15 fængselsdomme har efterladt Christian dybt forgældet: ”De, der gør det rigtige, bliver straffet”

Over 200 indbrud, voldsdomme, bedragerisager, narkokriminalitet og tilknytning til rockermiljøet.

Christian Breum har været vidt omkring i det kriminelle miljø. I løbet af 20 år har han afsonet over 15 domme.

- Den største dom fik jeg for en jointfabrik på Christiania. Der blev jeg taget for at have produceret over 140.000 joints, siger Christian Breum til TV 2 Kosmopol.

Mine børn blev min redning

Christian Breums børn forlod ofte fængslet i tårer, når de besøgte ham. De kunne ikke forstå, at deres far ikke skulle med hjem.

Det blev et wake up call for ham, og han besluttede sig for at lægge sit liv om for familiens skyld.

- Jeg gad ikke leve et liv som hr. og fru. Hakkebøf. Det var min værste frygt. I dag er min familie og den strukturerede hverdag min største gave, siger Christian Breum.

Han skulle knokle hårdt for at leve en normalt liv, og så var han en af de heldige, som havde et godt netværk, der kunne skaffe ham et arbejde.

- Jeg ville på arbejdsmarkedet for at bidrage til samfundet og give mine børn sunde værdier og vise, hvordan man er en god samfundsborger, siger Christian Breum.

Bliver aldrig gældfri

Selvom Christian i dag har lagt det kriminelle liv bag sig, går han stadig rundt med det, som han selv kalder en økonomisk fodlænke.

Han har nemlig en gæld på 2.241.767 kroner fra sagsomkostninger fra tidligere domme. Beløbet dækker eksempelvis over forsvarsadvokater, blodprøver og retsmedicinske erklæringer.

- Om gælden var to, ti eller 25 millioner betød ikke noget. Jeg tjente sorte penge og bekymrede mig ikke om gælden, for jeg betalte ikke af på den, siger han.

"De, der gør det rigtige, bliver straffet"

I dag betaler han af på sin gæld. Hver måned betaler han otte procent af sin løn udover den almindelige skat. Det svarer til 2.700 kroner om måneden.

På trods af afbetalingen stiger hans gæld hver eneste måned. Det gør den, fordi renterne er så høje, at han kun kan betale en brøkdel af dem, og resten bliver så lagt oveni i den gæld, han har i forvejen.

Det forstår Christian Breum ikke logikken i.

- Når jeg vælger at tage skeen i den anden hånd, gå den rigtige vej og leve et normalt liv, bliver min familie og jeg straffet økonomisk, siger han.

- Min yngste datter har aldrig været ude at flyve. Vi har to indtægter hos os, så det burde kunne lade sig gøre, men min store gæld er i vejen, siger han.

Ifølge Christian Breum, er det forkert, at samfundet straffer dem, der efter en fængselsdom vælger at tage sig et arbejde.

- De, der gør det rigtige, bliver straffet. Sådan burde det ikke være, hvis man vil have resocialiserede, gode samfundsborgere, siger han og tilføjer:

- Giv en gulerod i stedet for en hundelort. Jeg ved godt, hvad fanden jeg helst ville tage en stor bid af.

Hvis det står til Christian Breum, skal tidligere dømtes gæld fjernes, hvis de holder sig ude af kriminalitet og har haft et arbejde i fem år. Det vil ifølge ham give et incitament til ikke at begå ny kriminalitet.

- Jeg kan ikke se meningen i, at jeg har afsonet min straf, men alligevel sidder jeg med en økonomisk livstidsdom, og jeg er langt fra den eneste, siger han.

Kongeeksemplet på problematisk system

Annette Olesen er lektor på Aalborg Universitet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på kriminologi uddannelsen. 

Hun har forsket i tidligere indsattes gæld fra sagsomkostninger, og hun mener, at Christian Breum er et eksempel på et system, der er forældet.

- Jeg tænker, at Christian er kongeeksemplet på, hvorfor pålægning af sagsomkostninger i straffesager er dybt problematisk, siger hun til TV 2 Kosmopol.

I Danmark ender 38 procent af tidligere indsatte tilbage i fængslet igen efter blot to år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Annette Olesen mener, at pålægning af sagsomkostninger fra straffesager er en af årsagerne til, at mange tidligere dømte ender tilbage i kriminalitet igen.

- Gæld fra sagsomkostninger går kun udover dem, der gerne vil gøre det rigtige. Det er dem, som gerne vil leve kriminalitetsfrit, der bliver slået oven i hovedet af den her gæld, siger hun.

Bedre forretning at tjene sorte penge

Hvis Christian Breum siger sit arbejde op og går på kontanthjælp, vil gældsstyrelsen kun trække to procent af indkomsten fra kontanthjælpen.

Ifølge Christian Breum vil det betyde, at han har omkring to tusinde kroner færre hver måned, end hvis han fortsætter med at arbejde som nu.

Derfor mener han, at det næsten bedre kan svare sig for ham at gå på kontanthjælp og tjene sorte penge ved siden af.

- Jeg vil gerne arbejde og bidrage til samfundet, men som tingene er lige nu, så kunne jeg lige så godt søge en kontanthjælp. Så kunne jeg være mere hjemme hos mine børn. Jeg kan tjene de penge, jeg mangler ved at lave sort arbejde, siger han og fortsætter:

- Det er virkelig en skævvridning i samfundet, hvis det bedre kan svare sig at droppe sit arbejde. Jeg tænker, at vi er mere værd som produktive samfundsborgere, end som kontanthjælpsmodtagere.

Christian Breum slår dog fast, at han arbejder for mere end blot sin løn. Som socialpædagog hjælper han blandt andet tidligere kriminelle som ham selv.

Har tidligere kriminelle som Christian fortjent en gulerod?

Er din gæld på 2,3 millioner ikke bare en konsekvens af dine egne handlinger?

- Jo, jeg står også ved alt, hvad jeg har lavet. I hører mig ikke klynke, men jeg synes ikke, at det skal gå ud over resten af mit liv, siger Christian Breum til TV 2 Kosmopol.

Hvorfor er det fair, at samfundet skal betale din gæld, som du selv er skyld i?

- Meget af det er jo mine af egne beslutninger, men ikke renterne på 7,5 procent. Hvis der nu var et rentestop, kunne jeg i det mindste se gælden forsvinde i stedet for at se den stige hver måned, siger han.

Hvor længe vil du være i gæld?

- Det vil jeg være til, jeg får en etværelses med låg, siger Christian Breum, der kan se frem til at betale af på sin gæld til han dør.