Flere biler kører ind og ud af København: "Vi nåede maxkapaciteten for nogle år siden"
Mens flere og flere biler kører over Københavns kommunegrænse, er det lykkedes at holde køretøjerne ude af Indre By. Der skal gøres endnu mere for at begrænse antallet af biler, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
For taxivognmand Ivan Naurholm er der ingen tvivl. Trængslen i København har været stigende i de ti år, der er gået, siden betalingsringen blev lagt i graven i 2012.
- Vi mærker det jo rigtigt i øjeblikket. For under de her corona-lockdowns har det været fantastisk at køre i København, og man kunne jo både komme frem og tilbage. Men så snart restriktionerne blev ophævet, så kom trafikken tilbage for fuld skrue, fortæller han.
Ivan Naurholm har været taxichauffør i 20 år og har ifølge egne beregninger kørt knap en million kilometer på de københavnske veje.
- Der er jo myldretid hver morgen og hver eftermiddag. Men efterhånden er trafikken blevet så tæt i København, så nu er det ikke bare i myldretiden men også midt på dagen og søndag eftermiddag, at vi oplever trafikpropper.
Tal fra Københavns Kommune understøtter Ivan Naurholms oplevelse af flere biler på vejene. Fra 2012 til 2019 er antallet af biler, der dagligt kører over Københavns kommunegrænse, steget med 44.000. Det er godt otte procent.
- Jeg vil egentlig sige, at vi nåede maxkapaciteten for nogle år siden, hvis det skal være en fornuftig trafik. Det er jo et enormt ressourcespild med alle de mennesker, der sidder i trafikpropper og glor ud i luften, lyder det fra Ivan Naurholm.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry
Færre biler i Indre By
Helt inde i centrum er der dog kommet færre biler.
Tallene viser nemlig også, at antallet af biler, der dagligt kører over det såkaldte søsnit - altså ind i Indre By - fra 2012 til 2019, er faldet med 7.800 køretøjer. Det er godt tre procent.
Udviklingen skyldes ifølge trafikforsker og professor på DTU, Jeppe Rich, at Københavns Kommune har iværksat flere foranstaltninger for at mindske biltrafikken.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Betalingsringen, der ikke blev til noget
- I denne uge sætter TV 2 Lorry fokus på 10-året for betalingsringens endeligt. Vi spørger blandt andet: Hvis ikke en betalingsring – hvad er så løsningen på den stigende trængsel i hovedstadsområdet?
- Den daværende S-R-SF-regering ville i 2012 have en betalingsring inden for Ring 2 og overvejende langs Ringbanen (linje F fra Hellerup Station til Ny Ellebjerg Station).
- På Amager skulle ringen gå langs Øresundsvej. Betalingsringen blev lanceret med undertitlen “færre trafikkøer og billigere billetpriser.”
- Betalingsringen skulle indbringe to milliarder til den kollektive trafik.
- Regeringen kaldte også betalingsringen for “miljøringen” og “trængselsringen”, ligesom man lagde vægt på de sundheds - og miljøgevinster, der kunne være ved at begrænse bilkørsel i hovedstadsområdet.
- Den 22. februar 2012 blev S-R-SF-regeringens ønske om en betalingsring rundt om København lagt i graven. Dagen inden havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde gentagne gange sagt: “Der kommer en rigtig god løsning i morgen.”
- S-R-SF-regeringen endte som bekendt med at droppe planerne og afsatte i stedet én milliard kroner til kollektiv trafik, som københavnerne måtte dele med resten af Danmark.
- Helle Thorning-Schmidt mente, at en stor folkelig modstand var årsagen til, at projektet blev droppet:
- - Det særlige ved denne situation var, at lige præcis de mennesker, hvis problemer vi gerne ville løse, altså dem der sidder i trængslen, de sagde nej tak. Fagbevægelsen sagde nej, tak. Deres borgmestre sagde nej, tak. Pendlerne, altså dem, der bruger den kollektive trafik var imod. Miljøorganisationerne var imod. Man kunne nærmest ikke finde nogen, som var for det, sagde Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.
- Der er stadig trængsel i København. Men man har lavet tiltag, der reducerer trafik ind til København. Blandt andet vognbaneindsnævringer, busbaner, deciderede afspærringer af visse baner og en meget aggressiv parkeringspolitik. Det har haft indflydelse på folks villighed til at køre ind i Indre By, siger Jeppe Rich til TV 2 Lorry.
Det er ikke raketvidenskab, at det er blevet mindre attraktivt at køre bil i København
Det er afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, enig i.
- Det er ikke raketvidenskab, at det er blevet mindre attraktivt at køre bil i København, når man eksempelvis lukker Nørrebrogade og snævrer ind ved Nørreport, siger han til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter efter grafikken...
Rejsetiden daler
Selvom trængslen kan være intens i København, så viser tal fra kommunen dog, at den gennemsnitlige rejsetid i byen er faldet.
I 2011 var den gennemsnitlige rejsetid på samtlige strækninger i København 15 minutter i morgentrafikken og 13,4 minutter i eftermiddagstrafikken. I 2019 var tallene faldet til henholdsvis 13,8 og 12,9 minutter.
I 2014 satte København mål for, hvor lang tid en tur gennem byen må tage på cykel, i bil og med bus. Samlet set er målene blevet indfriet, men for enkelte ruter er der stadig udfordringer med fremkommeligheden for både busser, cykler og biler, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen til TV 2 Lorry.
Overordnet set mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), at det er positivt, at der er færre biler i Indre By, men at der skal gøres endnu mere for at begrænse antallet af biler i København.
- Hvis vi skal lykkes med at nå målet i vores klimaplan, så skal der tiltag af en helt anden størrelsesorden til. Det kunne være roadpricing, hvor folk betaler for, hvor meget de kører. Det kunne også være at gøre en større andel af byen bilfri.
I FDM er afdelingschef Torben Lund Kudsk optaget af at lede efter løsninger, der er til gavn for alle, der færdes i trafikken i København.
- Vi synes, det er vigtigt at se på den overordnede mobilitet. Kan man gøre det bedre for nogen uden at gøre det dårligere for andre? Man kan godt give en fordel til cyklister uden at tage noget væk fra bilisterne. Det har man gjort med cykelslangen og andre cykelbroer. Det er en træls strategi, når man demonstrativt lukker af.
Hertil svarer Line Barfod:
- Det er et spørgsmål om, hvad man gerne vil. Vi vil nedbringe vores CO2 og luftforurening væsentligt. Vi skal tage hensyn til mennesker, og skal man det, så skal der være færre biler.
Corona og trafik
- De seneste to år har været præget af corona-hjemsendelser og nedlukninger, og det har medført betydeligt mindre trafik på vejene, oplyser Vejdirektoratet.
- I øjeblikket er antallet af køretøjer dog kun et par procent under niveauet fra tiden før corona.
