TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Eksperter: Regeringen har ikke indfriet løftet om at mindske økonomisk ulighed

Eksperter og måltal peger på, at regeringen ikke har formået at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Særligt i hovedstadsområdet er skellet mellem rig og fattig eskaleret de seneste årtier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Det står på side et.

Tredje afsnit, lige efter løfter om klima og velfærd:

”Vi skal bekæmpe den stigende ulighed.”

Forståelsespapiret mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten efterlader ikke meget tvivl. Men tre og et halvt år senere er udviklingen endnu ikke vendt. I hvert fald ikke når det kommer til økonomisk ulighed.

Tværtimod peger tal på, at skellet mellem rig og fattig er steget en anelse under den nuværende regering.

Spørger man eksperter, har regeringen med dets støttepartier hverken gjort det store fra eller til for at vende udviklingen og dermed levere på løftet i forståelsespapiret.

- Der er i hvert fald ikke blevet taget livtag med den stigende ulighed. Grundlæggende har regeringen ikke gennemført noget i løbet af valgperioden, der sådan virkelig tager hånd om løftet i forståelsespapiret, siger Jeppe Druedahl, lektor på Center for Economic Behavior and Inequality ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Målsætningen om at bekæmpe stigende ulighed er ikke opnået, og der er ikke lavet aftaler, der for alvor har rykket ved graden af ulighed

— Bent Greve, professor på Roskilde Universitet

Ifølge Jeppe Druedahl har regeringen ganske vist vedtaget et par reformpakker på overførselsområdet, men ”ikke noget, der batter det helt store”.

- Så hovedhistorien er, at regeringen ikke har gjort specielt meget på det her område, siger lektoren.

Han bakkes op af Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og har forsket i fattigdom og ulighed. Han har desuden en fortid i Socialdemokratiet, både som byrådsmedlem i Gladsaxe og som vikarierende medlem af Folketinget.

- Det er fakta, at den økonomiske ulighed er steget under regeringsperioden. Målsætningen om at bekæmpe stigende ulighed er ikke opnået, og der er ikke lavet aftaler, der for alvor har rykket ved graden af ulighed, siger Bent Greve.

Er det rimeligt at sige, at regeringen med dets støttepartier ikke har leveret på løftet om at mindske uligheden?

- Ja, det må man sige. Selvfølgelig kan man diskutere, hvad grunden til det er. En af forklaringerne er, at man har forhøjet tobaksafgifterne, som især har ramt lavindkomstgrupper. Men det har man gjort ud fra andre bevæggrunde, nemlig sundhed. Og det kan måske bidrage til mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Men det har så haft konsekvenser for den økonomiske ulighed, siger Bent Greve.

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

Hvad er gini-koefficient?

Gini-koefficienten er et almindeligt anvendt mål for graden af ulighed - oftest inden for indkomstfordelingen i et samfund.

Gini-koefficienten angiver en sum, som er udtryk for graden af lighed. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være 0. Jo højere et tal, jo større grad af ulighed.

Selvom gini-koefficienten er den mest almindelige måleenhed for graden af ulighed, er der også en række parametre, den ikke tager højde for. For eksempel investeringer i offentlig velfærd og lighed eller ulighed i sundhedsvæsenet.

I Danmark beregnes gini-koefficienten for disponibel indkomst blandt andet af Danmarks Statistik, regeringen og De Økonomiske Råd. De forskellige opgørelser er ikke helt ens, fordi datamaterialet og især definitionen af disponibel indkomst kan variere i forskellige undersøgelser.

Kilde: Den Store Danske og Danmarks Statistik

Størst ulighed i hovedstadsområdet

Skellet mellem rig og fattig er ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik den største, siden kontoret begyndte at angive den såkaldte gini-koefficient i 1987.

I forbindelse med finansloven fra 2020 vedtog regeringen med støttepartierne samtidig, at der hvert år skulle offentliggøres en såkaldt Ulighedsredegørelse, der blandt mange parametre også måler gini-koefficienten. Den seneste viser ligeledes, at indkomstforskellene er øget.

Og den stigende ulighed kommer især til udtryk i hovedstadsområdet, hvor borgernes indkomster i højere grad end andre steder er stukket i to forskellige retninger alt efter bopæl. Det viser tal, som TV 2 Lorry har trukket fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste årtier er den gennemsnitlige disponible indkomst for indbyggerne i de velhavende kommuner omkring København steget mere end alle andre steder i landet. Omvendt rummer hovedstadsområdet også de kommuner i Danmark, hvor indkomsten er steget mindst.

(Artiklen fortsætter efter tabellerne.)

Ser man på danskernes formuer, står det også klart, at hovedstaden gaber over den største kløft.

Således rummer landsdelen tre af de fem kommuner, hvor familiernes nettoformuer i gennemsnit er mindst. Omvendt – og måske ikke så overraskende – udgøres hele top-15 over kommunerne med de største formuer af hovedstadsområdet.

Rettelig skal det anføres, at de seneste opgørelser for indkomster og indkomstulighed stammer fra november sidste år, hvor året 2020 blev udregnet. Tallene for 2021 er Danmarks Statistik først klar med om en måneds tid i slutningen af november, mens vi altså skal vente til 2023 på tallene for i år.

Men ifølge eksperter vil tal fra kalenderåret 2021 næppe bidrage til fortællingen om, at Danmark er blevet mere lige.

- Der vil tallene for ulighed formentlig være steget. Der var fuldt tryk på kedlen i 2021, og det betyder typisk, at de velstående får mere end andre, siger Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- Med den nuværende udvikling og politiske linje er der ikke noget, der tyder på, at uligheden står til at mindskes, siger Jeppe Druedahl fra Københavns Universitet.

Hovedstadsområdet skiller sig ud ved, at være hjemsted for begge ender af det økonomiske spektrum inden for korte geografiske afstande

— Lars Andersen, cheføkonom i AE

Skel og segregering

I Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE), der er fagbevægelsens økonomiske tænketank, bekræfter direktør og cheføkonom Lars Andersen, at hovedstadsområdet er det sted i Danmark, hvor den økonomiske ulighed er steget mest over de seneste årtier.

- Kommuner med høje andele af almenboligbyggerier har ikke på samme måde oplevet den samme økonomiske fremgang som kommuner i og nord for København. Hovedstadsområdet skiller sig ud ved at være hjemsted for begge ender af det økonomiske spektrum inden for korte geografiske afstande, siger Lars Andersen til TV 2 Lorry.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

I flere analyser har AE påpeget, at indkomstuligheden er øget markant og har udpeget hovedstadsområdet som den egn af landet, hvor segregeringen mellem rig og fattig er størst, og hvor indkomstforskellene kommunerne imellem er vokset mest.

For eksempel har en analyse fra tænketanken tidligere vist, at Danmarks næstfattigste og næstrigeste sogn ligger under 10 kilometer fra hinanden, og hvordan udviklingen, hvor rige sogne trækker fra fattige, i højere grad er accelereret i hovedstadsområdet.

AE-direktøren er dog forbeholden med at fastslå, at regeringen med støttepartierne ikke har leveret på løftet om at sænke uligheden.

- Indtil videre har vi jo kun 2020-data, og det er måske ikke tilstrækkeligt at bedømme dem ud fra. Ofte tager det nogle år, før vi for alvor kan se effekten af politiske tiltag målt på ulighed. Mit gæt – og det jo bare et gæt – er, at 2021-tallene vil vise en stigning, fordi det var et år med stigende beskæftigelse, aktieafkast og boligpriser, siger Lars Andersen.

Cheføkonomen fremhæver dog regeringens aftale om lavindkomstgrænsen for børnefamilier i kontanthjælpssystemet, og at flere på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse som politiske aftaler, der på sigt kan føre til lavere ulighed målt på gini-koefficienten.

I løbet af sine tre og et halvt år som statsminister har Mette Frederiksens regering øget uligheden via sin politik

— Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

- Regeringen har entydigt ikke leveret

I modsætning til AE er man i CEPOS – der som borgerlig-liberal tænketank befinder sig i den modsatte grøft – ikke sen til at tilskrive en øget ulighed den nuværende regerings politik.

- Regeringen har entydigt ikke leveret på løftet om at sænke den stigende ulighed. I løbet af sine tre og et halvt år som statsminister har Mette Frederiksens regering øget uligheden via sin politik, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Ifølge ham har regeringen med støttepartierne fortsat en udvikling inden for økonomisk ulighed i samfundet, der har stået på siden Poul Nyrup Rasmussen-regeringen ved tærsklen til årtusindeskiftet.

I starten af året udgav tænketanken en analyse baseret på 2021-tal fra Finansministeriet, hvori CEPOS konkluderede, at regeringens politiske linje på tre år havde øget uligheden i samfundet med 0,22 procentpoint på Gini-koefficienten.

- Regeringen har blandt andet været med til at øge uligheden ved at sænke dagpengesatsen til nyuddannede, fjernet den grønne check for de fattigste ikke-pensionister og hævet tobaksafgiften uden at kompensere de laveste indkomstgrupper, siger Mads Lundby Hansen.

CEPOS-cheføkonomen er dog af den holdning, at Danmark på det makroøkonomiske plan har vigtigere ting end uligheden at fokusere på - for eksempel at få flere i job.

Men ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er det vigtigt for den danske samfundsmodel, at uligheden ikke bliver for høj.

- Vi ved fra undersøgelser, at høj grad af økonomisk ulighed har negativ indvirkning på samfundets sammenhængskraft. Præcis hvor snittet ligger, kan man ikke sige med sikkerhed. Men den danske velfærdsstat er netop kendetegnet ved høj grad af lighed, og hvis den forskel bliver for stor, bliver det et problem, siger han.

De seneste tal fra EU’s statistikbureau Eurostats opgørelse over landenes gini-koefficient placerer Danmark som et af de mest lige samfund i verden og på en tiendeplads over de mest lige lande i Europa. Dog rangeres lande som Sverige, Norge og Finland som mere lige end Danmark.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Nøgenbadere føler sig beluret af turister - nu siger byråd stop

Arkiv.
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Et flertal i byrådet i Helsingør vil nu stoppe turister i autocampere, der kigger på nøgenbadere på Babylone-stranden i Humlebæk, skriver Helsingør Dagblad.

Flertallet bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF har vedtaget en forsøgsordning, hvor det er forbudt for autocampere at parkere ved stranden fra midnat og frem til klokken fem om morgenen.

Tinne Borch Jacobsen, Venstre, siger at "folk har en oplevelse af, at de sidder og kigger, når man bader uden tøj på".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mindre ammoniakudslip i Nordhavn

Foto: Presse-fotos.dk

Der har søndag aften været et mindre ammoniakudslip i Nordhavn i København.

Det oplyser vagthavende ved Københavns Politi, Jonathan Wald, til TV 2 Kosmopol.

- Det er et mindre udslip fra et køleanlæg, og farezonen er derfor begrænset til selve den bygning, hvor køleanlægget står, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.50

- Der er ingen fare for nogle personer overhovedet. Men bygningen vil være afspærret indtil køleanlægget, hvorfra udslippet er sket, bliver repareret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Både jul og nytår byder på store brag over hovedstaden

Foto: Foto: Tivoli

I forbindelse med både jul og nytår bliver himlen over Tivoli lyst op i alverdens farver.

Den prisvindende fyrværker, Gunnar B. Knudsen, der senest hev en førsteplads hjem til den ikoniske fyrværkerifestival i Pamplona i sommers, står nemlig klar til at antænde et hav af korte lunter.

Både 1. og 2. juledag vil der være fyrværkerishow klokken 21.30.

- Til juleshowene i år har jeg lagt et par særlige finaler ind, som hylder julens farver; grøn og rød. Det bliver to meget forskellige shows, så man kan roligt komme og opleve dem begge, siger den erfarne fyrværker.

Det helt store show gemmer han dog til nytårsaften, hvor bragene traditionen tro vil runge udover hovedstaden fra klokken 23.00.

- For en fyrværker i Danmark bliver det ikke større end at stå for fyrværkeriet i Tivoli nytårsaften. Det er simpelthen det største. Jeg har da også et fantastisk show med til årets sidste aften i år, som er inspireret af mit prisvindende show i Pamplona.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fik otte måneders fængsel for 117 gram hash - nu skal sagen for Højesteret

Arkivfoto: Københavns Politi er fredag 17.juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street på Christiania.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er tale om en urimelig forskelsbehandling.

Sådan siger advokat Hanne Reumert om den retspraksis, som har udviklet sig i straffesager om salg af stoffer i en såkaldt målrettet skærpet strafzone i og omkring Christiania. Advokaten har stor erfaring med at være forsvarer for tiltalte i den type sager.

For nylig har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at en konkret sag indbringes for Højesteret. Afgørelsen kan få principiel betydning.

Landsretten har ment, at hendes klient skulle have otte måneders fængsel. Som led i den organiserede hashhandel på Christiania var han i besiddelse af 117 gram hash, et gram skunk, nogle joints og 16 hashkager, som han ville sælge. Han er tidligere dømt.

Men de otte måneders fængsel er for hård en straf, lyder det fra advokaten.

- Denne sag er velegnet til at få fastslået, hvad gentagelse skal have af betydning for udmålingen af straffen. Og den er også velegnet til at få afgjort, hvad man skal sammenligne med, når der er indført skærpet strafzone i et område, hvor der i forvejen er en forhøjet straf, siger Hanne Reumert.

Der var nemlig allerede indført en skrap kurs i forhold til Christiania, da strafzonen blev indført. Ifølge advokaten kan den lidt forenklet udtrykkes på denne måde: Hvis man sælger 100 gram hash i Christiania, får man samme straf, som hvis man solgte to kilo hash på Nytorv midt i København.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Danmarks første motel skal jævnes med jorden

Mange tror, at Wittrup Motel i Albertslund, var landets første motel, men motellet i Roskilde kom altså først.
Foto: Google Street View

Danmarks første rigtige motel slog dørene op 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 i Roskilde.

Det er længe siden og det er også længe siden, den sidste gæst har overnattet på det nu hensygnende motel.

Faktisk er bygningerne i så dårlig forfatning, at motellet nu skal rives ned. Det skriver sn.dk.

- Det er rigtigt, at vi ejer grunden. Vi er lige nu i gang med en generel opdatering af arealet, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Derfor river vi dem nu ned, så de ikke skal gå i forfald, siger kommunikationschef hos Q8 Danmark Marie Sheye Lund til Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

- Situationen er en helt anden nu end i foråret og forsommeren. Når vi sender betjente ud for at lede efter sælgere og købere, kan der gå flere timer, uden at de kan sigte nogen. Det er udtryk for, at de forskellige indsatser, også Christianias egen, har virket, siger Simon Hansen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google