Efter Mette F.-bemærkning: Vi tog til Mjølnerparken for at finde ud af, om vaskekælderen er utryg

Onsdag den 5. oktober indtog statsminister Mette Frederiksen (S) talerstolen i gårdspladsen på Marienborg. 

Herfra udskrev hun det folketingsvalg, der skal stå tirsdag den 1. november. 

Den frie taletid benyttede hun blandt andet til at adressere, hvad hun vil fokusere på i sin valgkamp.

Danskernes tryghed er for hende topprioritet, og det gælder både i inden- og udenrigs forstand, måtte man forstå. 

Hun sagde blandt andet følgende: 

- Vi vil huske på dig, der ikke tør gå ned i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag.

Med den udtalelse i tankerne er TV 2 Lorry taget ud til en vaskekælder i Mjølnerparken på Nørrebro i København for at høre, om de mennesker, der bor der, kan genkende det billede, statsminister Mette Frederiksen tegner. 

Hvem er det, der ikke tør gå ned i deres vaskekælder? Og kan det virkelig passe, at "utilpassede unge" forpester folks hverdag?

Vaskekælderen

"Ophold i kælderen i tidsrummet 22:30-06:00 er forbudt", står der på et skilt, der er plastret op væggen.

Lise Nielsen tager fem afmålte skridt henover flisegulvet og træder ind i elevatoren. Hun trykker på knappen, der repræsenterer etagen under hende - kælderen.

Hun har indvilliget i at vise en af de fælles vaskekældre frem i den ejendom, hvor hun bor. Ikke fordi hun er utryg, men for at vise det rum, hvor hun har oplevet at unge stimler sammen og opholder sig.

- Der har dog før været en episode hernede, der ikke var så rar. I sommer gik jeg herned. Der var meget få ledige maskiner - og mange af mine naboer. Normalt hilser vi, men denne dag blev jeg ignoreret på det groveste. Der var både kvinder og mænd, der stod og så til, at tøjet blev vasket ordentligt. Jeg havde kun en lille top på, fordi det var varmt. Det var tydeligt at se, at nogle ikke brød sig om min påklædning. Men direkte utrygt var det ikke, siger Lise Nielsen.

Lise Nielsen er et opdigtet navn, da hun har ønsket at optræde anonymt. Redaktionen er bekendt med Lises fulde identitet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Ulåste opgange 

Oppe over kælderen står nogle af dørene til opgangene pivåbne. Andre er lukket i. Fælles for dem alle er dog, at man kan gå lige ind. Ingen af dem er låst. Hvert fald ikke i Mjølnerparkens gård nummer tre og fire. 

TV 2 Lorry har forsøgt at få en kommentar om de ulåste døre fra boligorganisationen Bo-Vita, der ejer Mjølnerparken, men det har ikke været muligt.

I opgangene kan man komme ned i kældrene og dermed også de lange gange, der binder de forskellige karréer sammen. Dernede er der cykelkælder og opbevaringsrum. Og så vaskekælderen.

Hernede er temperaturen mærkbart højere end udenfor. 

Det kan ifølge Lise Nielsen være en af årsagerne, der får Mjølnerparkens yngre beboere til at samles i de underjordiske betonrum, i ly fra det kølige efterårsvejr i aften- og nattetimerne.

- Dørene kan ikke låses. Beboerforeningen siger, det er, fordi at hvis de står aflåst, så bliver dørene bare sparket ind. Men når dørene står åbne og ulåste, er der jo ikke behov for at sparke dem ind. Men det er utrygt, at alle og enhver bare kan gå ind i opgangen, siger Lise Nielsen, der er genhuset beboer i Mjølnerparken.

Lise Nielsen er ikke den eneste beboer i Mjølnerparken, som TV 2 Lorry har talt med omkring utryghed.

74-årige Birte Juul bruger jævnligt fælleslokalerne i Mjølnerparken. Hun kan godt forstå, at statsminister Mette Frederiksen siger, som hun gør. Men det er ikke noget, hun kan genkende fra sig selv.

- Personligt er jeg ikke bange. Jeg er aldrig utryg, heller ikke om natten. Jeg har boet på Nørrebro altid, men har aldrig været udsat for noget, siger hun.

Mohammed 'Abu' har boet i Mjølnerparken i 27 år. Han fortæller, at han føler sig heldig over at bo der. Supermarkedet, børnebørnenes skole og familien er alt sammen tæt på ham.

- Normalt er der roligt her. Men nogle gange - mest om natten - er der nogle få problemer med uro. Men jeg føler mig ikke utryg generelt, siger han.

Malene Pedersen har ikke meget tilovers for statsministerens udtalelse i forbindelse med udskrivelsen af valget. Hun føler sig nemlig ikke selv utryg i København og har ikke gjort det nogensinde.

- Jeg synes, statsministerens udtalelse er diskriminerende. Og lidt halvracistisk også faktisk. Jeg går ikke rundt og er bange for folk. Hvis ikke jeg gør dem noget, gør de vel heller ikke mig noget, tænker jeg.

Per From Pedersen arbejder til daglig i Mjølnerparken. Han er pensioneret politibetjent.

- Personligt føler jeg mig ikke utryg. Hverken her eller andre steder. Men jeg ved jo også, hvordan jeg skal håndtere en situation, hvis den opstår. Det gør Fru Jensen ikke, så jeg forestiller mig, det er hende, statsministeren henvender sig til, når hun siger, som hun gør, forklarer han.

Mjølnerparken i stormvejr

Vindstød på over 16 sekundmeter får vejstøvet til at fyge og presenningen på stilladserne til at slå voldsomt denne torsdag formiddag.

Der hvor Hothers Plads møder Borgmestervangen, arbejder en række håndværkere på at blive færdige med den første af de i alt fire karréer, der udgør Mjølnerparken. 

De i alt 560 boliger - helt tilbage fra 1987 da boligområdet blev til - skal totalrenoveres.

Boligerne er fordelt på fire karréer, hvoraf den fjerde består af ældreboliger. Det er denne karré, håndværkerne arbejder på i øjeblikket.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Siden 2010 har Mjølnerparken været på regeringens liste over parallelsamfund. Området - mens transformationen pågår - er derfor blevet et såkaldt omdannelsesområde, hvilket betyder, at der skal ske drastiske ændringer for at skabe en mere blandet sammensætning af beboere.

Andelen af almene boliger i Mjølnerparken skal nedbringes til 40 procent foreskriver regeringens ghettolov - nu kaldet loven om parallelsamfund. 

Derfor valgte boligselskabet BoVita i december 2021 at frasælge halvdelen af de 560 boliger til et andet boligselskab, NREP. 

Men de nye lejligheder kommer ikke gratis. Huslejen vil stige for den del af boligerne, der fortsat vil være almene. Ifølge BoVitas hjemmeside med ti procent. Og de frasolgte lejligheder vil ikke længere være almene, når NREP overtager dem i starten af 2023.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Dét, at halvdelen af lejlighederne er solgt til NREP,  mener nogle af beboerne, er en de facto tvangsudflytning, da de familier, der boede der før, ikke vil kunne betale for den nye og væsentligt dyrere husleje i et ikke-alment boligbyggeri, lyder argumentet. 

De er derfor permanent genhuset andetsteds. 

Den verserende konflikt om tvangsudflytning kontra genhusning har sat en kile mellem beboerne i Mjølnerparken, mener Lise Nielsen. En beboermasse opdelt i to lejre. De, der ser fornyelsen som tvang, og de, der ser den som en gode. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hun hører til dem, der ser positivt på forandringens komme - mest fordi hun tror, det vil øge åbenheden mod omverdenen og trygheden for kvarterets beboere. Hun har et ønske om et mere åbent, trygt og moderne Mjølnerparken.

- Det er nedslidt. Der er ikke blevet gjort noget videre ved det siden opførelsen. Jeg byder forandringen velkommen, men med åbne øjne for de konsekvenser, det har for de mennesker, der har boet og bor her. Mjølnerparken er et godt sted at bo. Jeg har gode naboer, som jeg holder af og taler med dagligt. Der er en fællesånd her. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan være utrygt. Det er dog ikke så slemt, som det har været, siger Lise Nielsen.