Rødovre-borgmester: Her er mine løfter til borgerne de kommende fire år
Økonomisk sømmelighed bliver ifølge Britt Jensen (S) en forudsætning for, at Rødovres borgere vil kunne opleve et højt velfærdsniveau.
Artikelserie: Det lover din borgmester
I denne artikelserie sætter TV 2 Lorry alle de nye som genvalgte borgmestre i hovedstadsområdet stævne for at drøfte de kommende fire års visioner, udfordringer, løfter og pejlemærker.
Borgmestrene har fået de samme ti spørgsmål og har haft mulighed for at forberede svar, der er blevet indhentet telefonisk.
Hvilke tre tiltag vil du love borgerne i kommunen, at du - og I - har opnået om fire år?
Jeg har jo været med siden 1990’erne, så jeg vil i virkeligheden stå i spidsen for at videreføre den eksisterende politik. Men jeg har især tre områder, hvor vælgerne kan få lov at måle mig.
Det første handler om den styrkede velfærd. Her tænker jeg ikke alene på de klassiske velfærdsområder, men også på sådan noget som boligsammensætningen i kommunen. Som borgmester vil jeg være med til at skabe plads til alle og sikre et højt antal almenboliger, så alle – også velfærdsmedarbejdere – har råd til at bo her.
Om fire år er vi kommet et godt stykke videre med den grønne omstilling. Målet er at blive CO2-neutral i 2050, og om fire år skal vores CO2-forbrug allerede være væsentligt lavere. Noget af det, vi allerede skal have gjort til den tid, er at udrulle fjernvarme i mindst to af de fem områder, vores kommune er opdelt i.
Mit sidste løfte handler om den stabile økonomi. I 1990’erne var vi på fallittens rend og var gennem sparerunder og nedskæringer. Det skal ikke ske igen. Jeg giver gerne den garanti, at vi ikke sætter den gode, økonomiske udvikling her i kommunen over styr, selv om vi udfordres af både corona, Ukraine-krigen og stigende udgifter til for eksempel det specialiserede socialområde.
Hvad er den største og vigtigste udfordring, kommunen står over for de kommende fire år - og som er noget andet, end det du lige har nævnt?
Det bliver at fastholde og fortætte den positive udvikling af velfærdsområdet. Både ud fra en økonomisk betragtning, hvor vi som nævnt udfordres fra flere sider, men også og især i forhold til at skaffe den arbejdskraft, der er behov for, når man skal opretholde og forbedre velfærdsområdet.
Hvordan vil du helt konkret arbejde på at løse det?
Både ved at skabe en løbende transformation af kommunen, hvor vi fortsætter med at tiltrække beboere med et godt indtægtsgrundlag. Det kan være med til at finansiere velfærden. Det kan vi for eksempel gøre gennem vores byudviklingsprojekter, hvor borgere i den erhvervsdygtige alder slår sig ned.
Når det så er sagt, så er det igen vigtigt for mig, at der også er boliger til dem, vi kan kalde for velfærdssamfundets fortropper- altså sygeplejersker, pædagoger og så videre. Hvis Rødovre gøres til et superattraktivt sted at bo for dem, så vil det naturligt kunne aflæses på vores evne til at skaffe kvalificeret arbejdskraft i velfærden.
Hvis du skulle drømme stort, hvilket enkeltstående projekt kunne du godt tænke dig at være med til at realisere i kommunen?
Min største og vigtigste drøm er måske lidt kedelig, men det er at sikre kommunens økonomi. Skal jeg være lidt mere farverig, så drømmer jeg også om, at Rødovre kan lykkes med at skabe den første røgfrie generation af unge inden 2030.
Vores børn og unge har været dobbelt så meget eksponeret for passiv rygning sammenlignet med visse andre kommuner, og det skal vi have ændret på. Der er allerede tiltag sat i gang for at få nedbragt andelen, der ryger. Indtil videre følger vi med landstendenserne, der er stødt nedadgående. Men jeg drømmer om, at vi allerede i 2030 har fået accelereret den udvikling og kan kalde vores unge for røgfrie.
Quick fire-runden: Korte svar på komplekse spørgsmål
-
Skat: Hvad kommer der til at ske med kommuneskatten i de kommende fire år?
Der er ingen planer om at ændre på den. Den har været holdt i ro i mange år, og sådan vil det fortsætte.
-
Ældreplejen: I hvilken retning vil du tage kommunens ældrepleje?
Vi er en af de kommuner i landet, der bruger allerflest penge per ældre, så det område har høj prioritet. De kommende år vil vi fortsætte en ambitiøs retning, der handler om, at vi skal matche de ældres behov. Det betyder blandt andet rengøring tre gange om måneden og et dagligt bad.
I hjemmeplejen vil vi begynde at arbejde mere med mindre og selvstyrende enheder, så de samme medarbejdere kommer ud til borgerne. Det vil forhåbentligt give en oplevelse af, at medarbejdere har en tættere relation til de ældre. Og så skal det gerne gøre kommunens hjemmepleje til et bedre sted at arbejde. -
Daginstitutioner: Hvad vil du gøre for at forbedre kommunens daginstitutioner?
Her er vi lidt i samme boldgade som ældreområdet. Vi har gode daginstitutioner, hvor vi også investerer mere per barn end de fleste kommuner. Vi har jo allerede indført minimumsnormeringer, men nu handler det så om at få skaffet nok uddannede medarbejdere til at opfylde disse normeringer. Det skal vi finde løsninger på. De kommende fire år vil jeg stå i spidsen for, at vi for det første får skabt en god og attraktiv arbejdsplads for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det gør vi ved at lave en HR-strategi og giver mere frihed til de enkelte institutioner og medarbejdere og giver dem mulighederne for at lave gode, faglige miljøer. Vi skal også se på, om vi kan give pædagogmedhjælpere merit, så de lettere kan videreuddanne sig til pædagoger.
-
Skoler: Hvad skal der ske med skolerne de kommende fire år?
Ved den seneste budgetaftale nedsatte vi elevloftet fra 28 til maksimum 24 elever i klasserne. Det skal vi inden for de kommende år få gennemført. Det glæder jeg mig til, for det giver forhåbentligt både lærere og elever en dagligdag, hvor der er bedre tid til folkeskolens kerneopgaver.
Det betyder også, at vi skal i gang med at udbygge og gennemrenovere vores skoler, for det kræver jo flere klasselokaler, hvis der nu sættes et loft på antallet af elever i dem. Det skal vi fortsætte med at afsætte penge til, og det vil jeg prioritere højt. -
Klima og miljø: Hvad vil du gøre for at reducere kommunens CO2-udledning?
I forbindelse med konstitueringen fra valget i november sidste år nedsatte vi et nyt klima- og naturudvalg, der har til opgave at opprioritere kommunens grønne omstilling.
Vi tilmeldt os DK2020-samarbejdet, hvor vi forpligtes til at lave en klimahandleplan, som vi skal godkende i år. Vi vil være CO2-neutrale seneste i 2050, og en stort skridt på vejen bliver den omtalte fjernvarmeudrulning, som om fire skal være nået langt med. -
Byudvikling og natur: Hvordan vil du sikre balancen mellem byudvikling og borgernes adgang til natur?
Det er en stor udfordring for os, for vi har ikke de store områder – hverken naturområder eller områder til byudvikling. Når vi byudvikler, så skal vi skabe gode, grønne områder, men det handler også om at holde fast i og opkvalificere de steder, vi allerede har – for eksempel Vestvolden.
Vi skal også tænke kreativt, når det kommer til at fremme biodiversiteten. Det kunne være ved at supplerer indfaldsveje med midterrabatter til insekter eller etablere grønt, hvor der tidligere var industri.
Vil du love, at der er flere grønne kvadratmeter i Rødovre Kommune i 2026, end der er i dag?
Ja. Det er jeg faktisk overbevist om, at der vil være. Når vi bygger nyt, så planlægger vi netop at tænke grønne områder ind i det.
