Mørkøv får Mads P. som makker i sit allersidste løb
Her skal den garvede banerytter og den lynhurtige landevejssprinter sammen tilbagelægge de 100 kilometer, som løbet strækker sig over. Og det glæder Mørkøv, der bor i Rødovre, sig naturligvis over.
- Mads Pedersen ringede til mig for et par uger siden og spurgte, om han måtte køre med mig i mit sidste løb, nytårsløbet.
- Det gør mig selvfølgelig utroligt stolt, at en stor cykelstjerne som Mads har lyst til at komme her ind på banen for at køre med mig i mit sidste løb, siger Michael Mørkøv til TV 2 Sport.
Michael Mørkøv og Mads Pedersen er gode venner privat, og Mørkøv beskriver sin kommende banemakker som en stor personlighed. Han kalder det en gave for dansk banecykling, at vennen Mads Pedersen byder sig til på den måde.
- Når en rytter som Mads tilbyder at komme ind på banen med hans navn og hans historik i cykelsporten, er det selvfølgelig noget, som jeg tager imod med kyshånd, siger Michael Mørkøv.