Oversigt

Seneste nyt

40-årig sendte 150.000 beskeder rundt i stor bedragerisag

Københavns Politi fremstiller mandag en 40-årig mand i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg i en sag, hvor manden er sigtet for misbrug af andres betalingskort.

Det skriver Københavns Politi på X.

Ifølge politiet sendte manden ikke under 150.000 SMS'er til forskellige numre, som indeholdt links til en falsk hjemmeside, som franarrede borgere til at indtaste kortoplysninger og godkende med MitID.

- Med oplysningerne var det muligt at misbruge folks betalingskort via wallet, uden at være i besiddelse et fysisk kort, skriver politikredsen.

Københavns Politi benytter lejligheden til endnu en gang at gøre opmærksom på, at man som borger altid skal udvise ekstra opmærksomhed og forsigtighed ved omstændigheder, hvor man bliver bedt om at udlevere kortoplysninger.