TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Elefant-hegn forbliver som det er: "Vil man ind, så kommer man ind"

Zoo holder fast i sine sikkerhedsprocedure, selvom en mand var i fare, da han torsdag aften forcerede hegnet ind til elefantanlægget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det nytter ikke at bygge hegn omkring dyrene. Hvis folk vil ind, vil de ind.

Torsdag aften brød en mand ind i elefanterne i Københavns Zoos anlæg.

Det viser en video, som TV 2 Lorry har fået af et vidne til episoden.

Skal vi lave om på det, så skal alt bygges op i store betonsøjler, og det hele skal lukkes til med hegn. Det har vi ikke lyst til.

— Lars Holse, divisionschef for dyreafdelingen, Københavns Zoo

Manden forcerede først et hegn fra Frederiksbergsiden, så et sumpområde og til sidst en voldgrav rundt om elefantanlægget, oplyser Lars Holse, divisionschef for dyreafdelingen, Københavns Zoo.

Men selvom det lykkedes ham at komme ind til de store dyr, vil Zoo ikke ændre sine sikkerhedsprocedurer.

- Når vi bygger vores anlæg, så bygger vi dem efter, at vi skal kunne holde elefanter inde. Det er vores første prioritet. Vores anden prioritet er, at vi skal lave en barrier udadtil mod vores gæster, så de ikke tilfældigvis kan komme ind i anlægget, siger Lars Holse.

På denne video ses manden først i højre hjørne, hvor han sidder på hug på en sten ved vandet. Senere går han helt tæt på elefanterne.

To gange før

Det er to gange før sket, at personer er kravlet ind til dyrene i Zoo.

Alexander Kayser var vidne til episoden i Zoo. Han mener, at manden var i livsfare.

For tre år siden kravlede en ung mand ind til isbjørnene. ​Manden overlevede med overfladiske skrammer. For fem år siden hoppede en person ned til tigrene i Zoo, oplyser Lars Holse.

Heller ikke dengang ændrede man sikkerhedsprocedurerne.

- I begge andre tilfælde har nogen taget en bevidst beslutning om at komme ind til dyrene. Skal vi lave om på det, så skal alt bygges op i store betonsøjler, og det hele skal lukkes til med hegn. Det har vi ikke lyst til, det skal vi heller ikke gøre, og det hjælper ikke. Hvis man vil ind, så kommer man ind, siger Lars Holse.

Alle Zoo's anlæg er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Det er endnu uvist, hvor manden blev af efter hans besøg ved elefanterne.

Manden kom helt tæt på elefanterne, mens han befandt sig i deres anlæg.
Foto: Alexander Kayser

Manden bliver set som et rovdyr

Mens manden er inde ved elefanterne, løber de rundt, siger lyde og slår med snablerne.

Alexander Kayser var vidne til episoden, og han frygtede for mandens liv.

- Det lignede, at elefanterne var rasende. Han var meget heldig. Efter min mening var det mirakuløst, at han overlevede.

Ifølge divisionschefen er elefanternes voldsomme adfærd under hændelsen helt naturlig. De store dyr er vant til at leve i flok, og derfor samles de hurtigt, når der er fare på færde.

- Det er helt normal elefantadfærd, de viser. Det er flokstruktur. Først og fremmest oplever de det som et rovdyr, der kommer ind og truer flokken, siger Lars Holse og tilføjer:

Lars Holse mener, at manden var i livsfare.

- En af de måder, som de kommunikerer på, når de vil jage ting væk, det er er ved at slå snablen ned i jorden. Det lyder som sådan en hul slasken ned i jorden, og det lyder voldsomt. Samtidig stod de også og brummede lidt. Det er et tegn på, at de er opmærksomme på, at der er noget, som kan være farligt.

- Det her er ikke sket før, og det kunne godt have endt langt værre for manden.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Er du ’prepper’, er det godt at huske denne ting

Mange danskere har et lager af dåsemad, brændsel og flaskevand stående, hvis Danmark skulle blive angrebet på den ene eller anden måde. Befolkningen er blevet opfordret til at at ’preppe’.

Men udover tun på dåse og kildevand, er det en god ide at have en god, solid jernhest stående i garagen. Det siger, direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag i en pressemeddelelse.

- I en tid præget af stigende trusler mod vores transportsystemer er det afgørende at fokusere på sikre, pålidelige og bæredygtige transportmuligheder. Hvis al strøm er væk, kan du ikke regne med offentlig transport eller elcykel, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over en million borgere slipper for at betale manglende restskat

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

1,1 million borgere slipper for at betale det beløb, de fortsat skylder staten i restskat for 2022.

Dermed går statskassen glip af op mod 70 millioner kroner på grund af en manuel fejl hos Skattestyrelsen, oplyser skatteminister Rasmus Stoklund i en orientering til Folketingets Skatteudvalg. Det skriver DR.

- For cirka en million af disse borgere udgør værdien af den manglende
rente op til 100 kroner, mens der for en mindre andel er tale om større beløb, skriver skatteministeren.

Fejlen blev konstateret i 2023, hvorefter skatteudvalget blev orienteret 1. december.

Der var tale om en manuel fejl i beregningen af borgeres restskat.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Statministerdukke blev hængt op i lygtepæl - nu kræves der højere straf

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under en coronademonstration i København i januar 2021 blev en dukke af Mette Frederiksen hængt op i en lygtepæl.

Nu går Rigsadvokaten efter en højere straf i sagen med op mod fire måneders fængsel til to af tre tiltalte mænd.

I Østre Landsret blev de tre idømt 40 dages fængsel. Det var i sig selv en voldsom udvikling i forhold til byrettens dom. Her blev mændene nemlig helt frifundet for anklagerne om trusler rettet mod statsminister Mette Frederiksen.

Anne Risager vil have to af mændene straffet hårdere end den tredje, fordi de to stod for at fremstille dukken og dermed planlagde at tage den med til demonstrationen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

17-årig tiltalt for drabsforsøg

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er blevet rejst tiltale mod en 17-årig svensk dreng for et drabsforsøg begået på Blågårds Plads i København 31. juli.

Det skriver Københavns Politis anklagere på den sociale platform X.

Han er tiltalt for at lade sig hverve til at skyde en person på pladsen. Der blev ved drabsforsøget affyret et enkelt skud, der ikke ramte nogen.

Ud over den 17-årige er to personer blevet tiltalt for medvirken til drabsforsøg.

En af dem er en 28-årig svensk mand. Han er tiltalt for rekruttering af den 17-årige, at lokke med betaling og hjælpe ham med at kontakte medgerningsmænd, skriver de københavnske anklagere på X.

Han er i øjeblikket frihedsberøvet i Chile og begæret udleveret til Danmark. Også en 31-årig dansk kvinde er tiltalt for at have medvirket til drabsforsøget. Hun skal have hjulpet den 17-årige svensker, mens han var i Danmark. Det gjorde hun ifølge tiltalen ved at indkvartere ham.

Der er endnu ikke fastsat datoer for, hvornår sagen skal for retten.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

DSB forlænger forsøg med gratis cykler i tog

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Nu kan du tage cyklen gratis med regionaltoget på hele Sjælland.

- Vi udvider og forlænger vores nuværende forsøg med gratis cykler uden for myldretiderne på hverdage til at gælde i alle regionaltog på Sjælland og Falster, skriver DSB på X.

Det udvidede forsøg gælder frem til den 1. juni 2025.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Sigtet for at få unge svenskere til Danmark for at dræbe

Foto: TV 2 Kosmopol

En 20-årig mand sidder onsdag formiddag på anklagebænken i Københavns Byret.

Han er sigtet for at have været med til at organisere og planlægge, at unge tog til Danmark fra Sverige og Tyskland for at forsøge at slå ihjel.

I alt er der blevet rejst ni sigtelser mod manden, og anklagemyndigheden mener, at flere af forbrydelserne var egnet til at fremme en konflikt mellem LTF og en gruppe kaldet Unknown Team.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vil bruge 11 millioner på at løfte havnaturen i Øresund

Arkiv.
Foto: Miljøstyrelsen

Fem stenrev i Lillebælt og Øresund skal etableres og opskaleres, så havmiljøet i områderne kan blive genoprettet.

Derfor har miljøminister Magnus Heunicke (S) sammen med alle folketingets partier indgået en ny aftale om at afsætte 11,3 millioner kroner til at styrke biodiversiteten i havmiljøet i områderne.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

"Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag"

Foto: Vibeke Toft / Ritzau Scanpix

Brancheorganisationen Dansk Industri (DI) reagerer nu på overborgmester-kandidat i Københavns Kommune, Pernille Rosenkrantz-Theils, forslag om, at en ekstra afgift på 50 kroner på metro-, tog- og busbilletter til lufthavnen skal betale for slid på den kollektive transport og være med til at finansiere mere Metro til hovedstaden.

- Det vil være et stort tilbageskridt for den kollektive transport, hvis prisen mere end fordobles, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport i en pressemeddelelse og kalder forslaget om højere billetpris for "besynderligt".

- Det er fair nok, at Pernille Rosenkrantz-Theil gerne vil have, at turister bidrager til den infrastruktur, som de også er med til at slide på. Det gør alle danskerne allerede gennem skattebilletten. Men den model hun foreslår med lufthavnsskat er ikke vejen frem, siger Karsten Lauritzen.

En ekstra pris vil desuden betyde en stor forringelse for oplandet til København, der er i stor grad er baseret på netop metroen – også i Københavns Lufthavn, mener DI transport.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eftersøgt mand gik på værtshus og blev anholdt

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Midt- og Vestsjællands Politi fik en anmeldelse om, at en mand var meget beruset på en bodega i Roskilde og nægtede at forlade stedet.

Da patruljen kom frem, opførte manden sig så aggressivt, at han blev anholdt.

Det viste sig, at manden, der er 41 år og fra Roskilde, var eftersøgt til afsoning.

Han er blevet overgivet til kriminalforsorgen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Beredskab rykker ud til første brand i juledekoration

Arkivfoto
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Onsdag morgen måtte Beredskab Øst sende brandkøretøjer fra Gentofte og Lyngby til Ordrup.

Her var der gået ild i en juledekoration i en butik. Dekorationen blev slukket udenfor.

Der skete kun begrænset skade, skriver Beredskab Øst på X, men opfordrer til at passe på med den levende ild og altid huske at slukke en dekoration, når den forlades.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google