.
Michael Mørkøv smiler over dét løfte, som han gav dengang som knægt til sin far om ikke at stoppe lige foreløbig, hvis han skulle have den dyre racercykel.
- Det lovede jeg, og det føler jeg, at jeg overholdte.
