Inddæmning i gang: Kraftværk har spildt dieselolie i Isefjorden
Politi og brandvæsen er til stedet ved Kyndbyværket, der har udledt diesel direkte ud i Isefjorden. Beredskabsstyrelsen og brandfolk fra hele Sjælland er tilkaldt.
Politi og brandvæsen er netop nu til stede ved Kyndbyværket i Jægerspris, hvor der har været et udslip af diesel ud i Isefjorden ved Hornsherred i Nordsjælland.
- Der har været et dieseludslip fra Kundbyværket i Jægerspris. Vi kender ikke omfanget endnu, men det er løbet ud i Isefjorden. Udslippet er standset, og der er flydespærrer på vej til at inddæmme det, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
På Twitter oplyser Frederiksborg Brand og Redning, at de har sat en båd i vandet fra Frederikssund, ligesom de har tilføjet, at beredskabsstyrelsen fra Næstved er tilkaldt sammen med droneberedskabet fra Egedal.
- Der er noget diesel, som er løbet ud i fjorden, og brandvæsnet er ved at inddæmme og forsøge at opsamle det, siger René Bech, som er indsatsleder ved Frederiksborg Brand & Redning.
- Vi modtog anmeldelse klokken 11.23. De har selv opdaget det deroppe. De har noget overløb, som er løbet ud. Nu inddæmmer vi det, så det ikke løber ud i hele fjorden. Vi suger det op, vi kan, og forsøger at fjerne så meget som muligt, tilføjer han.
Det vides endnu ikke, hvor meget dieselolie, som er løbet ud i fjorden.
@BeredskabFBBR Jægerspris: Kyndby Droneberedskabet fra Egedal er tilkaldt. Det samme er Beredskabsstyrelsen fra Næstved. @BRSdk @BRSlhsschou #FBBRDrone @tv2lorry
— Frederiksborg Brand & Redning (@BeredskabFBBR) March 23, 2021
15 brandfolk fra Beredskabsstyrelsen på vej
På Twitter melder Beredskabsstyrelsen også deres ankomst til miljøforureningen.
- Beredskabsstyrelsen Sjælland er på vej med 15 brandfolk, båd, flydespærringer og opsamlingsudstyr, lyder det fra Lars Høj Shou, der er operativ chef i Beredskabsstyrelsen.
Opdateres....