Kriminelle bliver gældsat for millioner: Dybt problematisk, mener eksperter

Hvis vi gerne vil undgå, at tidligere dømte ender bag tremmer igen, så snart de er ude, skal vi fjerne noget af den gæld, som de har opbygget som konsekvens af deres handlinger.

Det mener flere eksperter på området, som for nylig har afleveret en rapport til justitsministeren.

Det drejer sig om de tidligere dømtes gæld fra sagsomkostninger, som kan være milliondyre beløb.

- Pålægning af sagsomkostninger i straffesager er dybt problematisk, for det går altid udover dem, der gerne vil det rigtige, siger Annette Olesen, der er lektor på Aalborg Universitet på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på kriminologi uddannelsen og tilføjer:

- Vi straffer de forkerte.

Christian har gæld i millionklassen

TV 2 Kosmopol bragte tirsdag historien om 39-årige Christian Breum, der er tidligere kriminel og i dag mærker konsekvenserne af den store gæld, som hans sagsomkostninger har medført.

Christian Breums samlede gæld er på 2.241.767 kroner, og det dækker blandt andet betaling til forsvarsadvokater, blodprøver og retsmedicinske erklæringer.

For ham betyder det, at han og familien må vende hver en øre resten af livet, fordi han aldrig kommer til at blive gældsfri.

Christian Breum er enig med eksperterne.

Faktisk mener han, at gælden kun er med til at fastholde tidligere dømte i kriminalitet.

- Gælden fjerner incitamentet for at træde ud af det kriminelle miljø. Jeg vil gerne arbejde og bidrage til samfundet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg lige så godt søge kontanthjælp og arbejde sort, siger Christian Breum til TV 2 Kosmopol.

Ekspert uenig med egen rapport 

Helt konkret har justitsministeriet bedt en arbejdsgruppe af eksperter om at se på, hvordan man kan opkræve straffesagsomkostninger på en ny måde. Modellen skal tage udgangspunkt i en ''noget for noget'' tilgang.

Og det er altså her, at arbejdsgruppen foreslår, at man kan blive gældsfri efter fem år på dydens smalle sti.

Annette Olesen har i årevis forsket i resocialiseringen af kriminelle. Hun har selv siddet med i arbejdsgruppen, og selvom hun mener, at det er et skridt i den rigtige retning, er hun langtfra tilfreds.

Arbejdsgruppen har afsat 38 millioner kroner til at realisere forslaget, og det er ifølge Annette Olesen slet ikke nok.

Derfor har arbejdsgruppen afgrænset modellen til kun at omfatte 15-24 årige.

Hun mener, at anbefalingerne bør gælde for alle aldersgrupper og ikke kun for de unge.

- Det er et godt første skridt, men forhåbningen er, at vi på sigt kan udvide modellen til, at flere bliver omfattet, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Der findes mange som Christian

Christian Breums historie er ikke unik, siger Annette Olesen. Hun pointerer, at der er mange kriminelle, som ender tilbage i kriminalitet på grund af deres gæld.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik ender 38 procent af tidligere indsatte tilbage i fængslet inden for to år efter deres løsladelse. Dette tilbagefald i kriminalitet, også kaldet recidiv kriminalitet, kan ifølge Annette Olesen mindskes, hvis gælden fjernes.

Linda Kjær Minke er professor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, og hun mener, at der skal kigges på, hvilke forhold de dømte løslades under.

- Når et af vilkårene er, at de er fuldstændig gældsbebyrdede, er det oplagt at tage fat og kigge nærmere på, hvordan det kan gøres bedre. I den optimale verden ville det klart være en god løsning at fjerne al gælden, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Den uoverskuelige gæld er en stopklods

Annette Olesen fastslår, at gælden sætter en stopper for personer som Christian Breums incitament til at tage sig et arbejde eller en uddannelse, fordi gælden fungerer som en ekstra straf.

- De, der bliver ved med at begå kriminalitet, navigerer udenom, og de kommer ikke til at mærke konsekvenserne af gælden. Det vil altid være dem, som gør alt det, vi ønsker, der bliver mærket af den her gæld, siger Annette Olesen.

Det betyder ifølge hende, at selvom Christian Breum har et arbejde og bidrager til samfundet, straffes han stadig, fordi han skal betale af på sin høje gæld.

De har selv købt billetten, er det så ikke fair, at de selv betaler?

- De har købt billetten, og derfor er de blevet dømt. Jeg kunne aldrig finde på at sige, at man ikke skal dømme folk for kriminelle handlinger, men at give dem en ekstra straf, tror jeg, at vi skal overveje, om er en god ide, siger Annette Olesen og slår fast:

- Pålægning af sagsomkostninger er ikke en del af den juridiske straf.

Effekt på samfundsøkonomien

Et af argumenterne imod at fjerne gælden er, at staten ikke får inddrevet den milliard høje gæld, som de tidligere dømte skylder. Men ifølge Annette Olesen får staten ikke pengene i kassen alligevel.

Derfor påpeger hun, at den hurtigt voksende gæld har negative konsekvenser.

- Jeg synes, at man bør have det for øje, at rigtig mange af de her milliarder, som vi snakker om, det er fantasimilliarder. Det er penge, vi aldrig får ind i statskassen, siger Annette Olesen.

Annette Olesen pointerer, at det eneste, man får ud af at pålægge milliondyre sagsomkostninger, er, at udsatte mennesker fastholdes i en håbløs situation.

I rapporten estimeres det, at det offentlige efter 10 år sparer cirka 505.000 kroner per person, der ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.

Derfor fremhæver både Linda Kjær Minke og Annette Olesen, at der er meget at vinde på at fjerne tidligere indsattes gæld fra sagsomkostninger.