Mere end 200 lejere snydt for varmecheck: "De skylder os en kæmpe undskyldning"
223 lejere i et almennyttigt boligselskab i Gladsaxe har ikke modtaget den varmecheck, som de var berettiget til. Boligselskab beklager fejlen.
400.000 husstande kunne onsdag den 10. august lune sig over at modtage varmechecken, og de 6.000 kroner der følger med.
Men i Gladsaxe Kommune føler en lang række mennesker sig forbigået. De har mod forventning ikke fået det plaster på privatøkonomien, som de havde regnet - eller måske ligefrem budgetteret - med.
Det, de mennesker har tilfælles, er, at de lever op til de gældende kriterier, der er for at modtage den økonomiske håndsrækning.
Og så bor de i Vadgårdsparken i Gladsaxe, der er en almennyttig boligforening. Den udgøres af 253 lejemål.
Afhængigt af størrelsen på lejernes familier kan op mod 800 mennesker være ramt af den udeblevne check, forklarer Michael Pryner, som er afdelingsbestyrelsesformand i Vadgårdsparken.
- Konsekvensen er, at de hårdt trængte lejere med en husstandsindkomst under 650.000 kroner må se langt efter den tiltrængte varmecheck, siger Michael Pryner til TV 2 Lorry.
Tip os - uanset om du har fået den varmecheck, du var berettiget til
Har du heller ikke modtaget din varmecheck? Eller kender du nogen, der ikke har fået den?
Det kan også være, du har modtaget en varmecheck, som du ikke var berettiget til, men som du ikke skal betale tilbage.
Kan du genkende det?
Måtte låne til ferie
En af de, der skuffet måtte kigge langt efter sin varmecheck den onsdag, er Camilla Friis.
Hun er politisk interesseret, sidder i byrådet i Gladsaxe Kommune for Venstre, og så læser hun på Copenhagen Business School. En kandidat i politisk kommunikation og ledelse.
På fjerde år bor hun alene med sin datter i Vadgårdsparken.
I juni modtog hun en gasregning så høj, at hun ringede til sit gasselskab og bad om at få en afdragsordning.
Hun havde regnet med, at de 6.000 kroner fra varmechecken kunne indfri afdraget til gasselskabet, inden hun til september skal betale den næste kvartalsmæssige regning.
Selvom Camilla Friis modtager 13.647 kroner før skat om måneden i vederlag som byrådsmedlem, påvirker inflationen og de stigende energipriser altså den lille familie på to.
- Ja, det må man i høj grad sige. Den gasregning jeg fik i juni var tredoblet fra lige knap 2.400 til 7.700 kroner. Jeg har for eksempel måttet genoverveje min sommerferie med min datter. Heldigvis blev den til noget, fordi mine forældre var så søde at låne mig penge til en tur til Jylland, siger hun.
Kommune registrerer på forkerte oplysninger
Årsagen, siger Michael Pryner, til at beboerne ikke har fået deres varmecheck, er, at ejendommenes varmeforsyning ikke er registreret korrekt i det såkaldte Bygnings- og Boligregister.
Et register, der rummer en række oplysninger om boligen, herunder hvilken varmekilde der er anvendt.
Afdelingsbestyrelsesformand Michael Pryner vurderer, at fejlen er opstået, da en række ungdomsboliger i boligselskabet konverterede fra naturgasfyr til fjernvarme for år tilbage.
- Da ungdomsboligerne fik lagt fjernvarme ind for nogle år siden, ændrede Gladsaxe Kommune åbenbart energikilden i BBR-registreret fra naturgas til fjernvarme for samtlige 253 lejemål i stedet for kun de 30 ungdomsboliger, der ved den lejlighed konverterede til fjernvarme, siger han.
Bundet til gas
Michael Pryner forklarer, at hele Vadgårdsparken er registreret i Bygnings- og Boligregistreret som havende fjernvarme som varmekilde. Dermed kvalificerer de på papiret ikke til varmechecken.
Men knap 90 procent af de 253 lejeboliger - cirka 223 - har individuelt naturgasfyr. Altså står der et lille fyr i hver ejendom.
Og det misforhold gør, at beboerne i boligforeningen ikke har modtaget den check, de var berettiget til. Den 10. august fik det altså konsekvenser for beboerne i det almennyttige boligbyggeri Vadgårdsparken.
- Det forarger mig, at man sætter sådan noget her i verden for at hjælpe de økonomisk hårdest stillede, og at det så rammer skævt. Og så frustrerer det mig, at der ikke er nogen, der kan hjælpe en. Når man spørger, er svaret bare, at det er gået galt, og så kan du ansøge, når ansøgningsportalen åbner i 2023. Det gør ekstra ondt, fordi de ikke selv kan vælge en alternativ varmekilde, men er bundet til naturgasfyrene, som hører med til lejemålet, forklarer Michael Pryner.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Energistyrelsen klar over, at registerbaseret udbetaling kan være fejlbehæftet
TV 2 Lorry har rettet henvendelse til Energistyrelsen, da de har fået til opgave at eksekvere den endelige politiske aftale om varmechecken, som et flertal bestående af regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 30. marts 2022.
Energistyrelsen skriver, at de i erkendelse af, at register-udbetalinger kan være fejlbehæftet, åbner for en ansøgningsrunde for de, der ikke har modtaget den check, de havde krav på, på et tidspunkt i første halvår 2023.
Forklaringen, på at den først kommer om mindst tre en halv måned, er, at der skal indkøbes eller udvikles et nyt IT-system i samme forbindelse.
Ansøgningsvinduet er åbent i otte uger, og behandling vil foregå løbende.
Herunder kan du se Energistyrelsens svar.
"Langt størstedelen af de berettigede husstande har modtaget varmechecken med udbetaling pr. 10. august 2022. En automatisk udbetaling går hurtigere og er mindre bøvlet for borgerne end individuel sagsbehandling. Derfor har der været fokus på at få flest mulig med i den automatiske identifikation af berettigede borgere.
Den supplerende ansøgningsrunde åbner 1. halvår af 2023, hvilket også fremgår af den politiske aftale om varmechecken af 30/3-22.
Den supplerende ansøgningsrunde forudsætter bl.a. indkøb/udvikling af ny IT-systemunderstøttelse; herunder etablering af en ansøgningsportal samt udstedelse af bekendtgørelse og etablering af sagsbehandlingsprocedurer.
Ansøgningsperioden er fastsat til otte uger i loven. Behandlingen af ansøgninger påbegyndes i takt med, at de indgives. Den supplerende ansøgningsrunde er alene rettet mod eventuelle fejl eller mangler i data.
Borgere kan orientere sig om kriterier for varmecheck ved at gå ind på varmecheck.dk. Her kan man også tilmelde sig en mailliste, hvis man ønsker at blive orienteret når den supplerende ansøgningsrunde åbner", skriver de.
Gladsaxe Kommune uden skyld
I Gladsaxe Kommune ser man dog anderledes på fejlkilden.
De peger på, at det er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxes ansvar at sikre sig, at de oplysninger, der fremgår af BBR-registreret, er korrekte.
Det skyldes, at det er boligselskabet, der står som ejere af samtlige ejendomme i Vadgårdsparken.
Derudover mener kommunen heller ikke, at det er deres skyld, at der blev registreret forkert, da der for elleve år siden blev skrevet fejlagtige informationer ind i BBR-registreret i forbindelse med ungdomsboligernes konvertering til fjernvarme, siger kommunikationschef Ulla Baden i Gladsaxe Kommune.
- Måden, det foregår på, er, at vi skriver de oplysninger ind, som vi modtager. Og vi kan kun skrive det ind, som vi modtager. Vi sender en gang imellem meddelelser til boligselskabet, hvor der står, at de skal sikre sig, at BBR-oplysningerne er korrekte. Det er deres ansvar. Men det har de åbenbart ikke gjort i det her tilfælde, mener hun.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Hvad siger reglerne?
På Vurderingsstyrelsens hjemmeside står der, at det er kommunens pligt at registrere oplysninger i BBR. Samtidigt skal de reagere, hvis der er "mistanke om uoverensstemmelse mellem de i BBR registrerede forhold og de faktiske forhold".
Derudover er det samtidig ejerens - altså Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe - ansvar at sikre sig, at oplysningerne i BBR er registreret korrekt.
Herunder kan du se, nøjagtigt hvad der står.
"Registerføring i kommunerne
Ajourføringsbekendtgørelsen under BBR-loven bestemmer, at hver kommune fører BBR efter regler herom. Kommunen er forpligtet til at revidere ejerens oplysninger ud fra en sandsynlighedsbetragtning og skal reagere aktivt ved mistanke om uoverensstemmelse mellem de i BBR registrerede forhold og de faktiske forhold.
Kommunerne er registerfører for ejendomme indenfor kommunens eget geografiske område, og registrerer med få undtagelser alle oplysninger i BBR".
"Ejers oplysningspligt
Ajourføringsbekendtgørelsen under BBR-loven bestemmer, at det er ejeren af en ejendom, som skal meddele de relevante oplysninger om ejendommen til kommunen. Ejere af landets faste ejendomme har således pligt til at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR samt at få ændret dette, såfremt oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold".
Boligselskabet beklager
Henning Juul Hovmand er driftsafdelingschef i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Boligselskabet ejer 40 beboelsesområder fordelt i hovedstadsområdet, der i større eller mindre grad minder om Vadgårdsparken.
Han forklarer, at det er rigtigt nok, at der ligger 20 til 30 ungdomsboliger i Vadgårdsparken. Og at fejlen - efter hans bedste overbevisning - skete for cirka elleve år siden, da disse konverterede til fjernvarme.
De seneste dage har boligselskabet kontaktet myndighederne - blandt andre Energistyrelsen og Gladsaxe Kommune - for at rette op på fejlen og ændre på oplysningerne i BBR-registreret, så de er korrekte, siger han.
Men skaden er sket.
- Der er sket en beklagelig fejl. Det er vores ansvar at sikre, at de oplysninger, der står i BBR-registeret, er rigtige. Det er os, der skal validere de data. Vi står med en gruppe, som er berettiget, og vi har beklaget overfor beboerne blandt andet i Facebookgruppen. Men vi mener ellers, at vi er skarpe nok, for alle de andre områder står rigtigt registreret. Det er kun lige Vadgårdsparken, der ikke er korrekt. Vi er nok ikke de eneste i landet, hvor det her er sket, siger driftsafdelingschef Henning Juul Plovmand.
Lange udsigter til luft i budgettet
Tilbage står Camilla Friis, der ligesom sine medlejere i Vadgårdsparken må vente på, at Energistyrelsen åbner ansøgningsrunden.Den har til hensigt at samle alle dem op, der ikke fik den varmecheck, de var blevet stillet i udsigt.
Udfordringen med det er, at den først åbner engang i første halvår af 2023.
Camilla Friis er gal på sit boligselskab. Og så er hun ærgerlig over, at der går så lang tid, før man kan søge om sin varmecheck.
- En ting er, at vores boligselskab ikke har opdaget det. Men jeg synes, de skylder os en kæmpe undskyldning. Ser jeg fremad, står jeg med et kæmpe problem. Alt stiger i pris. Jeg regner med, at jeg får en stor regning mere her til september. Og så forventer jeg, den bliver endnu vildere i januar. Jeg kan ikke se for mig, at vi lige pludselig er tilbage til normalen, siger hun.
Kunne du ikke selv have tjekket, at oplysningerne i BBR var korrekte?
- Det har jeg ikke lige tænkt på. Mest fordi jeg jo er lejer. Havde jeg selv ejet, det, jeg bor i, tror jeg, det havde været en anden sag. Jeg har jo bare fulgt med i medierne og var blevet stillet i udsigt, at checken kom i august eller september, siger Camilla Friis.
Når ansøgningsportalen engang åbner i 2023, kan du søge om at få varmechecken udbetalt på denne hjemmeside.
Her kan du lige nu indtaste din mail, og så får du besked i din indbakke, når der åbnes for ansøgningerne.