26-årig anholdt efter oktober-derby
Københavns Vestegns Politi har tirsdag anholdt en 26-årig mand, der er mistænkt for vold i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og FC København den 27. oktober.
Det oplyser politikredsen på X.
- Vi efterforsker en række sager om vold i denne forbindelse - og venter flere anholdelser, siger politikommissær Søren Andersen på X.
Inden kampen blev et tog, der bragte FCK-fans til fodboldkampen, ramt af stenkast, da det passerede Brøndbyøster Station. Ingen personer blev ramt af stenene.
Det fremgår ikke af opslaget på X, om det er denne hændelse, den 26-årige er mistænkt for.