Furesø og klimaet: Satser på mindre kød og mere grønt
Kommunerne skærer i CO2-udledningen, blandt andet ved hjælp af maden. I Furesø Kommune måler de hele tiden på, hvor meget deres mad belaster CO2-regnskabet.
Max Walther Thorsen går i tredje klasse. Han snitter grøntsager i skolekøkkenet - rødbeder, squash, aubergine og gule beder.
- Jeg synes, de smager godt. Især squashen - den smager af agurk. Men rødbederne smager også godt, siger Max Walter Thorsen. Han går i 3. a., på Stavnsholtskolen i Furesø Kommune.
Når Max Walther Thorsen sammen med de andre er i gang med grøntsagerne, så er han med til at sikre, at de her i Furesø Kommune har et mindre CO2-aftryk. Furesø Kommune er en af de kommuner, der går forrest med klimavenlig mad. Og i følge kommunen selv den eneste kommune i landet, der måler på, hvordan maden påvirker CO2-regnskabet.
Kommunen har netop offentliggjort det seneste grønne regnskab. Det går i den rigtige retning. Og ambitionen er nu, at skære endnu mere i forbruget af kød. Fordi kødet belaster klimaregnskabet langt mere end grøntsager.
- Det er jo nok et sted, hvor vi føler, at vi kan gøre en forskel - selv i det små, siger Karin Alsø. Hun er mor til tre piger på Stavnsholtskolen og sidder som forælder selv i skolebestyrelsen.
Forældrene vil lære at lave mad med mere grønt
CO2-udledningen er et problem. Den er med til at skabe klimaforandringer. Så i Furesø-køkkenerne satser de på økologi. Det er dyrt. Og det betyder, at der er mest råd til rodfrugter og andre grøntsager. Kød er der ikke nær så meget af - og den prioritering belaster CO2-regnskabet mindre. Nu starter kommunen madkurser, fordi forældrene også derhjemme vil have flere grøntsager på menuen.
- Faktisk har vi så stor opbakning, at der nu er forældre, der siger: "Vi vil gerne lære at lave mad, så det bliver ligeså godt, som det vores børn får i jeres køkkener”, siger Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder på ”Grøn Omstilling” i Furesø Kommune.
I Furesø Kommune mærker forældrene også de nye kostvaner, som skolebørnene bliver inspireret til.
- Hjemme i vores egen lille husholdning er det blevet noget med at skære mere kød fra. Og tænke: "Hvad kan man så" - se på det som noget spændende - noget der kan inspirere, siger Karin Alsø.
Bruger nu mindre kød
I Furesø Kommune bruger de kommunale køkkener nu mindre kød – især på børne – og ungeområdet. Mængden af kød er samlet set gået fra 48.000 kilo kød i 2013 til 41.000 kilo kød i 2018. Altså hele 5.000 kilo kød mindre. Mængden af fisk er i samme periode gået fra 5.000 kilo fisk i 2013 til godt 10.000 kilo fisk i 2018. Og så er der skruet op for årstidernes grøntsager. Lærke Hartvig, der går i 9. klasse på Stavnsholtskolen er godt tilfreds.
- Man får noget inspiration. Det er ikke altid det samme. Det er noget lækkert mad - synes jeg, siger Lærke Hartvig, der går i 9.a.
I Furesø Kommune er det samlede mål altså endnu mere økologi i køkkenerne - og mindre kød på tallerkenen. Og de er nået langt. I daginstitutionerne er der 91 % økologi. I skolekantinerne ligger økologien på 79 %. I administrationen og på driftsgården ligger det økologiske niveau på 80 %. Kun ældre - og plejeområdet ligger lavere - her er niveauet for økologi nede på 37 %.
Udledning af CO2 reduceret via mad
Udviklingen har også været god i Furesø Kommune fra 2013 til 2018, når det gælder klimabelastningen fra mad, hvor udledningen reduceret. Den er gået fra cirka 320 ton CO2 i 2013 til 290 ton CO2 i 2018.
- Det har været en kæmpe stor overraskelse, siger Stine Rahbek Pedersen, der leder projekt Grøn Omstilling i Furesø Kommune.
På Stavnsholtskolen i Furesø Kommune har de taget skridtet videre, når det kommer til klimabelastning. For eleverne dyrker selv rodfrugter og grøntsager på en mark, der ligger i nærheden.
I Furesø Kommune er der 60 økologiske skolehaver. Så børn i daginstitutioner, i skolen, i fritidsordningen og i klubben lærer, hvordan man dyrker økologisk mad.
På marken eller i højbede i skolegården
Ikke alle skoler i Furesø Kommune har adgang til egen mark. Men så er der en alternativ løsning. Nemlig højbede i skolegården. Her dyrker eleverne palmekål og glaskål. Og spiselige blomster som tallerkensmækkere og solsikker. Lige udenfor døren.
På Stavnsholtskolen i Furesø Kommune har Karin Alsø været et smut forbi kantinens madbod. Hun er forundret over, hvor hurtigt børnene tager de nye grønne madvaner til sig.
- Jeg må indrømme, at på det her område, synes jeg faktisk, at børn er bedre til at lide afsavn og sige: " Så gør jeg ikke det her mere. De er bedre til at ændre deres vaner, siger Karin Alsø.
Lærke vil gerne have familien med
Også Lærke Hartvig fra 9.a. kan se, at der er noget, der flytter sig. Og hun vil gerne trække familien med.
- Ville du gå så langt som at sige, at to gange om ugen, spiser vi slet ikke kød ? Ja, det kunne jeg sagtens. Men jeg ved ikke lige om mine forældre er med på den. Hvem er det i familien, som du tænker nok har sværest ved det ? Nok mine forældre. Og min lillebror. Så faktisk alle undtagen mig, siger Lærke Hartvig fra 9.a.
Når Max Walther Thorsen og de andre snitter rodfrugter i skolekøkkenet, så bliver der noget tilovers.
- Det her er grisespanden. Den bruger vi til alle de grøntsager, som vi ikke har brug for. Vi giver dem til grisene, siger Nor Kragh Nonnegaard, der går i 3.a. på Stavnsholstskolen.