Politi efter drab på psykiatrisk center: Eftersøgning af mistænkte var mangelfuld
Københavns Vestegns Politi vil indføre nye retningslinjer for at eftersøge og pågribe psykisk syge med behandlingsdom, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer efter det alvorlige knivoverfald på Psykiatrisk Center Glostrup i juli, hvor en ansat mistede livet og to andre blev sårede.
Eftersøgningen af den 41-årige mistænkte gerningsmand, som blev anset for at være farlig, "har vist sig at være mangelfuld", står der i pressemeddelelsen.
- Allerede dagen efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup indførte vi øjeblikkeligt en ny procedure for at sikre, at vi først og fremmest har et løbende fokus på at få eftersøgt og pågrebet psykiatriske patienter, som er efterlyste – og det er en proces, vi løbende vil se på, siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.
Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup. Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup.Ledte efter ham to uger tidligere
15 dage før knivoverfaldet gik Københavns Vestegns Politi i gang med at eftersøge den 41-årige, fordi han var udeblevet fra en aftale med psykiatrien dagen før.
Han blev vurderet som farlig og skulle genindlægges i forbindelse med en behandlingsdom fra 2014.
Dagen efter søgte politikredsen forgæves efter manden på hans bopæl to gange, og han blev efterlyst i i hele landets politiregistre.
Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup. Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup.Men sagen burde have haft større fokus, lyder det:
- Nu arbejder vi videre på retningslinjer, som skal sikre, at denne type efterlysninger får tilstrækkelig opmærksomhed og prioriteres, indtil vedkommende er i psykiatrisk behandling igen, siger Knud Stadsgaard.
Vurderede at der ikke var behov for politi
Drabsefterforskningen har vist, at personale fra Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Vestegns Politi var i kontakt med hinanden, da den 41-årige mand henvendte sig på Psykiatrisk Center Glostrup en lille times tid forud for overfaldet.
Vurderingen på det tidspunkt var, at der ikke var behov for politiets tilstedeværelse. Men den mistænkte gerningsmand kom tilbage og overfaldt tre ansatte med en kniv, hvorefter han flygtede.
- Fagfolk fra psykiatri og politi vurderede situationen efter bedste evne og besluttede i fællesskab, hvordan de mente, den bedst skulle håndteres. At det gik anderledes og endte fatalt, er dybt ulykkeligt, siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard i pressemeddelelsen.
Københavns Vestegns Politi håber at kunne styrke samarbejdet med Region Hovedstadens psykiatri i eftersøgningssager som denne. Rigspolitiet og de øvrige politikredse har også drøftet sagen for at sikre at alle har de fornødne procedurer fremover.
Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup. Københavns Vestegns Politi har ændret arbejdsmetoderne for at få fat på psykisk syge med behandlingsdom, som skal indlægges til behandling. Det sker efter det tragiske overfald på Psykiatrisk Center Glostrup.