Lars er Danmarks bedste til at huske

Lars Christiansen er dobbelt Danmarksmester i hukommelse, og selvom det er en introvert sport, så handler det også om venskaber med ligesindede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
44-årige Lars Christiansen er dobbelt Danmarksmester i hukommelse. Det er en introvert beskæftigelse, men knytter alligevel bånd med ligesindede. Mød ham i serien "De Ukendte Danmarksmestre".

Lars Christiansen lægger to gange hjerter 9 på toppen af hver sin bunke spillekort.

- Den var rigtig. Og det var en tid på et minut, to sekunder og 88 hundrededele, siger han med slet skjult tilfredshed, selvom hans rekord i disciplinen Speed Cards er på bare 54 sekunder.

Den 44-årige hukommelsesatlet har lige bladret igennem et godt blandet kortspil, memoreret rækkefølgen og lagt et andet sæt spillekort i akkurat samme rækkefølge.

- Folk spørger mig: Er du autist? Nej, det er jeg ikke. Og jeg har heller ikke autistiske træk. Jeg er bare fascineret af, hvad man kan, siger Lars Christiansen.

Sporten kort

Hukommelseskonkurrencerne består af en række discipliner:

  • Tal på én time 
  • Tal på fem minutter 
  • Oplæste tal 
  • Binære tal på 30 minutter 
  • Spillekort på én time
  • Ord på 15 minutter 
  • Navne og ansigter på 15 minutter
  • Historiske datoer på 15 minutter
  • Abstrakte billeder på 15 minutter
  • Billeder på 5 minutter
  • Speed Cards

Der bliver kåret vindere både samlet og i de enkelte discipliner.

 

Pi er ikke en del af de officielle mesterskabskonkurrencer, men har sit eget mesterskab.

Det er imponerende at overvære, men det kræver egentlig “kun” træning og teknik.

- I princippet kan man bare tænke: Hvad er et spar es for mig? Hvad ligner det? For mig er det et skelet. Det ville sprænge rammer at fortælle hvorfor, men i virkeligheden handler det om at finde billeder, og det gør vi ved alt: Ved spillekort, ved tal og ved navne. Plus at man skal bruge en teknik, der hedder rutemetoden eller mind palace til at finde den rigtige rækkefølge. Det er jo det der med, at man går rundt i byen, i sin lejlighed eller i sit barndomshjem og laver rutepunkter, hvor man lægger kortene. Når man så går rundt i lejligheden igen og tænker: Hvad har jeg lagt der ved skabet? Nå ja, det var jo spar es. Det var skelettet, der sad på skabet, forklarer Lars Christiansen.

Lars Christiansen har syv Danmarksrekorder og har vundet Danmarksmesterskabet i hukommelse de to seneste gange, det har været afholdt - desværre uden den store modstand.

Der er meget få, der dyrker hukommelsessporten herhjemme, så Lars har mere fokus på de internationale konkurrencer. Her er han blandt andet blevet kåret til Stormester i Hukommelse ved VM i 2017. Samme år blev han nummer 3 til EM, hvor han vandt disciplinen Speed Cards.

Teknik

Hukommelsesatleterne bruger mange forskellige teknikker i forskellige kombinationer til forskellige discipliner.

 

Til Speed Cards bruger mange en metode, hvor hvert kort repræsenterer et konkret billede, som man placerer i rækkefølge på en rute i hukommelsen - det, der hedder rutemetoden eller hukommelsespaladset.

 

Lars Christiansen har 26 rutepunkter på hver rute, så han placerer to kort på hver.

 

Når man skal genkalde rækkefølgen, så går man ruten igen, registrerer billederne og kobler dem til kortene.

Også i træningen søger den 44-årige hukommelsesatlet udlandet.

Når han træner i sin lejlighed på Nørrebro i København, så er det ofte med sin tyske veninde Susanne Hippauf med på en videoforbindelse, så de kan presse hinanden til at opnå endnu bedre resultater i de mange forskellige discipliner.

- Vi mødte hinanden i København under EM i hukommelse i 2018. Vi kom med det samme godt ud af det med hinanden, fordi vi havde så meget til fælles. Nu træner vi sammen og skubber hinandens evner i hukommelsessport, så det er fantastisk, fortæller Susanne Hippauf, som blandt andet har memoreret 11.104 decimaler af det uendelige tal, pi.

Så selvom sporten primært foregår oppe i hovedet, så er der også grobund for nye venskaber.

- Vi har allesammen et godt, venskabeligt forhold til hinanden, og for mig er det bare fedt at være med i en gruppe, som fungerer på samme måde som mig, fortæller Lars Christiansen.

Lars Christiansen holder foredrag om hukommelse, hvor han udlægger den grundlæggende viden om memoteknik for helt almindelige mennesker.

- Når jeg holder foredrag, så vil jeg gerne have, at de prøver at memorere de ord, jeg skriver på tavlen. De er jo forbløffede over, hvad man kan, og jeg oplever stort set hver gang, at folk de tænker: Det havde jeg sgu ikke lige set komme, at det faktisk fungerer. Og det gør det.

Lars’ anbefalinger

Lars Christiansen har en række anbefalinger til, hvordan man bliver bedre til at huske:

 

  • “Memo” af Oddbjørn By: En bestseller, der forklarer de grundlæggende teknikker, så alle kan være med. Specielt god til nybegyndere.
  • “Moonwalk med Einstein” af Joshua Foer: Bogen, som har fået de fleste hukommelsesatleter til at begynde med sporten. Handler mere om sporten end om teknikken bag.
  • “Knivskarp. Fra normal til genial - træn din hjerne på 6 uger” af Mikael Birkkjær og Troels W. Kjær: En bog med øvelser af forskellig slags - nærmest at betragte som et mentalt fitnesscenter.
  • YouTube: Lars Christiansen fremhæver kanalen “Ron White Memory Expert”, som forklarer mange af teknikkerne bag, men der er mange andre gode kanaler på området.
  • Sidst, men ikke mindst, tilbyder Lars Christiansen selv 1 til 1-coaching og foredrag, hvis man gerne vil udfordre sin hukommelse.

Lars Christiansen udfordrer selv sin kunnen ved at multitaske. Han jonglerer med tre bolde, samtidig med, at han reciterer decimalerne af pi. Han kan 10.000, men hans evner som jonglør sætter dog en begrænsning for, hvor langt han kommer i talrækken.

- Det er meget sjovt, og det giver også en god fysisk træning, smiler han.

Ved siden af arbejde, foredrag og træning arbejder Lars Christiansen også på at få et nyt - og mere tilskuervenligt - Danmarksmesterskab op at stå allerede til næste år.

- Jeg overvejer lidt, om man kan lave et nyt koncept ud af det - at man kan inddrage publikum lidt mere ved, at det bliver mere visuelt. Går man til en tenniskamp til Wimbledon, så er det spændende, fordi man kan se det og man kan være med. Her ved man ikke, hvad der foregår, indtil der kommer resultater, og det er i virkeligheden den største udfordring, vi har i hukommelsessporten.

Historien om Lars Christiansen er en del af programrækken De Ukendte Danmarksmestre.

Link kopieret!

Seneste nyt

Maskerede unge overfaldt 16-årig på sin skole. Nu skal de i fængsel

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Sidste år endte et mellemværende mellem to unge i Købe med, at fire unge, maskerede mænd overfaldt en 16-årig dreng på hans skole.

De unge mænd udsatte ham for grov vold med slag, spark og tramp. Desuden slog de ham med en metalgenstand, så den 16-årige brækkede næsen.

En af de maskerede unge er nu idømt fem måneders fængsel, mens to andre har fået tre måneders fængsel hver. Den fjerde blev dømt 60 dages fængsel for medvirken, da vedkommende ikke deltog i volden.

Alle tog betænkningstid.

Link kopieret!

Tre personer tiltalt for drab på forsvundne Jimmi Lillelund

Foto: Politi

Tre personer - to mænd og en kvinde - er tiltalt for drab og bortskaffelse af lig i sagen om Jimmi Lillelund, der forsvandt i 2020.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Jimmi Lillelund blev sidst set i april for 4,5 år siden, da han kørte fra sit opholdssted i Gundsømagle til Haveforeningen Ishøjgård i Ishøj. Hans lig er endnu ikke blevet fundet.

Link kopieret!

Politikreds melder om mange færdselsuheld i snevejret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alene denne morgen har Midt- og Vestsjællands politikreds haft syv færdselsuheld på grund af vintervejret.

I flere af tilfældene var bilerne på sommerdæk. Politiet opfordrer derfor til, at man får gjort sin bil klar til det kolde vejr og glatte føre, og at man sørger for at køre efter forholdene.

- Pas på derude!, skriver politiet på X.

Link kopieret!

Minister spænder ben for ny københavnerbydel

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

På vegne af transportminister Thomas Danielsen (V) gør Banedanmark nu indsigelse mod den nye bydel Jernbanebyen på Vesterbro i København.

Det skriver Byrummonitor.

Ministeren mener nemlig ikke, at byprojektet ikke tager de nødvendige hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg i området.

- Lokalplansforslaget omfatter en række forhold, der er i direkte modstrid med sikring og fastholdelse af det landsdækkende jernbanenet og dermed hensynet til nationale interesser samt flere af jernbanelovens bestemmelser, skriver Banedanmark på vegne af ministeren ifølge Byrummonitor.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) vil ikke stille op til interview om indsigelsen, men oplyser til Byrummonitor, at kommunen er i dialog med Banedanmark om sagen for at finde en løsning, der kan fungere for alle parter.

Link kopieret!

Populær smykkevirksomhed får løftet pegefinger af Forbrugerombudsmanden

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Forbrugerombudsmanden vurderer, at smykkevirksomheden Camilla Krøyer Jewellery har vildledt forbrugerne ved at give dem et indtryk af, at et tilbud udløb hurtigere, end det egentlig gjorde.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

På virksomhedens Facebook-side skrev de:

"Køber du inden 48 timer og bruger koden 'CAMILLA15' får du 15 % rabat på hele din kurv".

Problemet var bare, at rabatkoden fungerede flere måneder efter, de 48 timer var gået.

- Varigheden af et tilbud er en væsentlig oplysning for forbrugeren, og derfor skal den selvfølgelig være angivet korrekt. En virksomhed må ikke forsøge at lokke kunder til med tidsbegrænsede tilbud, hvis der reelt er tale om tilbud, der gælder hele tiden, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Ifølge smykkefirmaet skyldtes det en systemfejl.

Link kopieret!

Nu svarer Novo Nordisk på abekritik

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk møder kritik for de forsøgsaber, som medicinalvirksomheden ifølge eksperter kun kan have skaffet gennem vietnamesiske leverandører, der er beskyldt for at handle aber på det sorte marked.

Det skriver Jyllands-Posten.

Novo Nordisk har ikke ønsket at forholde sig til kritikken over for avisen. I en mail til TV 2 Kosmopol fortæller Novo Nordisk, at de i årevis har sikret, at alle dyr indkøbt i Novo Nordisk-regi kommer fra godkendte avlere på Mauritius eller i Vietnam.

Ifølge Novo Nordisk sikrer deres regler og tilsyn, at der ikke bruges vildtfangne aber til forsøg.

- Novo Nordisk har mere end 60.000 leverandører på tværs af alle dele af virksomheden. Som et generelt princip oplyser vi ikke navnene på vores leverandører. Der er en indbyrdes forståelse af dette virksomhederne imellem, og det gælder på tværs af vores forretning, skriver Novo Nordisk til TV 2 Kosmopol.

Novo Nordisk understreger desuden, at de ikke får aberne direkte fra de udenlandske leverandører, men via kontraktforskningsorganisationer.

Link kopieret!

Pas på i morgentrafikken: Flere uheld

Der er denne morgen sket flere uheld på vejene i hovedstadsområdet.

Der er sket et uheld på motorvej E20 fra Avedøre mod Køge, og venstre spor er spærret.

Også på Motorring 3 mod Gladsaxe er der sket et uheld, hvor en bil nu holder i nødsporet.

Desuden holder der en havareret bil i nødsporet på Helsingørmotorvejen fra Avedøre mod Lyngby og på Rute 16 fra København mod Hillerød.

Link kopieret!

Antallet af kriminelle klaner i København skal nu undersøges

Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Økonomiudvalget i Københavns Kommune er blevet enige om at undersøge omfanget af kriminelle klaner i København.

Det skriver Berlingske.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på Berlingskes dækning af fire familier i Aarhus, der er blevet sigtet eller mistænkt for at bryde loven næsten 5.000 gange. Alene én familie har kostet Aarhus Kommune 64 millioner kroner i sociale foranstaltninger.

- Vi skal have et hurtigt og overordnet billede af, om tendensen i Aarhus med kriminelle klaner også gør sig gældende i hovedstaden, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) til avisen.

Link kopieret!

Officerskole ændrer håndbog: Rådede kvinder til at "overlade det meste til fantasien"

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

For anden gang i år har Hærens Officerskole nu ændret den håndbog, som alle nye kadetter får udleveret ved studiestart.

Det skriver DR.

Før stod der følgende i håndbogen om de studerendes påklædning i fritiden:

"Særligt til mændene: Altid bælte i bukserne og stryg skjorten".

"Særligt til kvinderne: Overlad gerne det meste til fantasien!"

Nu står der:

"Ønsker du at fremstå præsentabel og respektabel i de fleste situationer, kan du dog med fordel klæde dig en anelse mere konservativt end du normalt ville gøre".

Ændringen er sket, efter DR tog kontakt til Hærens Officerskole og spurgte ind til håndbogen.

Link kopieret!

Anna Thygesen fik tømt kontoen af svindler - nu er der nyt i sagen

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Erhvervskvinden Anna Thygesen fortalte i sidste uge, at hun var blevet svindlet af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank.

Svindelnummeret kostede hende flere tusinde kroner, skrev hun i et Facebook-opslag. Men nu er alle pengene - undtagen 8.000 kroner - kommet retur på hendes konto, skriver hun i et nyt opslag onsdag aften.

Hun takker Danske Bank for god support og service og politiet, NSK og borgerservice for støtte, hjælp og forståelse.

- Jeg håber, at min åbenhed omkring svindelsagen har været med til at åbne øjne, vidensdele, give indsigt i en kriminel verden, som overgår de flestes fantasi, og ikke mindst håber jeg, at jeg har været med til at udbrede budskabet om, at svindel rammer alle aldre, alle jobs og alle sociale klasser, og at vi ikke skal være flove og skamfulde over at være blevet svindlet, skriver hun i sit opslag.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google