Skræmmende nabo skaber frygt: Anna Maria tør ikke gå ud efter overfald

En mand med voldsom adfærd skaber utryghed i et boligområde i Roskilde. Politiet bekræfter, at han for nylig blev politianmeldt for vold. Ekspert vurderer, at der årligt er 200 lignende sager i Hovedstadsområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Anna Maria Björnberg fik revet sin arm til blods af sin overbo. I videoklippet viser hendes nabo, Jane Sørensen, blodsporene, der stadig er i kælderen. Anna Maria Björnberg tør ikke selv gå derned.

En tirsdag i forrige uge skete det, beboerne i et boligselskab i Roskilde længe har frygtet.

En udadreagerende mand, der har skabt frygt i området med trusler, vrede tilråb og voldsomme overfusninger, endte med at rive en kvinde fra hans opgang så hårdt i armene, at hun blev efterladt med store blodige sår.

- Det er jo det, vi har været rigtig bange for skulle ske. En ting er råben, skrigen, trusler og alt det, der sker her i området. Men jeg har netop været bange for, at det skulle ende med et fysisk overgreb. Det er så sket nu, siger Jane Sørensen, som er nabo til den kvinde, der blev udsat for overfaldet.

Der kommer sådan nogle hylelyde. Han råber som en ulv.

— Jane Sørensen, mandens underbo

Springer pludselig frem i kælderen

Da TV 2 Kosmopol besøger ejendommen, der hører under Boligselskabet Sjælland, i Roskilde cirka en uge efter sammenstødet, er der stadigvæk blod på gulvet i kælderen, hvor episoden udspillede sig. 

Anna Maria Björnberg er navnet på kvinden, der blev overfaldet, og hun fortæller om episoden:

- Jeg skulle ned i kælderen sammen med en anden kvinde fra boligområdet for at tage nogle billeder af en cykel, jeg skulle sættes til salg, begynder hun.

Anna Maria Björnberg forklarer herefter, at manden pludselig kommer springende fra en af kælderens sidegange, så han nærmest springer ud i de to kvinder. Han råber og laver stort postyr.

- Jeg får et kæmpe chok, og der opstår tumult. Han skubber den kvinde, jeg er sammen med til side, og jeg når lige at sige: "Hvad laver du her?" Han går helt amok og råber og skriger.

- Han tager fat i mine arme og river dem og vrider dem rundt. Så skubber han mig til side og forlader hurtigt stedet. Det hele tager kun 30 sekunder, siger Anna Maria Björnberg

Jane Sørensen bor i lejligheden lige under manden.
Foto: Niels Knuth/TV2 Kosmopol

Konflikterne har stået på i tre år

Den voldsomme situation er kulminationen på et langt forløb, hvor manden har skabt utryghed blandt beboerne. 

TV 2 Kosmopol er hjemme hos Anna Maria Björnberg, der har besøg af Jane Sørensen og Dorthe Jensen, som hun bor i samme opgang. De tre kvinder er alle i tresserne og har mange gange oplevet mandens adfærd, som de beskriver som meget utryghedsskabende.

- Han råber og er rigtig truende og kigger på en med meget vrede og aggressive øjne, siger Dorthe Jensen.

Jane Sørensen uddyber:

- Han råber ting som forbandede møgkælling, fisse og luder. Han råber alle mulige ting efter os. Han er meget vred i sin fremtoning.

Anna Maria Björnberg meldte overfaldet til politiet, og manden blev kortvarigt anholdt.

Underskriftindsamling

I december sidste år skrev 25 beboere under på en underskriftindsamling til boligselskabet, der omhandlede deres utryghed ved situationen.

- Det værste er, at han især er vågen om natten. Så det er om natten, han råber. Det gør, at man ikke kan sove. Jeg får sovepiller for bare at kunne lukke øjnene lidt, siger Anna Maria Björnberg.

Jane Sørensen fortæller, at mange af de lyde, der kommer fra mandens lejlighed, er uhyggelige.

- Der kommer sådan nogle hylelyde. Han råber som en ulv, siger hun.

Den aktuelle sag, hvor Anna Maria Björnberg fik revet armene til blods, ryster kvinderne. De er meget mærkede af situationen.

- Jeg har slet ikke været uden for en dør.

Er du bange for ham?

- Ja, jeg er rigtig bange for ham, siger Anna Maria Björnberg.

Jane Sørensen siger straks, at hun har det på præcis samme måde.

- Det er jeg også. Jeg er meget bange for ham. Virkelig bange, siger hun.

Boligselskab: Vi har brugt alle værktøjer

De tre kvinder bor i en ejendom, der hører under Boligselskabet Sjælland.

Af hensyn til manden – som tydeligvis er i en sårbar situation og har store udfordringer – fortæller TV 2 Kosmopol så få, specifikke forhold om sagen som muligt. Derfor skriver vi heller ikke, hvad boligområdet hedder.

Netop fordi, der er tale om en personsag, kan boligselskabet heller ikke fortælle, hvad de helt konkret gør i sagen. Men sekretariatsleder, Tanja Andersen, siger, at sagen frustrerer dem.

- Vi er der nu, hvor vi har udtømt vores redskabskasse fra Boligselskabet Sjællands side. Det er vi rigtig, rigtig kede af. Som situationen er lige nu, er den jo ikke holdbar for nogle parter derude, siger hun TV 2 Kosmopol.

Mange sager med utryghedsskabende naboer

Sagen er langt fra enkeltstpende.

Ifølge Lejernes LO Københavns direktør, Claus Højte, er der omkring 60 lignende sager om året i København alene.

- Ja, den type sager har vi set en hel del af, siger han.

Claus Højte sidder selv i boligklagenævnet og vurderer, at der i hele hovedstadsområdet årligt er cirka 200 sager, hvor en socialt udsat person skaber voldsomme problemer for sine naboer.

- Generelt er de folk, der bor i almene boliger, nogle meget tilgivende mennesker. De vil i virkeligheden helst hjælpe folk, der har det skidt. Men hvis ens overbo går rundt og skriger i lejligheden hele natten, laver afføring på trappen eller råber ud over altanen, så er det jo begrænset, hvor længe man kan holde til det, siger Claus Højte.

I video klippet går vi en tur i kælderen sammen med Jane Sørensen. Hun kommer der ellers meget nødig i kælderen.

Siden manden flyttede ind i opgangen i Roskilde for tre år siden, har naboerne igen og igen klaget til deres boligselskab.

Klagerne handler blandt andet om hans truende fremtoning, og om at han smider affald rundt omkring på fællesarealerne.

- Han smider mad over alt på vejen, så man bliver nødt til at se sig om, inden man åbner sin dør, om der ligger noget skrald på måtten, siger Dorthe Jensen.

Ifølge Lejernes Lo's direktør, Claus Højte, er der cirka 200 sager om året i Hovedstadsområdet, hvor en udfordret person har så alvorlige problemer med sine omgivelser, at det skaber utryghed

Tør ikke gå i kælderen

Jane Sørensen fortæller, at manden nogle gange følger efter hende, når hun går ned i kælderen. Det har betydet, at hun stort set aldrig går derned, medmindre hun har gæster, som hun kan følges med. 

Da TV 2 Kosmopol er på besøg, går vi derned sammen med hende.

- Jeg kommer her slet ikke mere. Jeg tør ikke, hvisker Jane Sørensen.

Hvorfor hvisker du?

- Det er, fordi jeg er bange for, at han er et sted og kan høre mig. Jeg er bange for, at han kommer, siger hun.

Anna Maria Björnberg, Jane Sørensen og Dorthe Jensen er nervøse ved at stå frem. De håber at manden bliver hjulpet Fotograf: Niels Knuth

Politianmeldt

Efter sammenstødet med Anna Maria Björnberg blev manden kortvarigt anholdt. Politiets oplysninger om den verserende sag er sparsomme.

- Jeg kan sige, at vi har modtaget en anmeldelse, og den bliver efterforsket for nuværende, siger Lene Sveigaard, der er vicepolitiinspektør ved Midt-og Vestsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.

De tre kvinder i opgangen har været meget i tvivl om, hvorvidt de tør stille sig frem. Når de vælger at gøre det, er det fordi de tror, at situationen ikke kan blive værre, forklarer de. 

De tre kvinder understreger, at de ikke ønsker noget dårligt for manden.

- Jeg er ikke vred på ham. Jeg synes, det er synd for ham. Han hører ikke til et sted, hvor han ikke kan få den hjælp, han har brug for, siger Anna Maria Björnberg,

Jane Sørensen er helt enig.

- Hele formålet med, at vi stiller op, er jo, at vi håber, at der er nogen, der vil hjælpe ham, siger hun.

TV2  Kosmopol har både ringet til manden og sendt ham et brev, hvor vi oplyser, at vi laver en journalistisk dækning af sagen. Manden er ikke vendt tilbage på vores henvendelserne.

TV 2 Kosmopol har ligeledes været i kontakt med mandens pårørende, som heller ikke ønsker at medvirke.

Link kopieret!

Seneste nyt

20-årig kørte med 100 kilometer i timen gennem byområde

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En 20-årig bilist blev onsdag formiddag sigtet for vanvidskørsel efter have kørt mindst 103 kilometer i timen i Ørestad på Amager på en strækning, hvor det er tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet beslaglagde den 20-åriges bil, og han fik inddraget sit kørekort.

Link kopieret!

Politi holder skarpt øje med livsfarlig tendens i trafikken

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forleden blev 12 bilister dømt for ikke at påsætte sikkerhedswiren ved brug af trailer, skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Den manglende sikkerhedswire er en tendens, som Københavns Vestegns Politi er godt trætte af, og de holder derfor skarpt øje med, om bilister har tilkoblet sikkerhedswiren korrekt.

- Vi har sagt det før, men lad mig gentage: Når påhængsvogne løsriver sig på motorvejen, skaber det livsfare for andre trafikanter, siger Claus Stoltenberg, leder af færdselsafdelingen i Københavns Vestegns Politi, på X.

De 12 sager kom blandt andet fra Gladsaxe, Albertslund og Ballerup. Straffen i sådanne sager er typisk en bøde og en betinget frakendelse af førerretten.

Link kopieret!

Politi efterforsker mand i Volvo

I en Facebook-gruppe for Hareskovby skriver en borger, at dennes 12-årige datter er blevet antastet af en mand.

Manden kørte ifølge opslaget op på siden ad pigen og tilfredsstillede sig selv foran hende.

Nordsjællands Politi har bekræftet sagen til TV 2 og oplyser, at de har iværksat en række efterforskningsskridt. Politiet opfordrer borgere i området til at være opmærksomme og kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.

Link kopieret!

Boligmarkedet boomer i hovedstaden: Oktober slog rekord

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sjældent har så mange i hovedstadsområdet købt bolig som i oktober i år.

Det viser nye tal fra Boligsiden.

I oktober blev der solgt 2.491 boliger i Region Hovedstaden, oplyser Boligsiden til TV 2 Kosmopol. Så mange boligsalg er ikke set siden juni 2021.

Det er især lejlighedssalget, der trækket tallet op.

- Ejerlejlighederne har været årets helt store overraskelse, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden i en pressemeddelelse.

- Vi ser et rekordhøjt salg sammen med stigende priser, og vi må konstatere, at vi køber bolig efter behov og ikke efter spekulationer om boligskatterne og deres betydning.

Link kopieret!

Skagensmaleri kommer på auktion i Lyngby

Foto: Auktionshuset Bruun Rasmussen

Skagensmaleriet "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" af P.S. Krøyer skal nu på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Lyngby.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

Maleriet er fra 1892 og vurderes til mellem fire og seks millioner kroner.

Link kopieret!

Nu kan du få et anderledes snejob hos DMI

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er du hjemme klokken otte om morgenen, vågen og ikke bange for at bruge en tommestok udenfor, så har DMI brug for din hjælp.

Vintersæsonen er officielt begyndt, og DMI søger nye snemålere, så de kan opretholde overblikket over snemængderne rundt omkring i Danmark.

Som snemåler skal du kunne måle sne de dage, hvor der ligger sne på jorden. I de seneste fem år har man i gennemsnit skullet måle sne ti gange om året.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du ikke er kuldskær, og DMI sætter pris på stabilitet, så målingerne kommer ind til tiden de dage, hvor det har sneet.

Snesæsonen varer fra 1. oktober til 30. april. Belønningen er et symbolsk beløb på omkring 2.900 kroner om året - og en gratis målestok.

Link kopieret!

Maskerede unge overfaldt 16-årig på skole. Nu skal de i fængsel

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Sidste år endte et mellemværende mellem to unge i Køge med, at fire unge, maskerede mænd overfaldt en 16-årig dreng på hans skole.

De unge mænd udsatte ham for grov vold med slag, spark og tramp. Desuden slog de ham med en metalgenstand, så den 16-årige brækkede næsen.

En af de maskerede unge er nu idømt fem måneders fængsel, mens to andre har fået tre måneders fængsel hver. Den fjerde blev dømt 60 dages fængsel for medvirken, da vedkommende ikke deltog i volden.

Alle tog betænkningstid.

Link kopieret!

Tre personer tiltalt for drab på forsvundne Jimmi Lillelund

Foto: Politi

Tre personer - to mænd og en kvinde - er tiltalt for drab og bortskaffelse af lig i sagen om Jimmi Lillelund, der forsvandt i 2020.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Jimmi Lillelund blev sidst set i april for 4,5 år siden, da han kørte fra sit opholdssted i Gundsømagle til Haveforeningen Ishøjgård i Ishøj. Hans lig er endnu ikke blevet fundet.

Link kopieret!

Politikreds melder om mange færdselsuheld i snevejret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alene denne morgen har Midt- og Vestsjællands politikreds haft syv færdselsuheld på grund af vintervejret.

I flere af tilfældene var bilerne på sommerdæk. Politiet opfordrer derfor til, at man får gjort sin bil klar til det kolde vejr og glatte føre, og at man sørger for at køre efter forholdene.

- Pas på derude!, skriver politiet på X.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google