75-årig dømt for årelangt seksuelt misbrug af flere børn
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Flere af børnene var manden familiemæssigt relateret til.
Flere af de berørte ofre, som i dag er voksne, kontaktede Københavns Vestegns Politi i det foråret sidste år. Der blev efterfølgende iværksat en omfattende efterforskning, og manden blev siden anholdt.
- Selvom nogle af forholdene ligger helt tilbage i 1990’erne, var en enig domsmandsret ikke i tvivl. Pigernes troværdige forklaringer var afgørende for domfældelse i sagen, siger anklager Cecilie Mee Schou Sejtved i en pressemeddelelse fra politiet.
- Retten lagde til grund, at pigernes forklaringer var selvoplevede, overbevisende og sammenhængende, og at pigerne ikke havde talt sammen om, hvad der var sket med dem. Retten tilsidesatte mandens forklaring og vurderede, at han brugte enhver mulighed for at begå overgreb, lyder det fra anklageren.
Manden har anket dommen til landsretten. Han er varetægtsfængslet frem til ankesagen.