Eksperter advarer om forureningsbombe denne vinter, når folk hamstrer brænde
Danskernes hamstring af brænde som alternativ opvarmningskilde er ”enhver grøn ildsjæls mareridt”, siger seniorrådgiver, mens professorer fraråder at tage brændeovne i brug denne vinter.
Når et stigende antal danskere tager brændeovne i brug og i vild hamstring opkøber alt brænde til salg i butikker som alternativ opvarmningskilde denne vinter, så venter der en miljømæssig slagside, der vil ramme et stort antal mennesker på helbredet.
Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, efter TV 2 Lorry og andre medier de seneste dage har fortalt om et regulært boom i salg af brænde og brændeovne.
Mange er nemlig begyndt at opkøbe brænde og installere brændeovne – eller tage gamle af slagsen i brug – fordi de gruer for de stigende energipriser, der ser ud til at ramme privatøkonomien hos mange denne vinter.
Det er en bekymrende udvikling, mener eksperter.
For brændeovne er nemlig en af de allermest forurenende måder at varme et hjem op på, påpeger de. Og stigende brændefyring vil både gøre indhug i vores helbred og vores ambitioner om grøn omstilling, lyder advarslen.
Skidt for folkesundheden, skidt for klimaet
Torben Sigsgaard, der er læge og professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, peger på, at røg fra brændeovne er ”en af de helt store kilder” til partikelforurening, som fører til øget risiko for blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, demens og diabetes.
- Det er en problematisk udvikling, for det betyder i sidste ende mere brænderøg i miljøet, som har en dokumenteret og meget negativ effekt på helbredet. Det er absolut bekymrende, hvis vi denne vinter kan se frem til endnu mere forurening fra brændeovne, siger han til TV 2 Lorry.
Han bakkes op af Steffen Loft, der er professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.
- Brændeovne udleder langt mere partikelforurening end nærmest alle andre former for opvarmning. Så det er nok noget nær den mest uhensigtsmæssige måde at varme sin bolig op på.
- Hvis man gør det for at spare lidt på kontoen, så bør man genoverveje det – ikke kun for ens eget helbred, men også for ens naboer. Man har jo også et vist ansvar over for dem, man bor i nærheden af, siger Steffen Loft.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skader mere end biltrafik
Luftforurening fra brændeovne er veldokumenteret og ikke nyt.
Tilbage i 2017 skrev Berlingske eksempelvis, at brændefyring af landets dengang omtrent 750.000 hjem med brændeovne stod for hele 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.
En undersøgelse har ligeledes vist, at de cirka 16.000 brændeovne, der findes i København, i løbet af årets kolde måneder udleder lige så mange fine partikler som den samlede biltrafik i hovedstaden gør på et helt år.
Og luftforurening med fine partikler er noget, vi som samfund meget gerne vil undgå. I 2020 viste en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, at luftforurening er skyld i, at cirka 4.200 danskere hvert år dør for tidligt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Brian Lindhoff / TV 2
”Enhver grøn ildsjæls mareridt”
Også i forhold til klimaindsatsen og nedbringelsen af CO2-udslippet er danskernes hamstring af brænde og storkøb af brændeovne skidt nyt.
Det mener Steen Solvang Jensen, der er seniorforsker på DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
- Tager man klimabrillerne på, kan man i princippet godt sige, at det er CO2-neutralt at bruge brændeovn, hvis træet kommer fra bæredygtig skovdrift. Men det er en klar forudsætning, at træet gør det. Men vi importerer også en del træ, så man kan ikke vide om det holder stik i alle tilfælde.
Men der er også en anden negativ sideeffekt for klimaet, påpeger Steen Solvang Jensen, og det er sod.
- Brændeovne afgiver sod, og det er sort. Den sorte farve bevirker at solens stråler er med til at opvarme atmosfæren, når soden kommer op i atmosfæren. Og når soden falder ned på is og sne, vil det også være med til at øge opvarmningen. Så soden bidrager til den globale opvarmning. Så man kan ikke tale om, at det er klimaneutralt at varme op med brændeovne, og det er betydeligt effekt.
Også Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, der er en miljøorganisation, der arbejder for grøn omstilling af samfundet, læser med bekymring historierne om udsolgte hylder hos brændeforhandlere og ekstraordinær travlhed som brændeovnsfabrikanter.
- Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Når du brænder træ af og sender røg op gennem skorstenen, så udleder det mere CO2 end kul. Grøn omstilling handler om at lade være med at brænde ting af og holde CO2 væk fra atmosfæren. Ved at skrue op for brændefyring gør vi det modsatte.
Som at tisse i bukserne
TV 2 Lorry skrev i sidste uge om Britt Petersen fra Køge, der som tusindvis af andre med lys og lygte leder efter gode tilbud på brænde og briketter, som i takt med den stigende efterspørgsel også er eksploderet i pris.
Hun har egentlig en varmepumpe i huset, men fordi midlerne er knappe i hjemmet, leder hun efter et billigt alternativ.
- Min elregning er cirka tredoblet indtil videre. Og så frygter jeg, hvad vinteren bringer. Det efterlader mig i en rigtig dårlig situation, for vi ved ikke, hvor kold en vinter vi får, sagde Britt Petersen dengang.
Mandag har hun fortsat ikke haft held med at fremskaffe brændsel til brændeovnen, der normalt ellers sjældent kommer i brug, oplyser hun til TV 2 Lorry.
Men hun leder – lige som så mange andre – stadig efter brænde til sin ovn, så hun kan spare penge denne vinter.
I Rådet for Grøn Omstilling kan Kåre Press-Kristensen godt forstå, at udsigten til en potentielt stor energiregning til vinter for folk til at lede efter billige alternativer, men:
- Det er jo som at tisse i bukserne for at holde på varmen i frosttemperaturer. Du sætter dit eget og dine børns helbred på spil. Og nok er det billigt for den enkelte, men det er hamrende dyrt for samfundet, siger Kåre Press-Kristensen.
Rettelse 14. september klokken 15:17
Det er i artiklen blevet præciseret, at Rådet for Grøn Omstilling er en miljøorganisation. Et citat fra Kåre Press-Kristensen er blevet fjernet fra artiklen.