34 sager på fire år: "Jeg tror, der er langt flere sager"
Antallet af sager om blandt andet afvisninger i hovedstadens natteliv dækker over et stort mørketal, vurderer forskere.
34.
Det er antallet af afgørelser, som Ligebehandlingsnævnet siden 2017 har foretaget i sager, der handler om adgangsbegrænsninger på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Lorry har fået.
Men det antal er langt fra retvisende for, hvor udbredt diskrimination i nattelivet er.
Der vurderer både Malte Conrad, der er sociolog og har skrevet speciale om dørmænds magtanvendelse, og Nikolaj Nielsen, der er jurist og ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.
- Der har ikke kun været 34 sager i den pågældende periode. Der er mange, der ikke klager, og der er et stor mørketal, siger Nikolaj Nielsen og uddyber:
- Jeg tror, der er langt flere sager, der kunne ende med, at dem, der bliver afvist, kan få en godtgørelse og oprejsning. Men der er mange, der oplever at blive diskrimineret eller chikaneret uden at gøre noget ved det.
Godtgørelse på 5.000 kroner
I 22 af de 34 sager har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at der har været tale om diskrimination på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race, når gæster er blevet nægtet adgang til eksempelvis en natklub.
I de sager kan klagerne se frem til godtgørelser.
I en enkelt sag er der indgået et forlig, mens der i de resterede 11 afgørelser enten ikke er givet medhold, eller også er klagen blevet afvist.
En afvisning der skyldes, at klarlægningen af forløbet har krævet mundtlige vidneforklaringer, som ikke er mulig i Ligebehandlingsnævnet.
I sådanne tilfælde kan der anlægges en civil retssag. Hvis forholdet hører ind under racismeparagraffen kan det være en sag for politiet.
En af sagerne fra 2017 handler om tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse, der bliver afvist i døren til en bar.
Afvisningen, der er optaget med videokamera, bliver begrundet med, at mændene ikke har reserveret et bord.
Men optagelserne viser også, at tre andre gæster med etnisk dansk oprindelse kort forinden er blevet lukket ind på baren uden at oplyse om forudgående bordreservation.
På den baggrund mener Ligebehandlingsnævnet, at ”klageren har påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til baren”.
Derfor kunne han se frem til en godtgørelse på 5.000 kroner.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet
- Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009 og har til formål at behandle alle sager om diskrimination af eksempelvis alder, køn, handicap og etnicitet.
- Med en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet kan klageren få medhold eller ikke-medhold i klagen.
- Nævnet kan også afvise en klage. En klage bliver afvist, hvis nævnet vurderer, at der er behov for mundtlige forklaringer fra parter og/eller vidner. Mundtlige forklaringer kan ikke ske ved nævnet.
- Hvis nævnet konstaterer, at der er sket forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovene, kan det tilkende en godtgørelse.
- Nævnet kan i visse tilfælde også underkende en afskedigelse. Det er alene tilfældet, hvis der er tale om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en afskedigelse.
- Nævnet kan ikke udstede bøder eller ændre en afgørelse fra en anden administrativ myndighed eller domstolene.
Kilde: Ankestyrelsen
Kan ikke gennemskue regler
Både Malte Conrad og Nikolaj Nielsen peger på, at der kan være flere årsager til, at antallet af sager langt fra stemmer overens med virkeligheden.
- Dels er der nogen, der ikke ved, at de kan klage til Ligebehandlingsnævnet, og dels er der nok en tendens til, at man må videre, og det er noget, som man bare accepterer, siger Nikolaj Nielsen.
Malte Conrad genkender de to udfordringer.
Skrappere midler skal i brug
Øget oplysning eller større godtgørelse er derfor greb, som, Nikolaj Nielsen vurderer, kan føre til, at flere anmelder sager om diskrimination i nattelivet. På længere sigt kan det også føre til færre hændelser.
- Man må øge kendskabet til muligheden for at klage til nævnet, og så bør man også overveje, om den type godtgørelse, der gives i de her sager, afskrækker diskotekerne, og gør det attraktivt at klage.
- En godtgørelse på 2.500 kroner for et diskotek er næppe noget, der kan gøre op med en general praksis, siger Nikolaj Nielsen.
Malte Conrad peger på, at man desuden kan arbejde med muligheden for at øge sanktionerne mod de natklubber og diskoteker, hvor diskriminationen finder sted.
- Man kunne godt se på muligheden for, at sager for Ligebehandlingsnævnet skulle kunne give mulighed for at fratage stederne deres alkoholbevillinger, så konsekvensen ville blive større for virksomhederne, siger han.
_
_
