Mor og datter er fanger i eget hjem: "Ulovligt at sylte afgørelser om specialundervisning"
Frederikssund Kommunes økonomichef har sendt forslag om "langsom visitation" og "langsom udredning" til byrådspolitikere. Borgmester afviser praksis, men Line Borregaard Dalhoffs familie mener netop at være blevet udsat for det.
x
På kanten af loven. Og muligvis på den forkerte side.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, der har læst forslagene i et sparekatalog, som Frederikssunds kommunes centerchef for økonomi i 2018 sendte til kommunens Uddannelsesudvalg.
I dokumentet beskrives såkaldte "håndtag til at styre økonomien" på skoleområdet, og de første to "håndtag", som præsenteres for politikerne, er "langsom udredning" og "langsom visitation" til specialundervisningstilbud.
Ulovlig økonomistyring
- Det er problematisk og ulovligt, hvis kommunen går ind og bruger syltekrukkeværktøjet bevidst for at spare penge med den konsekvens, at det går udover konkrete personer, siger Rasmus Grønved Nielsen, der er adjunkt i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
- Som udgangspunkt vil sådan et forslag efter min vurdering være på kant med, hvad der er lovligt, siger Thomas Taguchi, der er advokat med speciale i handicapstøtte i skoler og dagtilbud.
Hos Danske Handicaporganisationer ryster man på hovedet over forslaget fra økonomichefen.
- Det viser jo, at der er en syg kultur, hvor økonomi styrer frem for den faglige indsats, og det er til skade for børn, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
Forslaget om at praktisere langsom visitation blev præsenteret af økonomichefen til kommunens Uddannelsesudvalg i et statusnotat over udgifterne til skoleområdet.
I orienteringen skriver centerchefen for økonomi, at udgifterne til specialundervisning forventes at udgøre "en budgetudfordring på 9,8 mio. kr." det følgende år - i 2019.
Problematisk besparelse
- Det ligner jo, at her er en mulighed for at spare penge ved at lade være med at visitere så hurtigt, som vi kunne have gjort. Og det er problematisk, siger Rasmus Grønved Nielsen.
Netop sådan en praksis mener Helle Borregaard Dalhoff, at hendes datter er blevet udsat for af Frederikssund Kommune.
Forgæves kamp
I flere år har familien kæmpet for at få et specialundervisningstilbud til deres datter, Line.
Men foreløbigt har kampen været forgæves.
Line Borregaard Dalhoff, der er 15 år gammel, har lidt af angst, siden hun var seks år gammel. I 2020 fik hun diagnosen atypisk autisme, og siden er angsten blevet værre.
Hun ser ikke sine venner længere, og hun har ikke været i skole i to år.
- Hele hendes liv er sat på pause, og hun vil slet ikke tænke på fremtiden, siger Helle Borregaard Dalhoff.
Hvis Line Borregaard Dalhoff skal have sit liv tilbage, har hun brug for et skoledagbehandlingstilbud med tæt pædagogisk støtte. Det vurderer både hendes forældre og flere fagfolk.
Men det har Frederikssund Kommune afvist flere gange.
Vil spare penge
Også efter forældrene klagede til Ankestyrelsen og fik medhold.
Forældrene mener, at Frederikssund Kommune bevidst forhaler sagsbehandlingen. Og det kan de kun se én grund til:
- Jeg tror, at de gør sådan for at spare penge, siger Helle Borregaard Dalhoff.
Af Frederikssund Kommunes årsregnskab fra 2020 fremgår det, at kommunen det år sparede 2,5 millioner kroner netop på grund af færre visitationer af elever til specialundervisningstilbud.
- Hvis det skyldes, at færre har behov for hjælp, er alt i skønneste orden. Men det er et problem, hvis det er fordi, der er lige så mange der har brug for hjælp, men at kommunen har valgt at skubbe en pukkel foran sig, siger Rasmus Grønved Nielsen.
- Det tyder jo på, at man har arbejdet langsommere, eller at der i hvert fald er sket et eller andet, siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer.
Afviser praksis
Frederikssunds borgmester, Tina Tving Stauning (S), vil ikke stille op til interview om kommunens praksis på området.
Det er heller ikke lykkes at få centerchefen for økonomi eller medlemmerne af Frederikssund Kommunes Uddannelsesudvalg i tale.
I en mail skriver borgmesteren følgende om spareforslaget fra økonomichefen:
"Jeg ved ikke, hvorfor det er nævnt i et bilag tilbage fra 2018, men jeg ved, at det ikke er praksis".
Men Rasmus Grønved Nielsen mener alligevel, at Frederikssund Kommune bør gribe i egen barm og undersøge til bunds, om forvaltningen begår systematiske ulovligheder.
- Hvis borgmesteren afviser pure, at man har taget værktøjet i brug, er det en erkendelsessag. Og at de godt ved, det er ulovligt. Vi kan jo ikke vide, om de har praktiseret det. Men der er noget, der peger i retning af, at man i hvert fald bør undersøge det, siger han.
For Line Borregaard Dalhoff og hendes familie har det haft store konsekvenser, at Frederikssund Kommune har brugt flere år på at finde et specialundervisningstilbud til hende.
Det er mere end to år siden at Line Borregaard Dalhoffs læge fra Børne -og ungdomspsykiatrisk Center anbefalede, at hun på grund af sin angstlidelse og autisme får tæt specialpædagogisk støtte og et specialiseret skolebehandlingstilbud.
Men sådan er det ikke gået.
Familier kæmper med at få den rette specialundervisning til deres børn - læs hele TV 2 Lorrys afdækning af problemerne her:
- Kommune undersøger nu egne ulovligheder - men skaden er allerede sket, siger forældre
- Desperate familier flytter: Satser alt for en specialskoleplads
- Familie flytter fra Gentofte til Litauen for at få hjælp til søn: "Han skal gå i en normal skole"
- Forældrepar vil ikke sende søn på kommunens specialskole: "Vi er bange"
- Psykologer har for travlt til at lave grundige undersøgelser: Det går ud over børn som Fenja
- Rekordmange familier søger hjælp: "Nogen skal stilles til ansvar"
Frederikssund Kommune tilbød først såkaldt familiebehandling til Line. Den afgørelse klagede familien over til Ankenævnet og fik medhold.
Siden har Frederikssund Kommune tilbudt hende familiebehanding kombineret med en plads i en specialklasse på en folkeskole i Frederikssund.
Men også det tilbud rammer helt skævt, mener hendes mor.
- Line har behov for en relation til én person og kun én person. En person, der ikke skiftes ud, som hun kan stole på og skaber tryghed. Ellers kan hun ikke komme nogen steder.
I specialklassen, som hendes datter har fået tilbudt en plads i, er der ifølge Helle Borregaard Dalhoff almindelig undervisning, en til to lærere og mellem otte og 10 elever.
- Alt det kan hun ikke, siger Helle Borregaard Dalhoff.
Familie undrer sig
Familien Borregaard Dalhoff undrer sig.
Over at Frederikssund Kommune gang på gang forsøger at snige sig udenom at give deres datter det skoletilbud, hun ifølge både dem selv og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har brug for.
- Det er jo fordi, de ikke vil give det dyre tilbud. Men de tager så to tilbud og sætter sammen, som ikke plejer at fungere sammen, og siger, at det så må udgøre et helt tilbud, siger Helle Borregaard Dalhoff.
- Det er jo noget billigere at betale mig for tabt arbejdsfortjeneste, hvor jeg så skal være behandler og støttepædagog 24 timer i døgnet, end at skulle betale for et skolebehandlingstilbud, siger hun.
Familien undrer sig også over, at økonomichefen i Frederikssund Kommune kan finde på at sende et spareforslag til byrådspolitikerne, der netop går ud på at forhale behandlingstiden i sager som hendes datters.
Utrolig groft
- Det er utroligt groft, at man kan finde på det, siger Helle Borregaard Dalhoff.
Men forslaget kommer ikke bag på hende.
- Det er jo lidt pudsigt, at det er det er det, vi oplever. Jeg er med i en række netværksgrupper med forældre til børn, som har brug for specialundervisning, og jeg kan se, at det ofte er det samme, der sker for de andre familier, siger hun.
Familien Borregaard Dalhoff går lige nu og venter på at få behandlet deres seneste klage til Ankestyrelsen over Frederikssund Kommunes specialklassetilbud.
Mistet tilliden
Men Helle Borregaard Dalhoff har for længst mistet tilliden til kommunen.
- Der er virkelig et eller andet galt med den måde, kommunen tager sig af sine borgere på. Om det er fordi, de ikke har pengene eller pladserne, ved jeg ikke. Men jeg ville næsten hellere have, at de sagde, at det var forklaringen, siger hun.
For Line Borregaard Dalhoff har flere års fravær fra skolen og vennerne sat sit præg. Hun har mistet sit ungdomsliv, og hun er ofte ked af det om aftenen, fordi hun føler sig anderledes.
Resten af familien er også ramt hårdt af den manglende hjælp til datteren.
- Min mand og jeg ser næsten ikke hinanden, siger Helle Borregaard Dalhoff, der ligesom sin datter er blevet en fange i familiens eget hus.
- Jeg kan ikke komme på arbejde, og jeg kan ikke forlade huset. Jeg er konstant på Line 24 syv. og der er ikke andre, der kan tage over, for så bryder hun sammen, siger hun.
Men hun forsøger alligevel at bevare håbet for sin datter.
- Jeg kunne godt se hende som blomsterbinder eller bager eller noget kreativt i en tøjbutik. Måske kunne hun få sin egen lejlighed og en sød kæreste på et tidspunkt. Hun vil rigtig gerne have børn, så det håber jeg da også, at det er noget, hun får opfyldt.