Her skal din nationalitet nu afgøre, om du må leje en almenbolig

Fair og ens for alle.

Sådan beskriver formanden for Plan- og Tryghedsudvalget i Greve Kommune, Marc Genning (V), i en pressemeddelelse et skærpet sæt regler for udlejning af almenboliger i Askerød og Gersagerparken.

Mandag aften har kommunens politikere vedtaget, at anvisningsretten skal overtages af kommunen fra boligselskaberne, og at der her indføres en række skærpede kriterier for, hvem der må flytte ind.

Et af kravene er, at indflytteren skal være EU-statsborger.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogen kan opfatte det som diskriminerende, men der er indgået en aftale. Der er hjemmel i den danske lovgivning for det, vi gør, og det er simpelthen for at skabe noget tryghed i kommunen, siger Marc Genning (V) til TV 2 Kosmopol.

Kommunens andre, skærpede krav til boligsøgende i de to områder omfatter desuden, at nye indflyttere skal være i fast arbejde eller uddannelse og ikke må have været dømt for blandt andet overtrædelse af straffeloven de seneste to år.

Institut for Menneskerettigheder råber vagt i gevær

I den selvejende statsinstitution Institut for Menneskerettigheder er man dog af en anden opfattelse. 

Her ser man nemlig ikke nationalitetskravet som "fair og ens for alle". 

Tværtimod.

Netop kravet om at lade nationalitet være afgørende for, om man må leje en bolig eller ej, er på kant med FN-konventioner, lyder det.

- Med kriteriet er der risiko for indirekte diskrimination på baggrund af etnicitet. Men for mig at se er der i første omgang tale om direkte forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab. Det er svært at se, hvad formålet hermed skulle være, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder og fortsætter:

- Normalt er det kun staten, der kan forskelsbehandle på baggrund af statsborgerskab. Det kræver, at der forfølges et lovligt formål, og at forskelsbehandlingen er rimeligt begrundet. EU-borgere kan fortrinsbehandles for at undgå begrænsninger i deres ret til fri bevægelighed, men igen, det vil være op til staten at regulere dette. Hvis en kommune beslutter kun at ville udleje visse boliger til EU-statsborgere, så mener jeg faktisk, at det vil stride mod FN’s racediskriminationskonvention fra 1965.

Hun efterspørger derfor, at lovligheden af tiltagene tryktestes hos Ligebehandlingsnævnet.

Selv mener Greve Kommune dog, at det er helt inden for lovligheden at lade nationalitet være afgørende for, om man kan få en bolig eller ej.

- Der er lavet en lov i Folketinget, der giver kommuner lov til at stille de krav, vi har valgt at gøre brug af. Og jeg vil ikke kalde det diskrimination, for jeg går heller ikke ud fra, at politikerne i Folketinget vedtager lovgivning, som er diskriminerende, siger Marc Genning (V) til TV 2 Kosmopol.

I pressemeddelelsen oplyses det desuden, at Byrådet i Greve vil sende et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at sikre sig, at de skærpede kriterier end ikke kan omgås via fremleje.

Tiltag er ikke påkrævede

Mens boligområdet Askerød figurerer på regeringens omdiskuterede liste over såkaldte parallelsamfund, er Gersagerparken kategoriseret som et "forebyggelsesboligområde".

Hvis et boligområde figurerer på parallelsamfundslisten i en årrække, kan boligselskabet eller kommunen tvinges til at igangsætte en række tiltag, der skal nedbringe de af regeringen opsatte indikatorer, der konstituerer såkaldte parallelsamfund.

Det er dog hverken tilfældet for Askerød eller Gersagerparken lige nu. De to steder kom først på hver deres liste i slutningen af 2022.

Og derfor skal Greve Kommunes skærpede tiltag da også opfattes som et signal fra byrådet om, at man er villig til at gå ekstraordinært hårdt til værks, erkender Marc Genning (V).

- Vi synes, at når vi nu havner tilbage på de her lister, liste om parallelsamfund og forebyggelsesområde, så synes vi, at det er vores pligt som politikere at sikre, at vi handler hurtigt og resolut, siger han til TV 2 Kosmopol.

- Åbenlyst diskriminerende

Marc Genning taler dog ikke på vegne af hele byrådet i Greve. 

Og slet ikke på vegne af Enhedslistens ene medlem, Mehmet Zeki Dogru, der sammen med et medlem fra SF repræsenterer en lille opposition mod tiltagene i det 21 personer store byråd.

- De (flertallet, red.) kan kalde det, hvad de vil, men de kan ikke komme uden om, at det åbenlyst er diskriminerende. Dagordenen er jo tydelig: man vil have færre fra Mellemøsten i Askerød og Gersagerparken, og allerhelst vil de bare gerne presse dem helt ud af kommunen, siger Mehmet Zeki Dogru (EL).

Han er selv er født og opvokset i Askerød, og han påpeger, at der i området bor personer med tyrkisk pas, der har boet i Askerød siden midten af 1970'erne og kan blive ramt af de nye regler, hvis de får behov for at flytte. For eksempel i forbindelse med en vandskade, der kræver genhusning.

Ifølge ham kan de skærpede udlejningsregler ende med at få en omvendt effekt. Blandt andet fordi man sender et signal til nuværende beboere med et ikke-EU-pas om, at de er uønskede, hvilket også skader sammenhængskraften i lokalområdet.

- Og så kan man blive nødt til at afvise nogle gode, nye lejere med uddannelse og jobs, som kunne være rollemodeller for andre, alene af den årsag, at de har et pas fra USA eller Tyrkiet eller et andet land uden for Europa, siger Mehmet Zeki Dogru (EL).