TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Enlig mor på kontanthjælp: Nu er god mad noget, vi sparer op til

På grund af de voldsomme prisstigninger på fødevarer har 35-årige Daniella Garn fra Frederiksberg efter eget udsagn nu hverken råd til et sjældent frisørbesøg eller en lille fornøjelsestur med sin 12-årige datter, ligesom hun har følt sig nødsaget til at skære noget af sin medicin væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Daniella Garn (til højre) sammen med datteren Sif. Foto: Henrik Modler, TV 2 Lorry

Overalt i Europa buldrer inflationen derudad.

Krigen i Ukraine har kun forværret situationen og sendt de i forvejen voldsomme prisstigninger på fødevarer endnu længere i vejret.

Alle mærker, hvor meget dyrere det er, at fylde indkøbskurven i supermarkedet. 

Det samme gælder for den 35-årige enlige mor på kontanthjælp Daniella Garn på Frederiksberg.

- Det stresser mig rigtig, rigtig meget. Det der med hele tiden at sige nej, og det kan ikke lige lade sig gøre. Vi må vente til slutningen af måneden for at se, om der er lagt nok til side, siger Daniella Garn, som på grund af inflationen og de voldsomme prisstigninger på fødevarer har mærkbart ekstra svært ved at få enderne til at mødes.

Tilbudsaviserne bliver pløjet ekstra meget igennem og montrerne i discountsupermarkederne finkæmmet for at finde datovarer, som er nedsat i pris.

- I sidste måned havde jeg brugt 645 kroner mere på en måned, end jeg normalt ville. Og det er på trods af, at der var ting, jeg havde skåret fra.

— Daniella Garn, enlig mor og kontantshjælpsmodtager

- Mange ting er jo steget. Mælk, kød, smør og flere grøntsager. Jeg er nødt til at overveje meget mere nu, hvad jeg putter i indkøbskurven. Vi er rigtig glade for ost, men nu er det meget sjældent, at vi køber ost, fordi det simpelthen er blevet for dyrt.

Det seneste år er priserne på almindelige forbrugsvarer i gennemsnit steget med mere end 10 procent. Den højeste prisstigning i næsten 40 år. Og det gælder især el og gas, brændstof og fødevarer.

- Der er ting, man bliver nødt til at skære fra. Vi kan ikke spare op til for eksempel at gå til frisøren eller sådanne ting. Tivoli og sådan noget. Alle de penge, der skulle bruges til at spare op, de er også røget på mad, siger Daniella Garn.

Tag med Danielle og Sif Garn på indkøb, og se hvordan de stigende priser påvirker deres liv

Når huslejen er betalt, er der 100 kroner tilbage om dagen. Som skal dække det hele for både mor og datter.

- Det er meget den samme mad, vi får, siger den 12-årige datter Sif, mens Daniella forklarer, at hun prøver at variere den ofte serverede havregrød til datteren med lidt forskellig frugt.

- Det gør mig ret trist. Jeg vil tro, at selv folk, der har en okay økonomi, kan mærke prisstigningerne på pengepungen. Fordi så meget er det trods alt steget. Der er varer, som er steget helt op til 30 kroner. Det er altså en voldsom prisstigning på visse ting. Og især kød og fisk er et stort problem. Og almindelige kvindeprodukter har også taget sig en pæn sjat opad på prisen. Så det er et stort problem, siger Daniella Garn.

God mad - det er kun nytårsaften, vi får det. Og det bliver der sparet op til.

— Daniella Garn, enlig mor og kontanthjælpsmodtager

Der er flere grunde til, at Daniella har svært ved at få et normalt arbejde og en højere indkomst.

- Jeg har nogle psykiske problemer og fysiske skavanker, der gør, at det er svært for mig at arbejde.

Hun har brug for en del medicin, men har skåret noget af den fra for at holde udgifterne nede.Det drejer sig om medicin mod spiserørskatar, allergi og kroniske smerter.

- Det er måske et lidt uheldigt punkt at gå på kompromis, men det er simpelthen af nødvendighed, siger Daniella Garn, der nøje holder regnskab med, hvad hun bruger på mad.

- I sidste måned havde jeg brugt 645 kroner mere på en måned, end jeg normalt ville. Og det er på trods af, at der var ting, jeg havde skåret fra. Som vi ellers normalt ville have købt. God mad - det er kun nytårsaften, vi får det. Og det bliver der sparet op til. Det er egentlig den eneste dag, vi får luksuriøs mad. Ellers er det hakket kød, kylling eller koteletter på tilbud, siger hun.

Men både mor og datter har efterhånden vænnet sig til, at det er sådan, det er.

- Det bliver meget ensformigt. Nu har jeg bemærket, at jeg har fået ret meget kylling efterhånden. Maden begynder at blive en smule kedelig. Det er bare sådan, man må prioritere nu. Der er ikke så meget at gøre ved det, siger datteren Sif.

Datter går ikke længere til fritidsaktiviteter

Fritidsaktiviteter er der slet ingen penge til. Drømmen var ellers at gå til ridning.

- Vi har så fået lovning på fra kommunen, at hun snart kan få hjælp til at kunne starte til en fritidsaktivitet som dans, eller sang eller sådan noget i den stil der. Ridning kunne ikke lige høre ind under. Desværre.

- Og så har jeg også fundet ud af, at når jeg bliver tretten, kan jeg gå til noget skuespiller og filmting. Som ikke koster noget. Så det er jo meget dejligt, supplerer Sif.

De stigende priser på mad og den fortsat sværere kamp for at få enderne til at mødes har flere konsekvenser.

- For eksempel, nu er vi på vej op mod sommerferien. Hvad gør jeg? Hvordan kan jeg gøre sommerferien for hende hyggelig og sådan nogle ting? Hvad skal vi gøre? Det er rigtig træls. Også det der med, hvis der sker noget uforudset. En af os bliver syg, og skal have medicin. Det kan vælte hele økonomien totalt. Så det er utrolig stressende, siger Daniella, som i år for første gang har søgt feriehjælp, og derfor håber på snart at høre fra enten Dansk Folkehjælp eller Røde Kors.

- Det er ligesom med julen. Det der med, at man kan få julehjælp. Det kan jo virkelig redde ens jul. Gaver og mad på bordet. Så vi håber, siger hun.

Trods de meget trange kår vil Daniella Garn alligevel ikke betegne familien som rigtig fattig.

- Det er svært at sige, men vi er derhenne ad. Ikke decideret, men det er tæt nok på til, at det ikke er rart, slutter Daniella Garn

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google