De er født her. De er opvokset her. De er myndige. Men de må ikke stemme ved valget

De er født i Danmark. De er opvokset i Danmark. De har dansk som førstesprog. De føler sig ”så danske, som man kan blive”.

De har taget ungdomsuddannelser. To af dem er allerede i gang med videregående uddannelser. Alle fire engagerer sig som frivillige i det danske foreningsliv. De har rundet de 18 år og er dermed myndige.

Ingen af de fire unge kvinder er et sekund i tvivl:

Havde de som stort set alle deres jævnaldrende mulighed for at stemme for første gang ved folketingsvalget den 1. november, ville de gøre brug af deres stemmeret. Sætte et kryds. Aktivt tage del i det repræsentative demokrati.

Men det må de ikke. De har ikke stemmeret.

Amal Hadi, Bente Hinrichs, Darien Saleh og Rahma Hadi er en del af de tæt på en kvart million voksne borgere i hovedstadsområdet, der ikke må stemme ved folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere.

- Jeg er født her, jeg er opvokset her, jeg bor her og lever inden for landets love og kommer også til at stifte familier her. Men jeg har ingen medbestemmelse i forhold til de love, vi skal indrette os efter, siger Amal Hadi på 19 år.

- Jeg har gjort alt det, jeg skulle og alt det, I gerne vil have mig til at gøre. Tage en uddannelse, blive en del af samfundet, engagere mig i foreningslivet. Det hele. Og alligevel er jeg ikke værdig til at få medbestemmelse, siger Darien Saleh, ligeledes 19 år gammel.

Tal, som TV 2 Lorry har trukket fra Danmarks Statistik, viser, at hver syvende borger over 18 år i hovedstadsområdet ikke har stemmeret, og i flere dele af hovedstaden er andelen langt højere. I København, som alle fire kommer fra, er det hver femte voksne, der ikke kan stemme.

”Demotiverende og dobbeltmoralsk”

Samtidig tilhører kvartetten en mindre del af befolkningen på omkring 19.000 danskere, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har statsborgerskab – og altså heller ikke stemmeret i det land, hvor de er født.

- Det er unfair. Jeg er jo født her og opvokset her på lige fod med alle andre. Ud over at være sat uden for demokratisk indflydelse handler det også om anerkendelse. Man kan blive demotiveret i at deltage, hvis man ved, at staten ikke har lyst til at anerkende, at man er dansker, siger Bente Hinrichs, der også er 19 år.

- Politikerne er jo hurtige til at råbe højt om, at sofavælgerne skal huske at bruge deres stemmeret, og at det er et stort problem, hvis mange vælger ikke at stemme. Samtidig gør de det sværere og sværere at få stemmeret, så en større del af befolkningen står uden for. Det er dobbeltmoralsk, siger Rahma Hadi, storesøster til Amal.

Forklaringen på deres manglende statsborgerskaber er, at deres forældre er født i udlandet og ikke har dansk statsborgerskab, men i stedet permanente opholdstilladelser. Da Amal, Bente, Rahma og Darien fyldte 18 år, skulle de derfor søge om opholdstilladelser for at kunne blive i deres fødeland.

Siden følger en større og mere kompliceret proces for at blive danske statsborgere, som alle fire unge kvinder lige nu er undervejs med.

I boksene herunder kan du møde de fire kvinder, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har stemmeret ved folketingsvalget:

Et demokratisk problem, mener eksperter

De fire danskfødte står ikke alene med deres kritik. Eksperter har påpeget, at den høje andel uden stemmeret har indflydelse på både valgresultatet og valgdeltagelsen.

- De, der er udelukket fra at stemme, ville helt entydigt ikke stemme som landsgennemsnittet. Hvis de havde stemmeret, ville valgresultatet blive et andet. Vi taler ikke om, at ét parti pludselig får ti ekstra mandater, men det ville uden tvivl skubbe og omfordele mandater, siger Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Ud fra et principielt demokratispørgsmål, vil jeg helt klart sige, at det er et demokratisk problem, at Danmark har så høj andel borgere uden stemmeret, siger Per Mouritsen, lektor ved Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet.

Derudover har det konsekvenser for, hvilke emner og mærkesager folketingskandidaterne tager med sig til valgkampen og ind på Christiansborg, påpeger Robert Klemmensen, der er valgforsker ved Lunds Universitet.

- Sat på spidsen kan man sige: Hvorfor skulle politikere have lyst til at kæmpe for en befolkningsgruppe, som ikke engang har mulighed for at stemme på dem? Så simpelt er det.

Lynlås for munden

Sidstnævnte kan Amal, Bente, Darien og Rahma nikke genkendende til.

- Politikerne går kun op i vores sager, når det er noget, der kan give dem stemmer. Vi kan jo ikke stemme på dem, så det er lidt som om, at de er ligeglade med os. Sådan føles det i hvert fald, siger Darien Saleh.

- Mange politikere ser ikke os, fordi vi ikke har ret til at stemme. For dem er vores mening ligegyldig. Hvis de virkelig gik op i, hvordan vi har det, hvorfor så holde os fra at kunne stemme ved folketingsvalg?, siger Rahma Hadi og fortsætter:

- Man føler faktisk lidt, at de sætter en lynlås på vores munde, lyner op og fratager os retten til at blive hørt.

Lever i frygt for at blive smidt ud af landet

Vejen til statsborgerskab er snørklet for Amal, Bente, Darien og Rahma, og det er ikke givet, at de ender med dansk pas lige foreløbig.

Det er nemlig umuligt for de fire at opfylde alle ti krav til statsborgerskab. Især betingelsen om, at man skal have været fuldtidsbeskæftiget i tre og et halvt ud af de seneste fire år kan de ikke leve op til, fordi de har brugt de seneste år på at uddanne sig.

Derfor er de afhængige af, at Folketingets Indfødsretsudvalg, der består af politikere på tværs af partierne, giver dem dispensation fra nogle af kravene. Det skal gøres, inden kvinderne fylder 22, så derfor tikker uret.

Især for Rahma, der er 21. Med egne ord har hun både været stresset og deprimeret i den periode, hvor hun først har søgt om permanent opholdstilladelse og nu statsborgerskab.

- Jeg har én chance tilbage for at bestå indfødsretsprøven, og der er lang sagsbehandlingstid. Og så er der det med dispensation fra kravene, som det langt fra er sikkert, at man får. Nogle gange bliver jeg bange for, at jeg pludselig og uden varsel skal blive smidt ud af landet. Det er en frygt, jeg hele tiden lever med, siger hun.

Søsteren Amal supplerer:

- Det er jo så godt som umuligt for os at leve op til alle de krav og få statsborgerskab ad den vej. Hvis ikke jeg får dispensation, så kan jeg tidligst blive statsborger, når jeg er på den anden side af 30 år.

Strenge regler skiller sig ud

Skiftende regeringer har siden årtusindeskifte strammet reglerne for nye statsborgerskaber ad flere omgange. Især efter regeringsskiftet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtog statsministerposten, tog stramningerne fart.

Den seneste stramning kom i foråret 2021, hvor S-regeringen med daværende integrationsminister Mattias Tesfaye i spidsen sammen med blå partier blandt andet indførte en række nye krav – herunder beskæftigelseskravet og et skærpet krav til tidligere begået kriminalitet.

Det gør Danmark til et af de suverænt sværeste lande i Europa at opnå statsborgerskab – og altså stemmeret – i, forklarer Per Mouritsen, der er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i statsborgerskab, integration og integrationspolitik.

- Danmark skiller sig ud i forhold til de lande, vi ellers normalt sammenligner os med. Norge, Sverige og Finland har meget lavere andele af borgere uden stemmeret. I Sverige går det godt med den politiske deltagelse blandt indvandrere og efterkommere, og her er statsborgerskab en af de bidragende faktorer, siger han.

Ifølge Per Mouritsen er det få sammenlignelige demokratier, der kan matche Danmarks andel af borgere uden stemmeret.

Lektoren fremhæver Schweiz som et folkestyre, hvor en stor del af befolkningen heller ikke har stemmeret.

Ifølge tal fra den seneste schweiziske folketælling udgøres 25,6 procent af landets befolkning på 8,74 millioner af udenlandske statsborgere.