Hun var selv en farlig nabo: Nu konfronterer hun minister med tre bud på en løsning
Hvordan får vi bugt med, at danskere føler sig utrygge i deres eget hjem på grund af deres nabo? Her er tre forslag.
I Vanløse bor en mand, der råber efter naboerne og jagter unge kvinder i området. I Roskilde blev en kvinde overfaldet af sin overbo. Og i København larmede en beboer hele natten og satte et overvågningskamera op i opgangen.
TV 2 Kosmopol har i denne uge sat ansigt på nogle af dem, der lever med en utryghedsskabende nabo, der er støjende, truende eller endda voldelig.
Og det har vist sig, at der ikke ligger en løsning lige for. For de mennesker, som mange oplever som farlige, er ikke nødvendigvis kriminelle nok til et fængsel og ej heller syge nok til psykiatrien.
Derfor har vi forsøgt os med noget nyt. Vi har nedsat en arbejdsgruppe bestående af fire mennesker med et indgående kendskab til problematikken.
Vi bad dem om at komme med tre bud på, hvad Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet bør gøre ved problemet.
I denne artikel kan du læse, hvad arbejdsgruppen anbefaler, og hvad ministeren siger til forslagene.
Medlemmerne af arbejdsgruppen er:
Faglighed, helhed og mennesket først
Arbejdsgruppen har en længere snak, inden de kommer frem til de tre anbefalinger. Miriam Oldvej siger blandt andet:
- De er et problem for naboerne. Men de er altså typisk også nogle mennesker, der selv har nogle problemer, som de ofte ikke har fået den rigtige hjælp til.
Mia Kristina Hansen er enig:
- Et er naboerne. Jeg er næsten mere interesseret i de mennesker, der er skyld i utrygheden, siger hun.
Allan Lund, social vicevært sætter fokus på samarbejde og held i indsatsen:
- Det vigtigste er, at de forskellige myndigheder samarbejder, så de udsatte ikke bliver glemt, når de kommer ind i deres egen lejlighed, siger han.
Mads Malik Knudsen peger på at faglighed er altafgørende:
- Alt for ofte ender de her sager som politisager. Det ville være meget mere hensigtsmæssigt, hvis det var folk med en socialfaglig baggrund, der kom ind over, siger han.
Socialt udsatte
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved hvad der ligger bag de episoder vi på TV 2 Kosmopol har fortalt om. Ingen af de pågældende naboer, har ønsket at lade sig interviewe, derfor ved vi ikke noget om deres tilstand, og hvordan de opfatter deres sager.
Men vi ved, at i mange andre sager er en del af årsagen til den utryghedsskabende adfærd blandt andet psykiske udfordringer og mistrivsel.
Arbejdsgruppens tre anbefalinger:
En helhedsorienteret indsats
De mennesker, der har det svært og af den grund bliver til farlige naboer, bør have en central støtte. En som hjælper dem med at navigere rundt i det offentlige system og sørge for, at de får den hjælp, de har brug for, uanset om det handler om boligydelse, psykologhjælp eller noget tredje.
Sikre den rette hjælp til unge, når de bliver 18 år
Når unge, der har været anbragt uden for hjemmet, fylder år 18, mister de støtten til en bolig og en eventuel kontaktperson. Nogle af dem får dog mulighed for at beholde hjælpen fra det offentlige. Det kalder vi for efterværn. Arbejdsgruppen foreslår, at langt flere udsatte unge får efterværn, så de ikke pludselig står og skal tage vare på alting selv, bare fordi de er fyldt 18 år.
En social bagvagt
På samme måde som man altid kan ringe til det offentlige, hvis man oplever, at et barn er i fare eller i mistrivsel, bør man også kunne ringe til en hotline, hvis man oplever det med en voksen, der har det svært eller er til fare for andre.
Ministerens reaktion
På vegne af arbejdsgruppen tog vi Miriam med ind til Social-og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen for at præsentere de tre bud. Her er hvordan samtalen forløb.
Vores første forslag går ud på at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats?
Jeg er enig i, at en helhedsindsats er meget vigtig. I flere almene boligorganisationer har de sociale viceværter, og der er også eksempler på kommuner, der har lavet aftaler med for eksempel Kirkens Korshær eller Mændenes hjem om at være den, der følger op på en konkret beboer og dermed skaber sammenhæng. - Det er vigtigt, at der bliver fulgt op, når en person for eksempel får sit eget hjem efter en periode med hjemløshed. Det er ikke nok, at de får et par møbler. - Jeg synes, jeres forslag er rigtig godt, og det vil vi prøve at kigge på, om ikke vi kan gøre mere af. Altså hvordan kan vi få skabt bedre sammenhæng og helhed i indsatsen for endnu flere.
Det andet forslag er, at vi skal sikre hjælp til unge, når de fylder 18 år.
Der er indgået en større aftale i Folketinget om det, der hedder "børnene først". Og der er netop hjælp i overgangen, til når du bliver myndig, et af de store fokuspunkter. Altså det der hedder efterværn, og det er noget, vi skal følge op på. Jeg vil drøfte med folketingets partier, hvordan kan vi gøre det her bedre.
Det tredje forslag, vi er kommet frem til, er en social bagvagt. I dag kan man underrette, hvis man er bekymret for et barn. Arbejdsgruppen foreslår at man skal kunne underrette, hvis man generelt er bekymret for et andet menneske.
- Det vil jeg gerne kigge nærmere på, om det kunne være en af løsningerne. Det, synes jeg, lyder rigtig spændende.
