Rigmandskommune må spare på skolerne: Elever måtte købe egne råvarer til madkundskab
Skoler i Dragør Kommune rammes af millionbesparelser. Forældrene undrer sig, mens eleverne gruer for konsekvenserne af besparelserne.
Skolen ligger i en af landets rigeste kommuner. Men har ikke råd til at reparere computere og it-udstyr. Eller sende elever på skoleudflugt. Eller servere mad i SFO'en.
Sådan ser virkeligheden ud på Nordstrandskolen, en af Dragør Kommunes folkeskoler, der sammen med kommunens to andre folkeskoler skal spænde livremmen godt ind i resten af 2022.
Det skyldes, at kommunens politikere tidligere i år besluttede at gennemføre besparelser for 2,9 millioner kroner på skoleområdet.
Besparelserne betyder, at Nordstrandskolen skal spare 1.090.000 kroner resten af året, mens Dragør Skole skal spare 780.000 kroner, og Store Magleby Skole må forbruge 1.066.000 mindre på skoledriften.
Skaber hovedrysten
Beslutningen skaber hovedrysten hos både elever og forældre.
- De seneste 20 år har man skullet spare på skolerne herude. Og i samme periode for omkring ti år siden flerdoblede man antallet af ledere på de tre skoler. Dér fandt man pengene på trods af, at man også skulle spare, siger Stig Neuman Petersen.
Hans søn, Valdemar, går i 10. klasse på Nordstrandskolen, og han kan ikke få øje på, hvordan skolen skal kunne spare godt en million kroner.
- Vi mangler fucking penge, siger Valdemar Neuman Petersen og griner.
- Lortet er ved at falde sammen på skolen. Vores computere fungerer ikke halvdelen af tiden. Vores printere går hele tiden ud. Det er noget lort, hvis du går i udskoling og skal bruge wi-fi eller en computer eller en oplader, og du ikke kan være med til undervisningen, siger han.
Valdemar Neuman Petersen forklarer, at det ikke kun er på skolens dårligt fungerende computere, han og de andre elever på Nordstrandskolen kan mærke kommunens besparelser de senere år.
- Vi skulle lave pizza på et tidspunkt, og der havde vi kun ti stykker peperoni til hver gruppe på tre fire mennesker. Det blev en utrolig kedelig pizza. og hvis vi så brugte mere, skulle vi selv betale, siger han og fortsætter.
- Vi løb op i Netto og købte vores egne råvarer til madkundskab. For vi havde ingen. Der var ikke nok dej eller tomatsovs eller kylling. Vi havde ikke en skid, siger Valdemar Neuman Petersen.
Mærker det allerede
Så I kommer til at kunne mærke en besparelse på en million kroner?
Ja, du kan allerede mærke det nu, hvor slattent det er. Hvis de sparer en million kroner, bliver det eddermame nederen at gå deroppe, siger han.
Hjemme hos familien Schack falder millionbesparelserne heller ikke i god jord.
- Det er under al kritik. Skolerne er meget ramte i forvejen. Både i forhold til børnenes undervisningsmateriale og i forhold til bygningerne, som er gamle og nedslidte, siger Louise Schack.
Hendes datter, Isabella Schack, er lige begyndt i 8. klasse på Nordstrandskolen og undrer sig især over, at skolen ikke har råd til at reparere de computere, som eleverne bruger i undervisningen.
Giver ingen mening
- Det er jo dem, vi skal bruge til at lære med. Og de vil jo heller ikke give os noget papir, fordi der ikke er nok af det der printning, så det giver ingen mening, siger hun.
Dragør er ikke den eneste hovedstadskommune, der har besluttet at skære på skoledriften.
Kenneth Gøtterup (K), der er Dragør Kommunes borgmester, begrunder de planlagte millionbesparelse på skoleområdet med stigende udgifter til specialundervisning.
- Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har. Og når vi har brugt flere penge på specialundervisning, så er vi nødsaget til at spare på andre steder. Og der har vi valgt, at det bliver på skoleområdet, forklarer borgmesteren.
Dén besked modtog Louise Schack og de andre forældre på Nordstrandskolens før sommerferien fra skolebestyrelsen på skolen, der er blevet pålagt at beslutte, hvordan besparelserne skal udmøntes på skolen.
Det har ikke været muligt at få et interview med Claes Blok Clevin, der var formand skolebestyrelsen på Nordstrandskolen, da beslutningen om besparelserne blev truffet.
Bliver rasende
Men at kommunens politikere begrunder spareøvelsen med stigende udgifter til specialundervisning falder Louise Schack for brystet.
- Jeg bliver rasende over, at man kan tillade sig at pege på børn, der i forvejen har det meget svært, siger hun.
Louise Schacks datter, Isabella, gik indtil for to år siden på Dragør Kommunes specialskole.
Valdemar Neuman Petersen har også tidligere gået på en behandlingsskole, og hans far undrer sig også over kommunens forklaring.
- Det må ikke være særligt rart for de børn og forældre, der i forvejen er udsatte, at blive hængt ud til tørre på den måde og blive kigget på: "Nu er det din skyld, at mit barn ikke kan komme på tur". Det synes jeg er meget mærkeligt, siger Stig Neuman Petersen.
Begge forældre har forståelse for, at pengekassen i Dragør kommune løber tør på et tidspunkt. Men de forstår ikke kommunens prioriteringer.
- Jeg undrer mig over, at man i perioder har valgt at bruge 500.000 kroner på at fjerne tang fra et stykke strand samtidig med, at man skal spare på ældre- og børneområdet. Så må pengene jo være der. Det er jo et spørgsmål om prioritering, siger Stig Neuman Petersen.
Er det ikke bare jer, der er nogle brokkerøve, når der nu er behov for at spare nogle penge her i kommunen? Kunne I ikke vise lidt samfundssind?
- Det kunne vi sikkert, men skulle der spares på et andet område, var der nogle andre, der havde råbt højt. Og der sker ikke noget, hvis vi ikke råber højt, siger Louise Schack.
Nødvendige besparelser
På Dragør Skole erkender skoleleder Claus Dyremose, at det ikke er den sjoveste start på skoleåret at stå overfor at skulle spare 780.000 kroner.
- Når der kommer en besparelse lige midt i et budgetår, så giver det nogle udfordringer, fordi vi har lagt et budget, og vi har lagt en plan for, hvilke investeringer vi vil lave, og hvilken måde vi vil arbejde på. Så vi har brugt noget tid på at se, hvordan vi løser det mest hensigtsmæssigt.
Skolelederen forklarer, at det særligt rammer udviklingen af skolens fysiske rammer.
- Vi ville gerne modernisere nogle lokaler på skolen, og det må vi bremse lidt op på nu, så det er vi rigtig ærgerlige over.
På Dragør Skole har de forsøgt at undgå, at besparelserne kan mærkes i elevernes hverdag.
- For vores vedkommende har vi kunne planlægge os udenom det, så vi kører videre med den samme plan for ekskursioner og lejrskoler, som vi havde planlagt, fortæller skolelederen.
Trods elevernes og forældrenes kritik holder Kenneth Gøtterup, Dragørs borgmester (K), fast i, at millionbesparelserne er nødvendige.
- Kommunen har ét budget, og vi kan ikke bruge flere penge, end vi har.
Men hvorfor lige skoleområdet? det er jo et centralt kernevelfærdsområde, mener de borgere, jeg har talt med?
- Ja, det er fuldstændigt rigtigt, men det er daginstitutionerne, ældreområdet og kultur - og fritidsliv jo også. Og når vi vedtager et budget i Dragør Kommune, skal vi jo overholde det, for vi har ikke penge at tage op af vores kasse til merforbrug. Og derfor afholder man også merforbrug indenfor det centerområde, man hører til, siger borgmesteren.
Men I kunne vel godt have fundet pengene på et andet område af driften i kommunen?
- Nej, det vil jeg ikke mene, for der er også udgifter på andre områder.
Nødt til at se på helheden
I har blandt andet brugt 200.000 kroner på at rydde en af jeres strande for tang. De penge kunne I vel godt have brugt på en skole i stedet for?
- Det kunne man godt, men borgerne har også et ønske om, at man kan komme på stranden om sommeren. Og som kommunalbestyrelse skal man tilgodese helheden i kommunen og alle borgere og ikke kun et enkelt område.
Så tang på stranden er vigtigere, end at skolen ikke falder sammen om ørerne på børnene?
- Nej, og det gør den ikke, for vi har stadig en god skole i Dragør, vi har stadig en god undervisning, og vi underviser fuldstændig på samme måde, som vi altid har gjort. Her er der tale om, at vi stopper op for en midlertidig periode og overholder budgettet. Skolernes og børnenes hverdag bliver ikke ringere.
Udligningsreformen er en udfordring
Jeg har talt med en elev fra Nordstrandskolen, der siger, at deres skole er ved at falde sammen om ørerne på dem. Han kan ikke forstå, I skal spare en million kroner, og det kommer til at gå galt, siger han. For i forvejen mangler skolen penge til alle mulige reparationer. Hvad siger du til det?
- Vi har tilført skolerne midler gennem årene og har lavet renoveringer løbende, og skolebestyrelserne får et budget sammen med skolelederen, som de skal få mest muligt ud af. Det er da rigtigt, at vi sagtens kunne tilføre mange flere penge. Det kan vi altså også på de andre områder. Men vi har ikke flere penge at bruge.
I er en af landets rigeste kommuner målt på indbyggernes indkomster. Hvordan kan I forsvare at skulle spare på noget så basalt som skoleudflugter eller reparation af en computer på en skole? Det er jo ikke Zambia, trods alt?
- Nej det er det ikke, og det er rigtigt, at vi har en høj indkomst i Dragør, men vi betaler også en frygtelig masse penge i udligning til andre kommuner i Danmark. Så kunne vi bare beholde ti procent af det, vi betaler ud, ville vi ikke have de store udfordringer.
Så det er udligningsreformens skyld, at skolerne nu mangler penge?
- Det er en af udfordringerne, ja.
Men det er jo jeres ansvar?
- Ja, det er det, og det tager vi også på os ved at sige, at budgetterne skal overholdes. For gør vi ikke det, bliver det endnu værre næste år, siger Kenneth Gøtterup.
Senest i oktober måned beslutter resten af hovedstadsområdets kommuner, om de også vil gennemføre besparelser på skoleområdet.