Det koster en milliard at grave Bispeengbuen ned og frigive gemt å
Ifølge en ny rapport vil det koste kommunerne mellem 940 millioner og 1,38 milliarder kroner at omdanne Bispeengbuen til en tunnel og frigive Ladegårdsåen, der løber under den udskældte indfaldsvej.
Finansieringen for at rive Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg ned, lede trafikken ned i en tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring beløber sig til et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Det fremgår af en rapport, der offentliggøres torsdag, og som TV 2 Lorry er kommet i besiddelse af. Rapporten er bestilt af Københavns og Frederiksberg kommuner og analyserer omkostningerne af alternativer til den nuværende Bispeengbuen.
Da Bispeengbuen er en motortrafikvej, står staten som ejer, men her har transportminister Ole Birk Olesen (LA) længe haft et ønske om at overdrage ejerskabet til København og Frederiksberg.
I sidste uge kom det ydermere frem, at den nuværende regering efter at have fået indblik i rapporten er villig til at finansiere en tredjedel af udgifterne.
- Tallene og perspektiverne i den endnu ikke offentliggjorte rapport, har overbevist os om, at staten bør gå ind og medfinansiere projektet. Hvis regeringen fortsætter efter valget, vil vi betale en tredjedel af det beløb, der mangler for at realisere projektet, skrev finansminister Kristian Jensen (V) i en mail til TV 2 Lorry i sidste uge.
Med dispensation fra anlægsloft vil Radikale bygge snarest
Foruden regeringen har Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti også givet tilsagn om at ville støtte projektet økonomisk. Hos De Radikale vil man dog gå skridtet videre, fortæller folketingskandidaten Ruben Kidde, der gennem flere år har haft jævningen af Bispeengbuen som politisk mærkesag.
Han mener, at de to kommuner i fællesskab sagtens kan finde pengene til projektet, men påpeger at det vil kræve, at regeringen giver kommunerne dispensation fra anlægsloftet.
Hvad er anlægsloftet?
Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
- Kommunerne København og Frederiksberg har penge på kistebunden til at realisere det her fantastiske projekt, når staten også går ind og laver en medfinansiering. Men det er klart, at det at få lov til at bygge projektet samtidig ikke må gå ud over vores muligheder for at renovere skoler, anlægge cykelstier med videre, siger folketingskandidaten, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune.
- Det er velkendt, at man i så store projekter kan få lov til at dispensere fra anlægsloftet. Det har man tidligere set ved metrobyggeriet, siger Ruben Kidde.
Foto: Dan Møller
En kort, en lang og en vej
Rapporten opstiller tre mulige scenarier for en omlægning af den udskældte motortrafikvej, der hævet i tredje-fjerde sals højde leder seks vejbaners trafik til og fra Ågade og Borups Allé.
Fælles for de tre scenariers finansieringsbehov er, at rapporten antager, at staten bidrager med 200 millioner kroner - et bidrag, der er allerede er trukket fra i de priser, rapporten benævner.
To scenarier kortlægger omkostningerne ved at lægge trafikken i en tunnel af forskellig længde og omdanne arealet oven over til grønt område og boligudvikling, mens et tredje scenarie beregner prisen for at erstatte Bispeengbuen med en almindelig vej i terrænhøjde.
Foto: Rambøll for Borgerinitiativet Åbn Åen
Udregningerne viser, at en kort tunnel fra S-banens overgang over buen udmundende hvor Borups Plads møder Ågade vil koste et sted mellem 630 og 740 millioner kroner afhængigt af antallet af vejbaner i tunnelen, mens finansieringen for et samlet projekt med frigivelse af Ladegårdsåen som klimaløsning og grønt område ligger på mellem 940 millioner og 1,05 milliarder kroner.
Prisen er dog forudsat, at der sælges byggeretter til en værdi på omkring 420 millioner kroner på det areal, der blotlægges ved at rive Bispeengbuen ned.
Ønsker kommunerne i stedet at bygge en længere tunnel fra Hillerødgade til Ågade ved Borups Plads, lyder prisen på mellem 1,13 og 1,38 milliarder kroner for et samlet projekt med åen frigivet. Her er prisen forudsat salg af byggeretter for 560 millioner kroner.
Det tredje og sidste scenarie, rapporten opstiller, er, at man i stedet for at grave en tunnel og frigive åen river Bispeengbuen ned og anlægger en helt almindelig vej med enten fire eller seks spor. Dette vil koste mellem 130 og 140 millioner kroner.
