Stormflod rammer økonomisk hårdt i øst - regeringen vil sende flest penge til Vestkysten
Når uvejret rammer, rammer det økonomisk hårdt på de østlige kyster i Østdanmark. I nyt udspil vil regeringen bruge de fleste penge til kystsikring på Vestkysten.
Weekendens stormflod har efterladt sig ødelagte hjem, smadrede havne og et enormt oprydningsarbejde. Og så har den også efterladt sig en stor regning.
Oprydnings- og genopbygningsarbejdet efter fredagens historiske uvejr er i gang på de østlige kyster i Østdanmark, men der er ikke meget hjælp at hente til at sikre sig mod fremtidige vejr-episoder som denne.
Mandag præsenterede regeringen et nyt udspil til en Klimatilpasningsplan. Med den kommer 1,3 milliarder kroner til at sikre vores boliger og infrastruktur mod fremtidens mere ekstreme vejr og kraftigere stormfloder.
Men mere en én milliard af det beløb er øremærket til Vestkysten.
Samtidig har det store økonomiske konsekvenser, når storme rammer fra øst, påpeger Sebastian Pelt, der er meteorolog hos DMI.
- Man kan ikke sammenligne en stormflod i Østersøen med en stormflod på Vestkysten, for man er slet ikke vant til det på samme måde, når det kommer fra øst, lyder det fra Sebastian Pelt.
Det betyder, at vi på de østlige kyster i Østdanmark er meget dårligere sikret mod vejrets voldsomme kræfter, og det betyder større ødelæggelser.
- Kommer der en 20-, 50- eller 100-årshændelse, som det rent faktisk var, så er det der (de østlige kyster i Østdanmark, red.), hvor der er mange mennesker, mange bygninger og eventuelt varmeværker og andre store ting, at det virkelig rammer på pengepungen, fortæller Tue Patursson, der er ekspert i klimasikring hos Videnscentret Bolius.
Greve vil finde fælles løsning
I Mosede Havn i Greve bliver skaderne efter stormfloden i disse dage gjort op. Og selvom de er sluppet billigt i forhold til andre østkyst-kommuner, så har uvejret sat sine spor.
- Det betyder ikke, at det ikke var slemt, for det var det for de badebroer, bådejere og husejere, som fik vand. Men i Greve slap vi forholdsvist billigt i forhold til nogle af de ting, vi har set i fjernsynet, siger Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune.
Med regeringens præsentation af en ny kystsikringspulje på 1,3 milliarder, hvoraf 1,1 af dem er øremærket kystsikringsprojekter mod vest, vil der ikke være meget hjælp at hente mod fremtidig uvejr her i øst, mener borgmesteren.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Foto: Katrine Angel/TV 2 Kosmopol
- Det bliver jo en kamp om, hvem det er mest synd for. Er det mest synd for dem i Jylland, eller er det mest synd for dem i Køge Bugt? lyder det fra Venstre-borgmesteren.
- Jeg synes ikke, at det med at sætte puljer af er svaret her, for vi har alle sammen et ansvar og et problem med de vanstandsstigninger, der dukker op, siger Pernille Beckmann.
Derfor håber hun på, at kommuner, regeringen og private kan sætte sig sammen og finde en kystsikringsløsning, der tilgodeser hele landet og ikke blot vestkysten.
- Vi kan jo sammen med regeringen og borgerne lægge en fælles plan for, hvordan vi kommer det her til livs. For inden vi ser os om, så tror jeg, vi står her igen, siger Greves borgmester.
- Og det her tager tid at lave, og vi er nødt til at gå i aktion og tage initiativer til at lave det, uanset om det er i Køge Bugt eller i Jylland. Det kommer hele tiden, slutter hun.
Regeringsparti: Staten kan også betale andre steder
I regeringspartiet Venstre siger miljøordfører Erling Bonnesen, at man ikke har "glemt hverken København, Køge eller Sydfyn" i det nye udspil.
- Vi skal lige skille det her ad i to ting. Sandfordring på Vestkysten er en allerede eksisterende aktivitet, der har foregået i flere år. Det er løbende drift. Det arbejde skal fortsættes - det kan man ikke holde op med. Det er forklaringen på, hvorfor der er sat et stort beløb af der.
- Så er der resten af landet - herunder også København, Køge og Sydfyn og andre steder - her er man i gang med at finde ud af, hvad der skal etableres af klimasikringstiltag, siger Erling Bonnesen.
Men der har lige været en stormflod i Østdanmark, og det er ikke nævnt med et ord i jeres klimatilpasningsplan. Kan du forstå, at det vækker undren derude?
- Det kan jeg sagtens forstå. Og det er derfor, jeg siger, at man forskellige andre steder i landet er i gang med at finde ud af, hvilke konkrete klimasikringsprojekter der skal etableres der. Og der kommer en finansieringdebat - og der skal staten også have hånden på kogepladen over årene.
Køge Bugt er i jeres egen klimatilpasningsplan udpeget som et sted med risiko for oversvømmelse. Vil du love at være med til at se på at give flere penge til Østdanmark og Køge Bugt i den næste plan for klimatilpasning?
- Det kommer også til at blive en finansieringsdiskussion, hvor også staten får hånden på kogepladen. For nogle enkelte område kan ikke betale alt alene, siger Erling Bonnesen.
Flere voldsomme uvejr i fremtiden
Når der skal sættes penge af til kystsikring, så kan der være mange forskellige forhold, der skal tages in mente, og de kan være afgørende for, hvor man sætter ind med pengene.
- Man skal hele tiden afveje, om det er arealmæssigt, man forsøger at sikre, er det den enkelte borger, der skal sikres, eller kigger vi økonomisk på det og forsøger at forsikre værdier mest muligt, siger Tue Patursson, der er ekspert i klimasikring hos Videncentret Bolius.
Og med stigende vandstande i verdenshavene - og en historisk god periode uden voldsomme storme fra øst - så er der noget, der tyder på, at vi skal vænne os til mere af det ekstreme vejr.
- Vi har været ret heldige, at vi de sidste 100 år stort set ikke har set noget, som det vi lige har været vidner til. For går man endnu længere tilbage, så er der adskillige eksempler på meget alvorlige stormfloder fra Østersøen, siger Sebastian Pelt fra DMI.
- Det er jo helt sikkert, at det kommer til at ske igen, men om det bliver næste vinter, om ti år eller om 50 år, det er helt umuligt at sige, fortsætter han.
