Kloakmester og politiker vil gøre bydel rottefri
- Det kommer til at sparke fuldstændig røv i forhold til alt, vi kender til, inden for rottebekæmpelse. Sådan lyder ordene fra kloakmesteren, der nu vil gøre bydel rottefri.
Indehaveren af Ølands Kloakmester, Casper Øland, og Frederiksbergs 1. viceborgmester, Lone Loklindt (R), vil fjerne alle rotter fra en hel bydel i kommunen.
I første omgang var det Casper Ølands ide, og nu vil Lone Loklindt så stille det som forslag på rådhuset, inden budgetforhandlingerne går i gang til september.
Helt konkret vil de lave et pilotprojekt, hvor der bliver udpeget et boligområde på Frederiksberg, og så vil der blive gjort alt for at få skadedyrene væk.
- Det ville være et fantastisk projekt. Det kommer til at sparke fuldstændig røv i forhold til alt, vi kender til, inden for rottebekæmpelse. Den måde, vi håndterer rottebekæmpelse på i dag, er den samme måde, man har gjort det på igennem mange, mange år. Det her er en ny vej, siger Casper Øland.
Han forventer, at projektet kommer til at koste mellem 700.000- og en million kroner.
Rottespærrer, rottegift og TV-inspektioner
Casper Øland har en klar forestilling af, hvordan projektet skal gennemføres. Først skal bydelen udpeges.
- Vi skal spørge Frederiksberg Kommunes egne rottebekæmpere, hvor de har nogle hotspots. Altså hvor der er rigtig mange rotter, og hvor de har været længe. Sådan et område kunne være sjovt at komme ind og sikre, siger han.
Derefter skal selve rottesikringen udføres. Det skal ske ved, at der bliver sat rottespærrer op i alle stikledninger ind til ejendommes kloaknet, så nye rotter ikke kan komme ind.
Vi skal spørge Frederiksberg Kommunes egne rottebekæmpere, hvor de har nogle hotspots.
Samtidig skal der laves TV-inspektioner af alle kloakrør, så brud og potentielle rottesmuthuller forsvinder.
Sidst, men ikke mindst, skal der bruges rottegift til at fjerne alle de rotter, der allerede er i bydelen.
Men rotterne kender jo ikke bydelsgrænserne. Kan de ikke bare løbe på jorden fra den bydel, der er lige ved siden af, ind i den bydel, der er sikret, og så for eksempel komme ind i et hus via et hul i husmuren?
- Jo, selvfølgelig vil de kunne det, og der vil være strejfere. Derfor vil der også stadig være behov for en vis rottebekæmpelse, efter vi har sikret bydelen. Men det vil blive minimalt, for man ser ofte, at rotter er der, hvor der også er en årsag til deres tilstedeværelse. For eksempel et brud på en kloak, svarer Casper Øland.
Viceborgmester: Borgere skal også betale regningen på sigt
1. viceborgmester Lone Loklindt mener, at den skærpede rottebekæmpelsesindsats som et forsøg er en god investering.
- Vi har en virkelig dygtig rottebekæmpelsesafdeling på Frederiksberg, men det her vil måske kunne gøre, at vi kommer et skridt længere i rottebekæmpelsen, for at vi så derefter kan skrue lidt ned for indsatsen igen, når der er færre rotter, siger hun.
Det hele skal jo stå sin prøve, når vi skal til at ligge budget.
Hun mener derfor umiddelbart, at det er pengene værd at gennemføre pilotprojektet.
- Det hele skal jo stå sin prøve, når vi skal til at lægge budget. Jeg synes bare, at det er i forbindelse med budgettet, at man skal tage sådan et investeringsprojekt op og sætte penge af til vel at mærke et pilotforsøg, som ikke på sigt skal koste kommunen alle de penge. Det er for at få prøvet af, om det er en løsning fremadrettet, forklarer hun.
Viceborgmesteren forestiller sig, at både Frederiksberg Forsyning, kommunen og Frederiksberg-borgerne selv skal være med til at finansiere rottebekæmpelsesprojektet på sigt, hvis det viser sig, at pilotprojektet virker, og kommunen vil brede det mere ud.
I første omgang skal selve pilotprojektet dog stemmes igennem.