Valg i Dragør: Stort drama lurer i lille Amager-kommune

Det er ikke kun mod bolværket i den gamle havn, bølgerne af og til går højt i Dragør. 

I løbet af de seneste fire år har kommunens rådhus lagt bassin til flere voldsomme skvulp i form af økonomiske kvaler, kollapsede projekter, brudte aftaler og en borgmester, der har forladt posten.

Dragør er en ægte ’svingkommune’, og med fire partier med stort set samme vælgertilslutning, der alle vil forsøge at gøre krav på borgmesterposten, tegner valget i den til tider lidt søvnige kommune for enden af Amager til at blive alt andet end døsigt.

Hvad er der på spil?

Alt er på spil for alle partier. 

Ved det seneste valg fik de fire partier Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og lokallisten Tværpolitisk Forening alle stemmer i et antal der gjorde, at alle havde øjnene rettet mod borgmesterkontoret.

Alle fire partier – med Dansk Folkeparti som joker – kan bevæbnet med et godt valgresultat gå til konstitueringsforhandlingerne med krav om borgmesterposten.

Valget i Dragør er helt åbent. Det eneste, der er sikkert, er, at kommunen skal vælge en ny borgmester.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Lige nu sidder Helle Barth (V) i borgmesterstolen og skal dermed stå i spidsen for partiets indsats for at genvinde kommunen. Borgmestersædet overtog hun, da partifællen Eik Dahl Bidstrup (V) tidligere på året trådte tilbage efter syv år på posten for at blive ny formand i Kristelig Fagbevægelse.

• Helle Barth går til valget med en fordel i form af øget eksponering, hvor hun via sin stilling de seneste måneder har fået mere medieomtale end de andre kandidater og været et naturligt omdrejningspunkt i debatten.

• Under Barths ledelse er der kommet mere ro på i rådhussalen, der tidligere har været præget af mangel på samarbejde partierne imellem. Der er heller ikke samme polemik omkring hendes person, som det til tider var tilfældet med hendes forgænger.

• Senest har Barth stået i spidsen for en budgetaftale med fire af rådhusets fem partier og har her fået lejlighed til at demonstrere, at hun kan samarbejde på tværs af kommunalbestyrelsen.

Hvem er førsteudfordrerne, og har de en chance?

Der er faktisk hele tre førsteudfordrere til borgmesterposten i Dragør.

Peter Læssøe fra lokallisten Tværpolitisk Forening i Dragør med listebogstavet T må dog regnes som første-førsteudfordreren. Som navnet antyder favner partiet bredt på tværs af det ideologiske skel.

• Ved valget i 2017 blev Tværpolitisk Forening i Dragør det største parti. Formår lokallisten at forbedre det resultat og få fem mandater i den 15 personer store kommunalbestyrelse, kan Læssøe formentlig sætte sig for bordenden ved konstitueringsrunden. Samtidig blev Peter Læssøe ved det seneste valg kun overgået af den nu forhenværende borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) i antallet af personlige stemmer.

Socialdemokratiet stiller med 33-årige Nicolaj Bertel Riber, der aktuelt er 2. viceborgmester. 

• Skal han gøre krav på borgmesterposten, kræver det, at Socialdemokratiet går frem ved valget i forhold til 2017, hvor partiet blev det mindste af de ’fire store’ i Dragør.

De Konservatives spidskandidat Kenneth Gøtterup vil også forsøge at gøre krav på borgmesterkæderne. 

• Han og resten af partiet har i modsætning til liste T og S stået uden for den brede konstituering og vil derfor pege på, at en stemme på dem er et opgør med de seneste fire års styring af kommunen.

Men hvordan endte en kommune med velhavende borgere i økonomisk knibe?

Det skyldtes især uventede store udgifter primært på socialområdet – for eksempel tilbud til handicappede, unge med vanskeligheder eller personer med diagnoser. Disse udgifter førte dengang til, at kommunen overskred budgettet med godt 15 millioner kroner, mens de også gik godt 16 millioner kroner over regeringens serviceramme, som er et hårdt defineret loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på serviceområdet – for eksempel skole- og ældreområdet. 

Hvad er så seneste nyt i den sag?

Efter den forholdsvis barske genopretningsplan går det nu en smule bedre med Dragørs økonomi, og de seneste budgetter har ikke været deciderede spare-budgetter. 

• Med det ikke sagt, at Dragørs kommunale økonomi er sprudlende. Ikke mindst coronakrisen har ført til flere ledige på jobcenteret. Det fik for nylig kommunen til at ansøge om ekstra midler i en satspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. 

• Men her fik kommunen afslag på ansøgningen og fik dermed ikke del i puljen.

• Selv om besparelser ikke længere er et lige så dominerende tema, som det var for to år siden, er økonomi fortsat en presserende politisk udfordring, der skal tages hånd om ved hver budgetlægning.

Hvad siger borgmesteren om sagen?

- Vi skal betale ledighedsydelser til et stort antal mennesker, og vi får færre penge ind i skat. Samtidig giver det stigende antal ældre os en række økonomiske udfordringer, forklarede borgmester Helle Barth (V) til TV 2 Lorry i august måned i forbindelse med kommunens ansøgning om ekstra midler fra statspuljen.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Få hundrede stemmer skilte Tværpolitisk Forening, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet ved valget, der i dagene efter førte til intense forhandlinger partierne imellem. 

Først tre dage efter valget kunne Eik Dahl Bidstrup (V) meddele, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet havde samlet otte af kommunalbestyrelsens 15 mandater i en konstituering. Uden for stod Konservative og Tværpolitisk Forening, der ellers blev det største parti ved valget dengang.

Hvordan har kommunalbestyrelsen fordelt pengene i de seneste års budgetter?

Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har været med i alle budgetaftalerne siden valget i 2017. Konservative og Tværpolitisk Forening stod uden for det ombruste budgetforlig indgået i 2018, men siden har Tværpolitisk Forening været med i resten, mens Konservative i 2020 også bakkede op om budgettet.

I løbet af de seneste fire år har Dragør Kommune blandt andet fået en ny svømmehal, man har gennemrenoveret Hollænderhallen og investeret på skoleområdet. Men alle disse projekter blev faktisk vedtaget før kommunalvalget i 2017 og kan derfor ikke tilskrives den nuværende sammensætning af kommunalbestyrelsen.

I stedet har Dragør de seneste fire år haft fokus på at genoprette og stabilisere økonomien, og det har budgetforligene også afspejlet. Senest har fire af byrådets fem partier indgået et budgetforlig, hvor økonomisk sømmelighed lader til at være nøgleordet.

Hvem har indgået valgforbund?

Der er indgået hele fem valgforbund i Dragør:

• Radikale Venstre, Liberal Alliance og Sydamagerlisten

• Tværpolitisk Forening og Anne Grønlund
  

• Konservative og Nye Borgerlige

• Socialdemokratiet og SF
  

• Venstre og Dansk Folkeparti
  

Hvad med de andre partier?

• Dansk Folkeparti har to medlemmer i kommunalbestyrelsen efter et solidt valg i 2017, hvor partiet høstede lidt over 10 procent af stemmerne og var tungen på vægtskålen ved konstitueringsforhandlingerne. Spørgsmålet er, om partiets landspolitiske nedtur vil koste DF en eller måske begge pladser i kommunalbestyrelsen.

• Radikale Venstre stiller med Michael Rachlin som spidskandidat. Partiet går blandt andet til valg på en sammenlægning af Dragør Kommune med nabokommunen Tårnby.

• Netop samme sag er selve eksistensberettigelsen for den nystiftede lokalliste Sydamagerlisten, der med borgmesterkandidaten Flemming Blønd går til at valg på hurtigst muligt at få lagt Dragør og Tårnby Kommuner sammen.

• Liberal Alliance har Per Nørgaard Andersen som den eneste person på stemmesedlen.

• SF fik under to procent af stemmerne ved valget i 2017, men i år håber partiet at få spidskandidat Kim Grønved Nielsen valgt ind. Han har tidligere siddet i kommunalbestyrelsen for både SF og Tværpolitisk Forening. SF vil især gå til valg på en klimadagsorden.

• Kan Nye Borgerlige få nok stemmer til en stol på rådhuset? Karsten Brædder er partiets spidskandidat ved valget, og han går blandt andet til valg på at lukke det ene af kommunens to biblioteker.

Forudsigelsen:

Det er meget svært at spå om, hvem der vil indtage borgmestersædet i Dragør efter valget den 16. november. Det hele vil afhænge af, hvor snedige de mange borgmesterkandidater er til at forhandle om magten på valgnatten og i dagene efter. Og det kan munde ud i lidt af en rævekage. Men Helle Barth (V) lader dog til at være vellidt blandt de andre i flertalsgruppen, siden hun overtog fra Eik Dahl Bidstrup. 

Derfor peger pilen i hendes retning.