Danmarks dybeste sø glemmer ikke gammel forurening
Furesøen på Nordsjælland har ikke så nemt ved at lade gammel forurening forsvinde, som man troede.
Danmarks dybeste sø, Furesøen, har en lang "hukommelse", når det gælder forurening.
Det viser sig nu, at selvom man siden 70'erne har skruet væsentligt ned for forurening i søerne, kan man stadig se et bemærkelsesværdigt højt niveau i de danske søer - og deriblandt Furesøen.
Det viser en ny undersøgelse fra forskere fra Københavns Universitet.
Derfor kan man heller ikke udbedre forureningsskader lige med det samme, men det kan tage op til årtier.
- Søer husker. Så læren er – lad være med at forurene, og begrænses forureningen – så hold ud og forøg den ikke igen, for det kan vare mange år, før vi høster det fulde biologiske udbytte af indsatsen, siger professor Kaj Sand Jensen, Biologisk Institut.
Resultateterne er opsigtsvækkende, fordi studiet bygger på data fra Furesøen, der går over 100 år tilbage.
Forurening var skyld i arters forsvinden
Selvom man fik nedbragt fosfor-niveauet med 90 procent i 70'erne fik det alligevel alvorlige konsekvenser for Furesøen.
Fra 37 arter af vandplanter i 1910, dykkede artsrigdommen til blot 12 i 1994. I 2008 var søen oppe på 28 arter.
Men forbedringerne er sket med flere årtiers forsinkelse, og den store mængde fosfor i søbunden volder stadig problemer – især i varme stille somre.
Fordi næste alle søer på Sjælland blev forurenet i samme tidsperiode, så er en håndfuld af de forsvundne arter helt uddøde fra regionen eller Danmark.
- Et af problemerne for Furesøen er, at meget af den tilførte fosfor stadig ligger i sedimenterne og fortidens selvrensende effekt derfor ikke er fuldt genoprettet. Der har også været problemer med overløb af urenset spildevand ved skybrud. Det medfører, at søens miljøtilstand svinger meget fra år til år, og der også i de senere år har været enkelte perioder med uklart vand og nedsat udbredelse og artsrigdom af vandplanter, siger Lars Båstrup-Spohr fra Biologisk Institut.