En 42-årig mand, der lørdag nat blev overfaldet i Frederikssund, er mandag eftermiddag afgået ved døden.
Dermed står Nordsjællands Politi ikke længere med en voldssag, men med en drabssag, der skal opklares.
Overfaldet skete cirka klokken 01.55 natten til søndag ud for Spar 5 Bodega i Havnegade i Frederikssund.
Nordsjællands Politi skriver i en pressemeddelelse, at de gerne vil i forbindelse med personer, som har hørt eller set noget til overfaldet. Herunder personer, som måtte have eventuelle billeder og videooptagelser af episoden, eller af personer, der var tilstede i området omkring gerningstidspunktet.
Politiet oplyser i samme forbindelse, at der ikke er anholdte i sagen, men at de pårørende til den dræbte mand, som var fra lokalområdet, er underrettet.
Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefon 114 eller nsj-tip@politi.dk