Rie klagede over sin ubehagelige nabo: Så fik hun et brev retur, der chokerede hende

Rie Jensen læser et brev fra sin boligadministrator, hvor de truer med en advarsel. 

"Din adfærd beskrives som chikanerende med brug af fjendtlig dialog," står der i brevet, som kommer på baggrund af klager fra hendes underbo. 

- Jeg har aldrig før fået klager. Jeg har boet her i masser af år, før han flyttede ind. Der har aldrig været noget, siger Rie Jensen, der er frustreret over situationen. 

Brevet er kulminationen på et halvandet år langt forløb, som startede, da Rie Jensen fik ny underbo.

- Han larmede rigtig meget om natten og kastede med ting, så vi gik sammen i ejendommen og klagede over ham, siger Rie Jensen.

I virkeligheden var det Rie Jensen og hendes naboer, der i første omgang gik sammen om at sende klager til ejendomsadministrationen, fordi deres underbo skabte utryghed i ejendommen. 

Rie Jensen boede direkte oven over manden, og hun blev afsender på mange af klagerne, selvom flere af beboerne altså også oplevede problemerne. 

Underboen blev vred og valgte at sende modklager, og det endte med, at det i stedet blev Rie Jensen, der stod til at blive smidt ud af ejendommen.

- Jeg brød fuldstændig sammen, da jeg fik brevet, og jeg er stadigvæk totalt mærket af det, fortæller Rie Jensen til TV 2 Kosmopol.

Frustrerede naboer

Spørger man Christian Kistrup, en af Rie Jensens naboer, der også står bag mange af klagerne, har CEJ ejendomsadministration ikke sat sig ordenligt ind i sagen.  

- Man kunne måske også have spurgt nogle af os andre beboere, hvad vi havde af erfaringer med situationen. Men det skete ikke rigtig, siger han.

- Jeg synes, det er helt forkert. Jeg ved ikke, om boligselskabet ikke har sat sig ordentligt ind i, hvordan det egentlig hang sammen, eller om de ikke har kendt ham godt nok til at vide, at han kunne skabe nogle problemer, siger Christian Kistrup.

CEJ oplyser i et skriftligt svar til TV2 Kosmopol, at de ikke kan udtale sig om sager imellem beboere.

- Vi kan generelt sige, at vi stræber efter at have tilfredse beboere, og vi har stor forståelse for, at det er en belastning, når der opstår konflikter imellem beboere i en opgang. Det er en ulykkelig situation for begge parter, da det for begge parters vedkommende handler om deres hjem, skriver de.

Smid berøringsangsten

TV 2 Kosmopol har kontaktet Rie Jensens underbo, men han har ikke ønsket at medvirke i vores dækning.

Vi kan derfor ikke fortælle noget om baggrunden for, at manden, vi beskriver i denne artikel, har en utryghedsskabende adfærd.

Men det, vi ved fra en række kilder - bl.a. landsforeningen for personer med psykisk sygdom, SIND, er, at i nogle af de sager, hvor der er mennesker, der skaber utryghed - eller ligefrem er voldelige - overfor naboer, kan psykisk sygdom være en af årsagerne. 

Region Hovedstadens rådgivningstjeneste Psykinfo arrangerer kurser for udlejere og boligselskaber i at håndtere utryghedsskabende beboere. 

- Det kræver rigtig mange kompetencer, at løse sådan en slags konflikt. Et råd er at smide berøringsangsten, siger Louise Krossing Hansen, der er sygeplejeske og konsulent hos Psykinfo. 

Hun forklarer, at man som beboer kan forebygge konflikter, hvis man henvender sig til den person, det drejer sig om, og spørger ind til forskellige ting. 

- Man kan spørge, om der er noget særligt ved vedkommende, man skal være opmærksom på, om vedkommende har en pårørende eller kontaktperson fra psykiatrien, man kan kontakte, hvis de får det dårligt, siger Louise Krossing Hansen. 

Lad være, hvis du er bange

Og netop det at kontakte personen, gjorde Rie Jensen, fordi hendes boligadministration, mente, at hun skulle gøre det

Det endte til gengæld med at eskalere situationen mellem hende og underboen.

- Jeg var meget bange for at gå derned, siger Rie Jensen.

Og i den slags tilfælde anbefaler Psykinfo generelt, at man lader være med at kontakte en person, hvis man er bange.

- Vi ved, at hvis vi er bange, så har vi sværere ved at agere hensigtsmæssigt. Så hellere tilkalde hjælp udefra, hvis det ender så galt, siger Louise Krossing Hansen fra Psykinfo. 

Rie Jensen klagede, da hun modtog brevet om at blive smidt ud fra hendes lejlighed, og endelig blev det trukket tilbage. 

Underboen flyttede for omkring et halvt år siden. 

TV 2 Kosmopol har forsøgt at kontakte den nu tidligere underbo, men han har ikke reageret på vores henvendelse.

Rie Jensen understreger, at hun på ingen måde er vred på manden.

- Jeg havde faktisk meget medfølelse med ham, og ville bare gerne hjælpe, siger Rie Jensen.

Følelser og fakta

Vi har spurgt udlejernes organisation, Ejendom Danmark, ind til Rie Jensens sag med hendes underbo, men de kan ikke udtale sig om den konkrete sag.

Ifølge brancheorganisationen er formålet generelt, når man sender den type breve, at man vil skabe lige vilkår for alle, også dem, der har udfordringer. 

De henviser til, at sagerne kan ende i retsinstanser som beboerklagenævnet eller boligretten, så man har brug for at sikre, at både den ene og den anden parts interesser og ord kommer ombord.

- Den her type sager er så svære. Det er jo en kombination af følelser og fakta, og når vi har med retsvæsenet at gøre, er vi nødt til at tage fakta med ombord. Og vi er bliver nødt til at have nogle værktøjer, ellers bliver det simpelthen for lovløst et land, siger juridisk direktør i Ejendom Danmark, Lena Hartmann. 

Men hvis der er en person, der hører stemmer og har en helt anden opfattelse af virkeligheden, kan man så bruge de her objektive værktøjer?

- Man kan bruge dem i forhold til beboerne indbyrdes og sagens forløb, det er at sikre, at man kan gøre noget på den lange bane med de her objektive værktøjer. Men vi ved også godt, at det ikke er nok.

- Fordi ved siden af det skal der være noget hjælp til den person, der har brug for hjælp. Men den hjælp ligger jo igen nogle helt andre steder. Den ligger i psykiatrien eller hos nogle fagpersoner, udtaler Lena Hartmann, juridisk direktør i Ejendom Danmark. 

Se indslaget om Rie Jensen her: