Vigtigt fund i mordsag: Politiet finder pistol
I den forgange uge har politiet forgæves søgt efter den pistol, der blev brugt under drabet på politiassistent Jesper Jul. I dag lykkedes det.
Københavns Vestegns Politi har i dag i samarbejde med Søværnets Minørtjeneste fundet den pistol, der angiveligt blev brugt i forbindelse med drabet på politiassistent Jesper Jul.
Pistolen blev fundet i et vandløb ved den flugtrute, som politiet mener, at den formodede gerningsmand tog efter skudepisoden tirsdag den 6. december.
- Selvom vi har anholdt den formodede gerningsmand, så er det af stor vigtighed for efterforskningen af finde det våben der blev brugt og derfor har vi gentagende gange søgt efter våbenet den seneste uge. Det er derfor rigtige gode nyheder at våbnet nu angivleigt er fundet, udtaler politiinspektør Svend Foldager i en netop udsendt pressemeddelelse.
Pistolen er identisk med det våben, som politiet har ledt efter siden skudepisoden, men en nærmere kriminalteknisk undersøgelse skal nu klarlægge om det er identisk med drabsvåbnet.
En 26-årig mand er fængslet i sagen.