Vanvidsbilist dømt: Totalsmadrede tre biler og stak af
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Episoden fandt ifølge tiltalen sted på Ballerup Boulevard mod vest den 16. oktober sidste år. Her kørte manden med meget høj fart over for to røde lys. Da han nåede det tredje lyskryds, påkørte han to biler bagfra.
Alle tre biler blev totalskadet og medførte, at én af de påkørte, en mand i halvtredserne, sad fastklemt med betydelig skade til følge.
I mellemtiden stak den 35-årige af fra uheldet. Politiet anholdte ham senere samme aften på sin bopæl.
Retten i Glostrup idømte ham ubetinget fængsel i halvandet år, en advarsel om udvisning, frakendte ham førerretten i fire år og konfiskerede hans bil.
Tiltalte nægtede og ankede dommen til frifindelse.
Dommen blev afsagt i Retten i Glostrup.