Roskilde–borgmester: Her er mine løfter til borgerne de kommende fire år
Roskilde-borgmesteren Tomas Breddam (S) tror på, at kommunen som attraktivt sted for tilflyttere står med bedre kort på hånden end andre i kampen om de varme velfærdshænder.
Foto: Roskilde Kommune
Artikelserie: Det lover din borgmester
I denne artikelserie sætter TV 2 Lorry alle de nye som genvalgte borgmestre i hovedstadsområdet stævne for at drøfte de kommende fire års visioner, udfordringer, løfter og pejlemærker.
Borgmestrene har fået de samme ti spørgsmål og har haft mulighed for at forberede svar, der er blevet indhentet telefonisk.
Hvilke tre tiltag vil du love borgerne i kommunen, at du - og I - har opnået om fire år?
Jeg er ikke den store fan af kontraktpolitik, så det med at love noget kommer jeg ikke til. Men jeg vil gerne garantere, at vi som byråd vil arbejde stenhårdt inden for blandt andet disse tre områder:
Flere unge skal tage en uddannelse. I de otte år jeg har været i kommunalpolitik, har vi haft en ambition om at få dem, der af nogle er blevet døbt ’restgruppen’, med. Den er på cirka 20 procent, som ikke får taget en ungdomsuddannelse. Det vil jeg arbejde på, at få flere til at gøre. Især inden for de faglige uddannelser og erhvervsuddannelser. Det spiller også godt sammen med en anden problematik, vi har. Vi ser nemlig, at mange børn og unge oplever stigende mistrivsel og psykisk sårbarhed. Kan vi blive bedre til at tage hånd om dette, kan det også få flere til at færdiggøre en uddannelse.
Det andet punkt handler om pleje og omsorg på ældreområdet. Jeg kan ikke love en væsentlig forbedring på området, men jeg kan love, at vi får forventningsafstemt en anstændig pleje og omsorg.
Så er der klimadelen. Vi skal sætte endnu mere turbo på udrulningen af fjernvarme i store dele af kommunen, og – meget vigtigt – så skal fjernvarmen være grøn. I denne valgperiode skal fjernvarmen gøres CO2-neutral. Om fire år skal flere områder af kommunen, blandt andet Vindinge og Himmelev, være koblet på, mens en plan for Jyllinge skal være i støbeskeen.
Hvad er den største og vigtigste udfordring, kommunen står over for de kommende fire år - og som er noget andet, end det du lige har nævnt?
Det er rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere på velfærdsområdet. Vi kan tale nok så meget om planer og udvikling og så videre, men uden de fornødne medarbejdere kommer vi dem nærmere.
Med 7.500 medarbejdere er Roskilde Kommune en stor arbejdsplads, som dagligt leverer rigtigt meget velfærd. Medarbejderne på det område er ganske enkelt essentielle for, at vores samfund fungerer.
Hvordan vil du helt konkret arbejde på at løse det?
Jeg er faktisk forholdsvis fortrøstningsfuld. I Roskilde Kommune er vi stolte over, at vi er den mest populære tilflytterkommune på Sjælland. Det giver os nemlig et godt udgangspunkt, når det gælder rekruttering.
Vores tiltrækningskraft som et eftertragtet sted at bosætte sig kan vi drage fordel af, når vi skal gøre kommunen til en mere attraktiv arbejdsplads. For det skal vi være for at kunne skaffe de fornødne medarbejdere.
Derudover handler det om at dyrke en fortælling om, hvad det vil sige at være medarbejder i den kommunale velfærd. For et velfærdsjob er noget, der giver mening og skaber værdi. Lønnen er selvfølgelig vigtig, men jeg tror på, at mennesker i fremtiden i højere grad vil se på arbejdslivet som noget, der skal give mening og indhold, hvor man tidligere har været meget mere fokuseret på at tjene mange penge.
Hvis du skulle drømme stort, hvilket enkeltstående projekt kunne du godt tænke dig at være med til at realisere i kommunen?
Min drøm bygger videre på kommunens køb af Sankt Hans – det tidligere psykiatriske hospital. Jeg drømmer om, at vi kan gentage den succes, når Region Sjælland flytter dele af Roskilde Sygehus til det nye af slagsen i Køge. Helt konkret drømmer jeg i mit stille sind om, at området kan få nyt liv som et slags sundhedscentrum, hvor private inden for sundhedssektoren flytter ind. En slags væksthus inden for sundhedsvidenskab, kan man kalde det.
Quick fire-runden: Korte svar på komplekse spørgsmål
-
Skat: Hvad kommer der til at ske med kommuneskatten i de kommende fire år?
Det er min ambition at holde den i ro.
-
Ældreplejen: I hvilken retning vil du tage kommunens ældrepleje?
Det er rigtig vigtigt, at vi styrker tilliden til de faglige og trækker flere dygtige til sektoren. Mindre regneark og mere selvbestemmelse til fagmedarbejderne på gulvet. Jeg vil gerne fremhæve, at rigtig meget af det her handler om tillid. Som politikere skal vi turde tro på, at dem der i ældreplejen tager de rigtige valg, uden at vi skal ind og detailstyre.
-
Daginstitutioner: Hvad vil du gøre for at forbedre kommunens daginstitutioner?
Vi har heldigvis en høj forældretilfredshed i Roskilde Kommune. Det skal fortsættes, og her har vi fokus på trivsel og på at give børnene en robust start på livet.
-
Skoler: Hvad skal der ske med skolerne de kommende fire år?
Vores folkeskoler presses af privatskoler og andre skoler uden for distriktområdet. Vi har en ambition om, at folkeskolerne skal være forældrenes helt naturlige førstevalg, når deres børn skal i skole.
Det kræver, at området får et løft hele vejen rundt. Også når det gælder de fysiske rammer, hvor nogle måske ikke har været de mest attraktive. Derfor sætter vi penge af til at forbedre udtrykket. Men hele processen med at gøre folkeskolerne til førstevalget skal i høj grad ske i samarbejde med forældrene. -
Klima og miljø: Hvad vil du gøre for at reducere kommunens CO2-udledning?
Ud over fjernvarmeudrulningen har jeg stor tiltro til fremtidens samarbejde med vores to universiteter her i kommunen.
Inden længe starter 400 nye ingeniørstuderende fra DTU på Risø Campus, hvor man skal studere bæredygtige energiløsninger. Her skal vi som kommune være opsøgende i forhold til at tilskynde samarbejde med både os og lokale virksomheder, når nye teknologier skal prøves af. Det, tror jeg, kan blive en stor gevinst for os, når vi skal nedbringe vores CO2-udledning. -
Byudvikling og natur: Hvordan vil du sikre balancen mellem byudvikling og borgernes adgang til natur?
Vi har jo en stærk søgning mod at bosætte sig i vores kommune, men skal ikke ske på bekostning af vores fantastiske natur. Derfor er byfortætning et nøgleord. Helt konkret betyder det, at vi skal bygge tættere og højere, så vi ikke skal udstykke naturområder til byudvikling. Der er også en klimagevinst ved at bo i byer. Så det handler om at få flere ind i byerne og bymidten. Samtidig skal vi så også sikre, at dem, der bor i byerne, også har let adgang til natur. Det gør vi blandt andet ved at tænke biodiversitet ind i byens parker og ved at højne kvaliteten i den bynære natur.
