Gymnasierektor: ”Finansiel dannelse skal på skoleskemaet og finansloven”

Når vi på Egedal Gymnasium & HF lige om lidt sender livsglade og dygtige studenter videre ud i livet, vil de, selvom de har klaret studentereksamen lige godt, have ulige livs- og fremtidsvilkår. 

Nogle af dem vil starte deres studieliv med at optage studielån, have så mange timers erhvervsarbejde som SU-loven giver mulighed for, og hvis de er heldige, kan de få et kollegieværelse. 

Andre vil flytte hjemmefra med økonomisk tilskud fra forældrene, måske en børneopsparing og i en forældrekøbt lejlighed til en billig husleje.

Udover forskellige livsbetingelser er manglende viden eller forskelle i viden om, hvordan privatøkonomi fungerer, hvordan penge virker i verden, og hvordan man som enkelt individ kan arbejde med sit eget økonomiske liv, desværre også en realitet. 

Den manglende viden forstærker de ulige livsbetingelser, og er en forhindring for at unge kan få det bedste ud af de muligheder, som de har.

Som gymnasier skal vi sende vores studenter ud i verden med de bedste forudsætninger for et på alle måder rigt liv. 

Det er ikke nok, at de unge bliver fagligt stærke og klar til at læse videre. 

Når vi også giver de unge viden om penge medvirker vi til at mindske den sociale ulighed, og vi kan således bidrage til et samfund, hvor alle får chancen for at deltage.

Vi har et ansvar for de unges finansielle dannelse: at de unge ved, hvordan de kan begå sig med penge, og at de kan tage ansvar for deres privatøkonomi og økonomiske handlinger.

Unge skal vide, hvilke konsekvenser økonomiske handlinger eller mangel på handlinger har, og de skal selvstændigt kunne navigere i samfundets finansielle landskab. 

Forståelsen af hvordan privatøkonomiske muligheder afhænger af uddannelsesvalg, jobvalg, løn, baggrund, øvrige livsvalg, lånemuligheder med videre har nemlig afgørende betydning for at opnå et voksenliv i økonomisk balance.

Desværre er økonomisk formåen og baggrund ofte tabu blandt de unge. 

Vi ved ikke præcis, hvorfor de unge har så svært ved at tale om deres økonomiske muligheder eller begrænsninger, men det skyldes måske, at det ikke er rart at fortælle kammeraterne, at man ikke har råd til det samme som dem. 

Det giver grobund for flertalsmisforståelser, hvor de unge tror, at kammeraterne har mange flere penge til rådighed end de selv, selvom det slet ikke er tilfældet.

De unge forlader gymnasiet med dejligt mange store drømme for fremtiden. 

Til tider også herligt urealistiske. 

Deres drømmeuddannelse harmonerer ikke altid med deres drømmebiler eller drømmeboliger. De glemmer i ungdommelig kådhed, at en lejlighed på Rådhuspladsen og et job som pædagog (desværre) ikke helt hænger sammen.

Eleverne tror som udgangspunkt, at de ved det om økonomi, som de har brug for. 

Men når underviserne går dem lidt på klingen, viser det sig, at de for eksempel ikke ved, hvad ÅOP er, og at de har svært ved at gennemskue, hvad det reelt koster, når de trækker over på deres visakort eller optager SU-lån. 

Det er også vigtigt, at de unge lærer, hvad det koster at flytte hjemmefra, hvordan de lægger et budget og får sparet op til boligindskud, så de kan etablere sig. 

Her får mange elever sig en kæmpe overraskelse. For uanset boligform er det ret dyrt, hvis du vil bo i hovedstaden.

For de unge kan det også være en jungle på egen hånd at skulle håndtere og forstå det danske skattesystem, når bare det at læse og forstå en lønseddel er udfordrende. 

Dertil kommer at også voksne kan synes at privatøkonomi og budgetlægning er både svært og uvedkommende. De unge har af den grund ofte svært ved at få den nødvendige viden og begejstring med hjemmefra

Når den finansielle dannelse er essentiel, er det bestemt ikke for at pille de unges livsdrømme fra hinanden. 

Tværtimod. 

Når både de unge og vi voksne træffer økonomiske valg, udlever vi bevidst eller ubevidst vores forestilling om ’det gode liv’. 

Vores drømme for fremtiden. Vi er som mennesker meget forskellige i vores prioriteringer og dispositioner, men fælles for os er, at vores handlinger i bedste fald gerne skulle afspejle og bidrage til, hvordan vi gerne vil leve, og hvad vi tillægger værdi. 

Det er vi voksne heller ikke altid så bevidste om. Eller dygtige til.

Hvis vi på gymnasierne med finansielle dannelse kan give de unge indsigt i, at netop det at have styr på sin økonomi åbner dørene for på sigt at købe lige præcis den lejlighed man drømmer om, bliver det vedkommende og straks mere relevant og mindre kedeligt. 

Så er det et mindre tab, ikke her og nu at kunne giv den gas med dyrt tøj og café latte.

Mange gymnasier er allerede godt i gang med at udvikle de unges finansielle dannelse, men der mangler politisk støtte og økonomisk opbakning til større udbredelse af ikke-kommerciel og uvildig vejledning i finansiel dannelse. 

En vejledning som skal være uden bagtanker om salg og økonomisk vinding. 

Jeg ser gerne at finansiel dannelse i lighed med Sex & Samfund kommer på Finansloven, så vi kan få opbygget et samfund, hvor privatøkonomisk viden ikke kun er forbeholdt de få med privilegier.