Minoriteter i kommunalpolitik: Manglende diversitet går ud over demokratiet

Når nuancerne på kommunalpolitikernes ansigter spænder fra bleg til kalket, spænder nuancerne i debatten fra stump til overfladisk.

Ved byrådsdebatter om emner som for eksempel integration, kan det til tider føles som en teenager, der diskuterer TikTok-trends med bedstemor, hvis byrådet er et kridhvidt hav overvejende bestående af midaldrende mænd med et enkelt mørkglødet ansigt som ensom figur.

Det mener flere kommunalpolitikere med ikke-vestlig baggrund, som TV 2 Lorry har talt med.

- Jeg er jo den eneste i byrådet, der har gået på sprogskole og været igennem en integrationsproces og været på kontanthjælp. Jeg ved, hvad det handler om, når man diskuterer i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, for jeg har selv været igennem det, de snakker om. Det har de andre politikere ikke, siger Silas Mudoh (S), der er født i Cameroun og er den eneste af de 21 medlemmer i Lyngby-Taarbæks byråd med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

- Jeg oplever, at det kan være svært for – lad os kalde det – ”den gængse hvide mand” i byrådet at gennemskue nuancerne i en kompliceret debat om for eksempel integration eller ghettolovgivningen, siger Sabah Abid (S), der for nylig gik på barsel fra sin post i byrådet i Høje-Taastrup.

- Etnicitet er ikke en kompetence i sig selv, men det kan tilføre nuancer til debatten i byrådssalen. Ens baggrund har betydning for de erfaringer, man tager med sig. Det giver en anden indsigt, og det er med til at berige kommunalpolitik, lyder det fra Ibrahim Benli (EL), der er den eneste med indvandrerbaggrund i Herlevs kommunalbestyrelse.

- Jeg oplever tit, at der mangler viden om, hvad der faktisk foregår for eksempel i belastede boligområder eller på integrationsområdet, når vi diskuterer det i byrådssalen, siger Ahmed Dhaqane (S), der siden 2006 har siddet i kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune.

Interesser bliver ikke varetaget

De er minoriteter i mere end én forstand.

Kommunalpolitikere med indvandrer- og efterkommerbaggrund udgør nemlig en meget lille andel af de folkevalgte i byrådssalene set i forhold til sammensætningen af befolkningen.

Blot hver 14. kommunalpolitiker i hovedstadsområdet har såkaldt ikke-vestlig baggrund, men for befolkningen, politikerne repræsenterer, er tallet hver ottende, viser en optælling, TV 2 Lorry har lavet.

Ud af 34 kommunalbestyrelser i TV 2 Lorrys område har ti slet ikke en eneste siddende kommunalpolitiker med oprindelse uden for et såkaldt vestligt land, mens yderligere ti kommuner blot har ét enkelt medlem hver især. Det til trods for, at flere af kommunerne har en relativt høj andel af indbyggere og stemmeberettigede med indvandrer- og efterkommerbaggrund.

Og det kan være problematisk set ud fra et demokratisk synspunkt, hvis repræsentationen i kommunalpolitik halter, påpeger ekspert.

- Der er studier, som viser, at nogles perspektiver og interesser ikke bliver varetaget, hvis ikke disse er repræsenteret politisk, siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab

V-politiker ser det ikke som et problem

Det er dog ikke alle politikere med indvandrerbaggrund, der deler den holdning.

I Tårnby Kommune sidder Ali Qais i kommunalbestyrelsen for partiet Venstre. Han kom til Danmark fra Irak som 14-årig og er den eneste af byrådets 19 medlemmer med ikke-vestlig baggrund.

- Og jeg er nok også den første indvandrer, der sidder i kommunalbestyrelsen her, siger han.

Ifølge ham er etnisk mangfoldighed underordnet i kommunalpolitik, for, mener han, vælgerne udpeger politikerne på baggrund af mærkesager og ikke herkomst.

- Jeg oplever ikke manglen på politikere med minoritetsbaggrund som et problem, når vi eksempelvis debatterer integration. Jeg er jo medlem af Venstre, hvorfra jeg har liberale værdier – og i forhold til integrationen er det de enkeltes ansvar at blive velintegreret, siger Ali Qais (V).

Baggrund har betydning for politikeres beslutninger

Men selvom man som politiker repræsenterer et parti og har visse mærkesager, man holder sig til, så er sammensætningen af byrådet langt fra uvæsentlig, forklarer Karina Kosiara-Pedersen. Specielt ikke i kommunalpolitik.

- Kommunalbestyrelser træffer mange vigtige beslutninger om borgernær velfærd. I kommunalpolitik ser vi også, at de partipolitiske konstellationer, sådan som vi ser dem i Folketinget, er mere opløst og flydende i kommunalpolitik, siger lektoren.

Derfor, forklarer hun, får personlige erfaringer og kompetencer en større betydning for, hvilke beslutninger, der træffes i kommunalpolitik.

Med andre ord er beslutningstagernes baggrund, herunder blandt andet etnicitet, mere udslagsgivende i forhold til beslutninger, fordi politikerne ikke i samme grad som på Christiansborg læner sig op ad en partipolitisk linje, påpeger hun.

Herunder kan du læse, hvordan de fem politikere oplever at være blandt et fåtal i kommunalpolitik med indvandrer- eller efterkommerbaggrund:

- I starten var der mange på Rådhuset, der troede, jeg var rengøringsdame

Sabah Abid (S) er født i Danmark af forældre fra Pakistan. Hun er en af fem medlemmer i byrådet i Høje-Taastrup Kommune med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

- Hvis byrådene ikke repræsenterer det omkringliggende samfund, er det svært at forvalte lovgivningen som byrådspolitiker.

- Hvis der for eksempel ikke er unge kvinder i politik, som er i et stadie i deres liv, hvor de kan se, at daginstitutionsområdet er en vigtig prioritering, så kan det ende med at blive overset, fordi et byråd domineret af ældre mænd måske ikke står med den samme problematik i deres hverdag.

- På samme måde kan det være svært for – lad os kalde det – den ”gængse hvide mand” i byrådet at gennemskue nuancerne i en kompliceret debat om for eksempel integration eller ghettolovgivningen. Når man ikke selv har kendskab til befolkningsgruppen og deres udfordringer, kan det være svært at træffe beslutninger.

- Jeg synes, vi har et godt byråd og er gode til at finde kompromiser, men generelt er der nok mange etniske minoriteter og kvinder med minoritetsbaggrund, der tøver med at træde ind i politik, fordi de skal lægge ører til meget. For eksempel skal man forberede sig på hadefulde og racistiske beskeder på sociale medier eller at blive råbt efter, når man går på gaden.

- I starten var der mange, der syntes, det var sjovt, at jeg var byrådspolitiker og ikke rengøringsdame, som de måske havde regnet med. Og så var der mange, der var tydeligt overraskede over, at jeg talte så godt dansk. Altså, jeg er jo altså både født og opvokset her, arbejder som fuldmægtig og har uddannet mig fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og London School of Economics.

- Men værre var de racistiske beskeder, der fulgte på sociale medier. ”Skrid hjem til der, hvor du kommer fra, perkersvin”, var der engang en, der skrev til mig i en besked.

- Mangfoldigheden halter i kommunalt regi. Jeg føler ikke, Høje-Taastrup er afspejlet, når jeg går rundt på gangene og ser cheferne og de andre ansatte i ledelsesregi. Man kunne godt tænke noget mere over det i ansættelsesmedfør. Nogle vil sikkert sige ”vi vælger bare den bedst egnende”. Men ofte er man blind over for nuancer, fordi man måske instinktivt ser nogen, der ligner sig selv, som den bedst egnede.

- Det er jo ikke min etnicetet, der er en kompetence i sig selv

Ibrahim Benli (EL) har kurdisk baggrund og kom til Danmark i 2001 som 23-årig og blev dansk statsborger i 2011. Benli blev valgt til byrådet i Herlev i 2017, hvor han siden da har været det eneste medlem med indvandrerbaggrund.

- Jeg synes helt klart, det er problematisk, at vores samfundsinstitutioner ikke afspejler samfundet i forhold til befolkningens sammensætning.

- Det er jo ikke mine rødder eller min etnicitet, der er en kompetence i sig selv. Men det er de personlige erfaringer, jeg har via min baggrund. Når jeg møder borgere ude i samfundet, er det med til at styrke følelsen af, at borgere med minoritetsbaggrund også er en del af fællesskabet.

- Tilstedeværelsen af politikere som mig har også en betydning for unge med minoritetsbaggrund, for uanset om jeg vil det eller ej, er jeg et forbillede for dem, der ikke kan se meningen med politik eller har opgivet håbet om at blive repræsenteret politisk.

- Der er områder, hvor jeg kan komme med et mere nuanceret perspektiv. Når det sker, oplever jeg, at det bliver positivt modtaget. Under en debat i starten af coronapandemien måtte jeg for eksempel påpege vigtigheden af at få informationerne ud på andre sprog end dansk.

- Etnicitet er ikke en kompetence i sig selv, men det kan tilføre nuancer til debatten i byrådssalen. Ens baggrund har betydning, for de erfaringer, man tager med sig. Det giver en anden indsigt, og det er med til at berige kommunalpolitik.

- Jeg er for eksempel i dialog med en ung mand med indvandrerbaggrund, som går på gymnasiet og er engageret i politik, dog i et andet parti end mit. Jeg håber, at han også kommer ind i byrådet.

- Det er et demokratisk problem, hvis vores samfundsinstitutioner – og en kommunalbestyrelse er jo en politisk ledelesesorganisation – ikke er repræsentativt over for det samfund, hvis holdninger og interesser der skal varetages.

- De andre politikere forstår ikke, hvad det vil sige at skulle integreres

Silas Mudoh (S) er født i Cameroun og kom til Danmark som flygtning. Han fik statsborgerskab i 2011 og har stillet op til kommunalvalg i både 2013 og 2017 uden at opnå valg. I maj 2019 afløste han partifællen Mette Hoff i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, hvor han i dag er eneste medlem med ikke-vestlig baggrund.

- Jeg mener, det kan være problematisk, at der er få politikere med indvandrerbaggrund. For eksempel når man taler om integration. Dem, der har været gennem den proces, har mulighed for at dele deres erfaringer med andre politikere, så problemerne kan blive løst bedre. Hvis alle i byrådet ser ens ud og har samme baggrund, er det let at blive enige om noget omkring en anden befolkningsgruppe.

- Jeg er jo den eneste i byrådet, der har gået på sprogskole og været igennem en integrationsproces og været på kontanthjælp. Jeg ved, hvad det handler om, når man diskuterer i beskæftigelses- og integrationsudvalget, for jeg har selv været igennem det, de snakker om. Det har de andre politikere ikke.

- Mange af dem (de andre kommunalpolitikere, red.) har altid haft det godt og bor i en villa og har aldrig manglet noget sådan for alvor. De vil aldrig kunne forstå, hvad det vil sige at skulle integreres i et samfund og lære et nyt sprog eller være på kontanthjælp.

- Mange som jeg tror, at de ikke kan blive valgt, men det kan de godt, hvis man vil. Jeg håber, der kommer andre og flere til, for det vil være godt for kommunen.

- Jeg ser det ikke som et problem

Ali Qais (V) er født i Irak og kom til Danmark som 14-årig og er i dag dansk statsborger. Han stillede op ved det seneste kommunalvalg, men opnåede ikke valg. Han trådte dog ind i kommunalbestyrelsen i maj 2018, da han erstattede partifællen Frants Nielsen. Ali Qais er den eneste i Tårnbys kommunalbestyrelse med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

- Jeg synes ikke, det er et problem, at jeg er den eneste i kommunalbestyrelsen med indvandrerbaggrund. Sådan ser jeg personligt ikke på det.

- Jeg repræsenterer Venstre i Tårnby, og her har jeg vælgere, der har sat kryds ved mig – og det har de gjort på baggrund af min profil og på baggrund af mine mærkesager. Ikke på grund af min herkomst.

- Jeg ser det ikke som et problem, at der er få med indvandrer- og efterkommerbaggrund i kommunalpolitik. Selvom jeg er født i udlandet og var 14 år, da jeg kom hertil, så er jeg valgt på baggrund af min politik og ikke på baggrund af min baggrund.

- Jeg oplever det ikke manglen på politikere med minoritetsbaggrund som et problem, når vi eksempelvis debatterer integration. Jeg er jo medlem af Venstre, hvorfra jeg har liberale værdier – og i forhold til integrationen er det de enkeltes ansvar at blive velintegreret.

- Race og etnicitet ikke noget, man snakker om i kommunalpolitik

Ahmed Dhaqane (S) har siddet i kommunalbestyrelsen i Rødovre siden 2006 og har siden da været den eneste valgte politiker med ikke-vestlig baggrund. Dhaqane er født i Somalia og kom til Danmark i 1994 som krigsflygtning.

- Der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere folk med anden etnisk baggrund. Der er flere, der har stillet op, men ikke har fået nok stemmer. Jeg sidder i min fjerde valgperiode nu, og hver gang har jeg været den eneste med anden etnisk herkomst i byrådet. Så udviklingen står stille.

- Vores parti har opfordret personer med anden etnisk baggrund til at stille op. Vi havde faktisk et gruppemøde for nylig, hvor vi snakkede om, hvordan vi kan få flere etniske personer til at stile op.

- Befolkningen i Rødovre mangler at blive afspejlet ordentligt, når vi for eksempel diskuterer integration. Når vi sidder i udvalgsmøderne, så kan der sidde en embedsmand og en udvalgsformand ved siden af hinanden med ens udseende og baggrund og styre en debat om et område, de har meget lidt kendskab til. For eksempel når det handler om integrationsområdet, unges og familiers problemer.

- Når der mangler folk med anden etnisk herkomst i byråd, går det ud over integrationen, for så bliver der taget beslutninger over hovedet på en del af befolkningen. Og så ser man, at en befolkningsgruppe kan føle, at de ikke bliver repræsenteret politisk, og så gider de ikke stemme og gå op i kommunalpolitik.

- Det er en problematik, der skal tages hånd om. Det handler om at motivere. Da jeg selv startede op i kommunalpolitik, skete det, efter en person opfordrede mig til at stille op.

- Det er et relevant spørgsmål at stille borgmestre og partiformænd: Hvordan får vi et mere repræsentativt byråd?

- Jeg oplever mange gange, at der mangler viden om, hvad der faktisk foregår i for eksempel belastede boligområder eller på integrationsområdet, når vi diskuterer det i byrådssalen.

- For at være ærlig, så er race og etnicitet ikke noget, man snakker om i kommunalpolitik. Jeg tager det op en gang imellem. For eksempel i borgerservice, som er kommunens ansigt udadtil. Der er vi nødt til at have mere mangfoldighed. Men hvis jeg går derned nu og kigger, vil jeg se en forsamling, der ikke er specielt mangfoldig.

- Min drøm er, at der også kommer flere etniske embedsmænd. Hvis embedsmanden er lige som politikeren, så kommer de jo fra den samme baggrund og har de samme erfaringer.