Ruller tiltag tilbage: Ældre må selv vælge robotstøvsugere til og fra
Sidste år besluttede politikerne på Frederiksberg at erstatte almindelig støvsugning hos kommunens ældre medborgere med robotstøvsugere.
Ændringen skyldtes dengang besparelser. Men nu et år senere er det lykkedes partierne bag årets budget at finde midler, så man kan skrotte ordningen igen og gøre det frivilligt, om de ældre selv vil have gjort rent med robotstøvsugere eller ej.
Det skriver borgmester Michael Vindfeldt (S) på Facebook.
- Hvis man i dag modtager hjemmehjælp og gerne hurtigst muligt vil have den klassiske støvsugning igen, vil der blive arbejdet på en afklaring hurtigst muligt, lyder det blandt andet.